Troen på den frie vilje udfordres

De ord, som står i denne artikel, er ikke et bevidst valg. De er bestemt på forhånd. Længe før fingrene er placeret på de relevante taster, har impulser i hjernen arbejdet på højtryk med at bestemme, hvad der skal stå.

LÆS OGSÅ: "Dydsetikken kan lære os at tage livet alvorligt"

"Sat på spidsen er det det, som foregår. Nogle går så langt som til at mene, at det er en illusion, at vi har en fri vilje, og langt hen ad vejen har de ret," siger hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy fra Copenhagen Business School, CBS, til den norske hjemmeside Forskning.no.

Neurofysiologen Benjamin Libet opdagede i 1980'erne, at hjernen træffer beslutningerne på forhånd. Senere har forsøg vist, at der findes impulser i hjernen, der arbejder, før beslutninger bliver taget. I 2008 viste et forsøg, der blev offentliggjort i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature, at der var aktivitet i hjernen, otte sekunder før forsøgspersoner bestemte, om de ville trykke på en knap med venstre eller højre hånd. Det får hjerneforskere til at konkludere, at når forsøgspersoner bestemmer, hvilken hånd de vil trykke på knappen med, er beslutningen allerede truffet af hjernen, uden at personerne er bevidste om det.

Dermed er beslutningen truffet på forhånd, og vi har ikke nogen fri vilje. Men hvis vi ikke har det, hvordan kan vi så stilles til ansvar for noget som helst i livet?

Det spørgsmål forsøger Shaun Nichols, som kalder sig for eksperimenterende filosof, at svare på i tidsskriftet Science. Han har undersøgt, om vi dybest set betragter verden som deterministisk, altså om alt er et resultat af forudgående handlinger, eller om vi tror på en fri vilje.