Christina Xie fik som 10-årig første gang fortalt evangeliet af sin oldemor. Som 18-årig blev hun døbt. --
- Ming Ou Lü.
Ming Ou Lü skriver fra Kina |
6. april 2011
Christina Xie i Shanghai er blevet kristen. Olde- moderen voksede op på et kristent børnehjem i begyndelsen af 1900-tallets Kina
Hundredvis af tilskuere ser op mod det store bassin, hvor omkring 20 mennesker står i hvide kjortler. En præst læser op af Bibelen på kinesisk og spørger dem en ad gangen, om de vedkender sig den kristne tro.
Ja, svarer en ung kvinde på 18 år.
Præsten smiler og nikker. Kvinden går op i bassinet, og præsten lægger sin hånd på hendes hoved. Bestemt fører han hovedet ned mod vandet, mens han læser fra Bibelen. Han holder kvindens hoved under vandet i fem sekunder. Nu er hun døbt.
Sådan husker Christina Xie sin dåb for otte år siden. I dag bor hun i en af Kinas rigeste byer, Shanghai, hvor hun arbejder som rekrutteringsmedarbejder i et af verdens største talentbureauer.Men der er en verden til forskel mellem den travle hverdag, hun har i dag, og de forhold, der gjorde, at hun i dag kalder sig kristen.
"Tilbage i 1915 kom min oldemor på et kristent børnehjem, da hun var syv år. Hun var blevet forældreløs. Sammen med ni andre forældreløse kinesere blev min oldemor opdraget i en kristen tradition," fortæller Christina.
LÆS OGSÅ:
Guds ord på kinesiskBørnehjemmet blev drevet af kristne missionærer, der opholdt sig i den kinesiske provins Gansu. Gansu var dengang som nu et udkantsområde i Kina, fjernt fra den rige kinesiske østkyst med byer som Shanghai og Beijing.
Det er dog ikke den udenlandske kristne mission, der har haft den største betydning for Christinas valg af religion. Hun ser selv meget nøgternt på, hvorfor det er kristendommen, hun har valgt.
"Jeg tror, at 60 procent skyldes, at der er denne familiemæssige forbindelse til kristendommen," forklarer Christina.
Christina husker, hvordan hun som 10-årig første gang fik fortalt evangeliet af sin oldemor under det kinesiske nytår, hvor hele familien var samlet. Men på det tidspunkt kunne hun ikke forstå meningen med evangeliet, og omstændighederne var ej heller sådan, at hun med ét havde tid og overskud til at sætte sig ind i den kristne tro.
"På det tidspunkt levede jeg sammen med mine forældre i Gansu, og de var ikke troende. Min farmor var godt nok opdraget i den kristne tro, men hun var ikke nær så troende som min oldemor," fortæller Christina og fortsætter.
FOKUS:
Kinas forfulgte kristne"Samtidig er der i Kina et stort pres på unge mennesker, inden de begynder på universitetet. Der er simpelthen ikke tid til at gå op i troen."
Men efter at Christina var begyndt på universitetet, fik hun mere tid til at studere Bibelen. Den øgede religiøsitet førte til, at hun valgte at blive døbt som 18-årig. Samtidig begyndte hendes mor også at læse Bibelen og endte med også at blive kristen.
En anden stor indflydelse på Christinas tro har været, at hun tidligt fik interesse for den angelsaksiske verden. Engelsk var hendes hovedfag på universitetet i Gansu, og igennem studiet fik Christina yderligere interesse for det religiøse aspekt.
"Vores amerikanske underviser i engelsk på universitetet var også aktiv med at fortælle om den kristne tro uden for undervisningstiden. Sammen med sin hustru holdt han en række private messer, hvor vi bad og læste Bibelen," fortæller Christina.
Der er skrappe regler for udenlandsk missionsarbejde i Kina. Selvom universitetet ikke opdagede missionsarbejdet, som Christinas amerikanske undervisere udførte, var de efterfølgende undervisere, der også var amerikanere, ikke nær så heldige. Nogle studerende på universitetet havde nævnt, at underviserne også drev en lille menighed ved siden af deres tid på skolen. Efter at universitetet hørte det, afskedigede de prompte lærerne.
Det er især på universiteterne, at myndighederne slår ned på missionsvirksomhed. Det er her, at Kinas skarpeste hoveder får deres uddannelse, og hvis Kommunistpartiet skal bevare sin magt, er det absolut nødvendigt, at de unge kinesere melder sig ind i partiet snarere end en menighed, når universitetstiden er forbi.
LÆS OGSÅ:
Hvad mor ville for Jasmin var ikke, hvad Jesus ville"Min far blev skuffet, da jeg besluttede mig for ikke at udfylde ansøgningspapirerne til Kom-munistpartiet. Han er selv partimedlem, men jeg ville ikke være medlem af partiet, da jeg er kristen," siger Christina.
Selvom både Christina og hendes mor i dag er erklæret kristne, er hendes far stadig ikke troende, men foretrækker partiet.
"Jeg tror, at det er, fordi han voksede op under Kulturrevolutionen. På det tidspunkt blev alle unge mennesker i Kina sendt ud på landet for at leve et socialistisk liv," mener Christina.
Christinas mor blev derimod ikke sendt på landet, da hun kom fra en velstående familie, og hun har aldrig været partimedlem.
Efter universitetet flyttede Christina til Beijing, hvor hun læste videre på Kinas universitet for udenrigspolitiske anliggender. På det tidspunkt gik hun meget i kirke, blandt andet i Gangwashi-kirken, der er en af de største kirker i Beijing. Men nu, hvor hun bor i Shanghai, går hun ikke nær så meget i kirke.
"Jeg er i kirken en gang hver anden måned," fortæller hun.
Christina føler dog ikke, at det er ensbetydende med, at hun ikke er nogen god kristen.
"Min tro er personlig. Troen er ikke noget, som jeg behøver at vise over for folk, at jeg har. Den er bare en del af mig,"siger hun.
TEMA: Kina
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad