Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hvad for en flygtningekrise? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad for en flygtningekrise?

Mens EU frygter en massetilstrømning af flygtninge fra det nordlige Afrika, vurderer en ekspert, at langt de fleste flygtninge, som her en afrikansk mand i den libyske by Misrata, slet ikke har ressourcerne til at rejse længere væk. --

- Filippo Montefore/AFP/Scanpix.

Emneord for denne artikel

flygtninge | EU | immigranter | Tunesien | beskyttelsesdirektiv
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Flygtningekrisen i Nordafrika har sat gang i diskussionen om, hvorvidt det er på tide at aktivere et aldrig brugt EU-direktiv om midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning

I kølvandet på krigene på Balkan svor EU-landene, at de fremover skulle kunne handle hurtigt, hvis der nogensinde igen kom en situation i deres nærområde, hvor et voldsomt stort antal mennesker pludselig havde krav på beskyttelse.

Ud af den holdning fødtes det midlertidige beskyttelsesdirektiv i 2001. Et regelsæt, der aldrig har været brugt. Men som kan aktiveres i tilfælde af massiv tilstrømning af fordrevne mennesker til EU, og som ville give midlertidigt ophold for folk på flugt og mulighed for fordeling af flygtningene mellem EU-landene.

LÆS OGSÅ:  Nordafrikanske bådflygtninge venter i usikkerhed

Flygtningekrisen i Nordafrika har fået debatten om direktivet til at blusse op igen, i takt med at over 400.000 mennesker er strømmet ud af Libyen til nabolandene, og omkring 25.000 mennesker, primært tunesere, er stævnet ud fra Nordafrika med kurs mod EU. For selvom langt de fleste af dem, der finder vej til Europa, er håbefulde mi-grantarbejdere og ikke flygtninge med krav på international beskyttelse, har de voldsomme billeder af vakkelvorne både og overfyldte lejre på den lille italienske ø Lampedusa og den totale uvished om, hvordan situationen i Libyen vil udvikle sig, fået pisket en voldsom stemning op i Bruxelles og omegn.

Annonce
Malta sendte i sidste uge en officiel henvendelse til Kommissionen om at sætte proceduren på skinner. Den ansvarlige svenske kommissær, Cecilia Malmström, har lovet at tage spørgsmålet op med de øvrige 26 medlemmer af EU-kredsen, når de samles i Luxembourg i næste uge til et rådsmøde og erklærer sig villig til at bruge instrumentet, hvis en akut situation opstår. Men hun understregede ved en debat mandag aften i Europa-Parlamentet, at det indtil videre er helt urealistisk, at man vil kunne finde politisk opbakning blandt landenes EU-ministre til at bruge direktivet. For først skal et flertal af de 27 ministre blive enige om, at der er tale om en massetilstrømning.

"Det flertal eksisterer ikke i dag," understregede Cecilia Malmström over for parlamentarikerne i Strasbourg.

Selv Italien er loren ved projektet, selvom landets politikere ellers ikke har sparet på dramaet over for de andre medlemslande for at overbevise dem om, at de ikke bare kan lade de sydlige lande agere hele unionens grænsepoliti og asylcenter.

"Der skal være tale om en massetilstrømning fra et tredjeland efter en væbnet konflikt, hvor der har været endemisk og systematisk overtrædelse af menneskerettighederne. For nuværende er det vores overbevisning, at de krav ikke er mødt," sagde den italienske ambassadør Ferdinando Nelli Feroci ved en høring om problematikken arrangeret af tænketanken European Policy Centre.

Men fra maltesisk side forstår man ikke tilbageholdenheden og påpeger, at man allerede efter de første libyske bådes ankomst til øen i sidste uge nærmest har opbrugt al ledig kapacitet i det lille lands modtagelsescentre.

"Hvis det ikke er en massetilstrømning, hvad er det så?", spørger Simon Busuttil, der er maltesisk medlem af Europa-Parlamentets konservative gruppe.

"819 mennesker på 24 timer lyder måske ikke af så meget. Men det er det i sådan en lille befolkning. Det ville være, som hvis der på et døgn kom 120.000 mennesker til Frankrig eller Italien, eller 180.000 til Tyskland," siger Simon Busuttil, der også peger på, at man ikke har samme muligheder som for eksempel italienerne for at tage presset af ved at fordele nyankomne til andre regioner. Fordi sådan nogle har man ikke i den lille østat med godt 400.000 indbyggere.

"Vores bagland kan kun være Europas fastland," siger Busuttil.

Fra de europæiske flygtningeorganisationernes organisation i Bruxelles, ECRE, forstår man godt maltesernes synspunkt, fordi der er en ekstrem uvilje fra de nordlige EU-lande mod at involvere sig praktisk i håndteringen af flygtningesager. Og al snak om en egentlig intern fordeling er helt ude af billedet for de fleste, inklusive for Danmark, selvom det ikke betyder så meget, hvad vi mener, eftersom vi ikke er inkluderet i det midlertidige beskyttelsesdirektiv på grund af retsforbeholdet.

"Der er nul solidaritet i mine øjne," siger Aspasia Papadopoulou, der er seniorrådgiver hos ECRE.

"Men i deres desperation efter at finde en måde at få de andre lande til at hjælpe, råber de op med det forkerte budskab."

Hun understreger, at der findes andre måder at fordele belastningen på end at bruge det midlertidige beskyttelsesdirektiv, som situationen slet ikke er moden til at benytte. For endnu er presset på de europæiske kyster ikke værre end i løbet af sommermånederne på et normalt år.

"Hvis der var tale om en massetilstrømning til EU, ville den sandsynligvis allerede være begyndt nu. For der opholder sig mange tusinde mennesker i lejrene," siger Aspasia Papadapoulo.

"Langt størstedelen har slet ikke ressourcerne til at rejse længere," siger hun og understreger, at EU i stedet burde bruge energien på at hjælpe FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, med at håndtere flygtningesituationen ved grænserne til Tunesien og Egypten. Blandt andet ved at tage sig af flygtninge fra lande i konflikt, som ikke kan tage hjem.

albrechtsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​