Middelalderkirker overlever trods mulige lukninger

Beundrere af Danmarks 1700 hvidkalkede middelalderkirker fra før 1536 har ingen grund til panik: Middelalderkirkerne står ikke i fare for nedrivninger eller misligholdelse, på trods af at flere politikere i sidste uge udtrykte stor bekymring for kirkernes fremtid.

Årsagen er som følger: I bygningsfredningsloven er indskrevet en bestemmelse, som siger, at alle bygninger opført før 1536 automatisk er fredet. I første omgang redder det dog ikke kirkerne, så længe de er i brug – for så er de omfattet af lovgivningen om folkekirken.

LÆS OGSÅ:  Ingen ved, hvem der ejer 1700 middelalderkirker

Men i det øjeblik en middelalderkirke lukkes på grund af manglende tilslutning i lokalområdet, vil kirken automatisk være fredet efter bygningsfredningsloven. Det forklarer jurist og videnskabelig assistent Anne Østrup, som forsker i dansk kulturbevaringslovgivning ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

"Fra lovgivernes side har man været opmærksomme på ikke at lade middelalderkirker, som ikke længere bruges til gudstjeneste, stå i et retstomt rum. Man har villet undgå, at der kan opstå det samme problem for lukkede danske middelalderkirker, som der har været med udenlandske middelalderkirker, som er gået til grunde, fordi de ikke længere var i brug," siger hun.

LÆS OGSÅ:  Populisme. Kirker må fastholdes som nutidige gudshuse og sognets ejendom

På den baggrund behøver kirkeminister Per Stig Møller (K) formentlig ikke at sætte fredningsinitiativer i gang, som et politisk flertal i sidste uge ellers krævede. Heriblandt Venstres kirkeordfører, Per Bisgaard, som dog holder fast i at mødes med kirkeministeren om sagen.