Tyrkiet fængsler flest journalister

I rapporten peger OSCE især på landets antiterrorlov, der giver mulighed for at dømme ord og tale på lige fod med væbnede handlinger.

Antiterrorloven har været vidt anvendt i retssagerne mod journalister. Sidste år blev chefredaktøren for landets eneste kurdiske dagblad, Azadiya Welat, idømt 166 års fængsel, den hårdeste fængselsstraf i tyrkisk straffelovshistorie. Hans forgænger blev idømt 138 års fængsel. Begge for angiveligt at udøve propaganda for den kurdiske oprørsbevægelse PKK gennem deres avis. Også tyrkiske journalister bliver retsforfulgt i denne sammenhæng. Varetægtsfængslingen af to kendte graverjournalister, Ahmet Sik og Nedim Sener, i februar var i høj grad med til at rejse en folkelig protestbølge mod myndighederne.

Det uafhængige Internationale Presseinstitut (IPI) overvåger pressefrihedens vilkår på globalt plan, og Tyrkiets bundplacering i OSCE-rapporten hænger ifølge IPI tæt sammen med antiterrorlovgivningen.

"Antiterrorloven er blevet en trussel mod pressefriheden i Tyrkiet. Alle undersøgende journalister er truet af denne lov. Vi finder det uacceptabelt," skriver Ferhai Tinc, bestyrelsesmedlem i IPI, i en kommentar til OSCE-rapporten.

Den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch følger også udviklingen nøje. Ifølge organisationens koordinator i Tyrkiet, Emma Sinclair-Webb, handler problemet i Tyrkiet om mere end blot journalisters svære arbejdsvilkår.

"Begrænsningerne af ikke bare presse-, men ytringsfriheden i al almindelighed er et stort problem i Tyrkiet. Vi er vidne til et alarmerende mønster af retssager mod ikke-voldelige udtalelser og skriverier, som normalt er inden for ytringsfrihedens rammer", siger Emma Sinclair-Webb og peger også på brugen af antiterrorloven.

"Som oftest er det kurdiske journalister, der står for skud og bliver retsforfulgt for terrorpropaganda. Men beviserne er svage, og journalisterne får ikke en fair rettergang. Og det er endda kun de antiterrorsager, vi ser. Der er slet ikke tal på, hvor mange almindelige borgere, der er fængslet i Tyrkiet for blot at have råbt PKK-venlige sloganer under demonstrationer. Vi ser desværre kun journalisterne", siger hun.

Premierminister Erdogan har de seneste måneder gentagne gange erklæret sin tillid til retssystemet i sagerne mod mediefolk.

"Ingen journalist i Tyrkiet er fængslet for sit arbejde som reporter. De må have begået en forbrydelse, siden de er fængslet," udtalte Erdogan ifølge tyrkiske nyhedsbureauer i marts efter anholdelsen af journalisterne Sik og Sener.

Men ifølge Emma Sinclair-Webb passer det ikke.

"Det er selvfølgeligt muligt at retsforfølge journalister baseret på straffelovsbrud uden for deres arbejde. Men det er en kendsgerning, at der lige nu sidder journalister i fængsel dømt alene for deres skriverier," siger hun.

udland@k.dk