Hvad for en flygtningekrise?

I kølvandet på krigene på Balkan svor EU-landene, at de fremover skulle kunne handle hurtigt, hvis der nogensinde igen kom en situation i deres nærområde, hvor et voldsomt stort antal mennesker pludselig havde krav på beskyttelse.

Ud af den holdning fødtes det midlertidige beskyttelsesdirektiv i 2001. Et regelsæt, der aldrig har været brugt. Men som kan aktiveres i tilfælde af massiv tilstrømning af fordrevne mennesker til EU, og som ville give midlertidigt ophold for folk på flugt og mulighed for fordeling af flygtningene mellem EU-landene.

LÆS OGSÅ:  Nordafrikanske bådflygtninge venter i usikkerhed

Flygtningekrisen i Nordafrika har fået debatten om direktivet til at blusse op igen, i takt med at over 400.000 mennesker er strømmet ud af Libyen til nabolandene, og omkring 25.000 mennesker, primært tunesere, er stævnet ud fra Nordafrika med kurs mod EU. For selvom langt de fleste af dem, der finder vej til Europa, er håbefulde mi-grantarbejdere og ikke flygtninge med krav på international beskyttelse, har de voldsomme billeder af vakkelvorne både og overfyldte lejre på den lille italienske ø Lampedusa og den totale uvished om, hvordan situationen i Libyen vil udvikle sig, fået pisket en voldsom stemning op i Bruxelles og omegn.

Malta sendte i sidste uge en officiel henvendelse til Kommissionen om at sætte proceduren på skinner. Den ansvarlige svenske kommissær, Cecilia Malmström, har lovet at tage spørgsmålet op med de øvrige 26 medlemmer af EU-kredsen, når de samles i Luxembourg i næste uge til et rådsmøde og erklærer sig villig til at bruge instrumentet, hvis en akut situation opstår. Men hun understregede ved en debat mandag aften i Europa-Parlamentet, at det indtil videre er helt urealistisk, at man vil kunne finde politisk opbakning blandt landenes EU-ministre til at bruge direktivet. For først skal et flertal af de 27 ministre blive enige om, at der er tale om en massetilstrømning.