En interessant artikel... netop interessant... men åndelighed har intet med akademisk diciplin at gøre... men er det modsatte, nemlig hengivelse. Det kan ikke læres, kun erfares.. og problemet med mange præster er, at tilgangen til præstegerningen er akademisk.Gud er Kærlighed, Jesus Guds Søn (far og søn er eet), og Hellig-Ånden er talsmanden. Dette burde være virkelighed, hvis en teolog vil kaldes til præstegerningen. At det for ofte ikke er tilfældet, er årsag til mange af Folkekirkens problemer... for så ender vi i falsk tale... og det gider folk ikke at høre på... derfor mange halv/heltomme kirker...

Johan-Otto skrev:

Hvad er det da for noget sludder at lukke ud. Tilgangen til præsteembedet er da ikke akademisk - det er noget sludder. Det akademiske er del af et hele. At tro at Helligånden er fraværende i det akademiske, er da en brøler af de helt store, for naturligvis er Ånden også dér. Lad nu være med at gøre Gud mindre, fordi du ikke kan erkende hele sandheden.
Ånd er ikke kun hengivelse, ånd er også ord og ordet er ikke uden sine forudsætninger, for ord kan ikke forstås af sig selv eller i sig selv men kun i en sammenhæng.
F.eks. at sige at Gud er kærlighed. Hvad betyder det? Hvad er kærlighed da og hvad betyder det i den sætning. Hvorfor står der ikke kærligheden, men "bare" kærlighed? Er Gud så kun kærlighed? Grækerne havde 3 ord for kærlighed: eros, filia og agape, og de betød tre forskellige ting, eller også betød de det samme i tre forskellige sammenhænge. Derudover havde romerne endnu et: caritas. Når Gud er kærlighed, er det så alle 3/4 betydninger eller er det kun agape, som er det græske ord, som bruges i 1 Joh 4, 16b.

Jeg vil gerne tilslutte mig Johan-Ottos kommentarer.

Hvis man læser Hebræerbrevet, så kan man tydeligt se, at intet menneske kan tjene Gud, hvis ikke Gud Selv, har kaldet det enkelte menneske.

Hebræer 5: Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud.

Og hvis man læser Johannes Evangeliet, så kan man se, at selv om man er nok så lærd, i verdslig forstand, så rækker det ikke, til at kunne kende Gud.
Læg mærke til Nikodemus. Han var en mand, som kendte hele skriften og var vel lærd ud i den Jødiske tro. Og alligevel fattede han ikke, hvad det var Jesus fortalte om.

Paulus er et andet godt eksempel. Han var Farisæer. Et menneske, som virkelig kendte Loven og Ordet ned til mindste detalje og fulgte alle regler.
Men han forstod heller ingenting, inden han mødte Jesus, på vejen til Damaskus.

Det er nemlig således, at Sandheden er en hemmelighed. Den åbenbares ikke for alle. Og Bibelen siger klart, at ingen kommer til Gud, hvis ikke Han har kaldet på det enkelte menneske.

Se, hvad Jesus selv sagde, da Han bad til Sin Far: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje."

Det der er "problemet" (Et af problemerne) med Folkekirken, er at mange af de præster, der er ansatte i kirken, ikke tjener Gud. Men alene tjener penge. - På deres arbejde.
Dermed er de ikke salvede. Og man er nødt til at være salvet og FØDT PÅ NY, før man kan kende Gud.

Læg mærke til, hvad Hebræerbrevet også siger: Da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham.

Alle dem, som adlyder Ham!

Grunden til at nogle af præsterne i Folkekirken savner åndelighed, er at de ikke er født på ny. Og, at de ikke adlyder!
Det er nemlig således, at når et menneske bliver født på ny, så får dette menneske et møde med den genopstandne og levende Jesus Kristus.
Og efter dette møde, kommer flere møder.
I disse møder, fortæller Jesus, ved Sin Hellige Ånd, hvad det enkelte menneske skal gøre.
Man er tjener. Man gør, hvad Han siger. Og gør ikke længere noget af sig selv. (Man er jo død for selvet.)

Men alt dette, fortælles der slet ikke om i Folkekirken.

At Jesus så er så fantastisk kærlig, at Han stadig kommer til mennesker, gennem Folkekirken, det vidner kun om Hans store nåde og kærlighed.
Hvis man læser om Bileam, så vil man se, at selv om Bileam jo egentlig var ulydig mod Gud og tog imod penge, for at forbande Israel, så vendte Gud det til, at Bileam faktisk velsignede Israel, da han åbnede munden.

Og derfor tillader Gud, at mange præster, som arbejder ligesom Bileam, ved at prædike for penge, frem for at prædike for kaldet, faktisk får lov, af Gud, til at tale salvede prædikener. For, på den måde, at nå ud med Ordet, til mennesker, som stadig ikke kender Gud.

Men det rigtige ville være, at lade sig blive født på ny, ved Helligånden. Og leve et liv i lydighed mod Helligånden.

Og dette vil jeg anbefale enhver! - Også Folkekirken.

Jeg selv, måtte blive 41 år, før det skete for mig. Inden da, havde INGEN fortalt mig om dette.
Jeg er døbt og konfirmeret. Men kendte ikke Gud og troede ikke, at man, som ganske almindeligt menneske, måtte møde Jesus Kristus og kende Ham.
Og jeg havde ingen anelse om, at jeg måtte tale med Jesus og høre Ham. Se Ham.
For dette fortælles der intet om i Folkekirken.

Men det må vi!
Og Han venter bare på, at vi søger Ham.

"Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte"

Andreas Christian Jensen skrev:

Forhåbentligt har præster/teologer et omfattende kendskab til andre forståelser af "ånd" end den kanoniserede Helligånd? Uden den form for basisviden, er det umuligt at samtale med spirituelt anlagte personer.

På græsk var der en fjerde form for kærlighed, storge. Den form for kærlighed der er (kan være) blandt familiemedlemmer og meget gode venner, hvor man drager omsorg for hinanden. Den form for kærlighed mellem mennesker som doktrin eller som den nye pagt, er meningsfuld.

At Guds kærlighed til verden iflg. Johs 3:16 er en anden (agape) er logisk. Guden er udenfor, og den der giver.

At det kristelige kærlighedsbud er antaget for at være agape-typen, i en udlægning hvor den ubetingede kærlighed betyder selvopofrelse, grænsende til det selvudslettende, finder jeg alt andet end opløftende.

Selv om Johannes-evangeliet er skrevet på græsk, er det næppe skrevet i "Grækenland". Mere plausibelt er det, hvis det er skrevet med udgangspunkt i en hellenistisk-judæisk kulturkreds, hvor der var langt flere kærlighedsbegreber eller -aspekter, end de fire der findes på græsk.

Futte skrev:

Det er ærligt talt noget værre pladder og en omgang fordumsfuld og uforstandig snak. For det første - i en luthersk sammenhæng - er alle døbte præster. Dernæst så er præstens opgave ganske vist at forkynde evangliet, men egentlig først og fremmest at forvalte sakramenterne korrekt. Derfor er der særlige præster. Ordet er i Åndens tjeneste og der er ikke andet at bruge end de nådegaver som er givet os, for teologers vedkommende deres forstand, hvilket intet har med visdom i bibelsk forstand at gøre, fordi visdom her hentyder til filosofien, hvorigennem vi aldrig kan erkende Gud eller lære ham at kende, fordi han er skjult for denne visdom. Vi lærer ham kun at kende gennem åbenbaringen - og der er stort ste ingen præster, der siger andet. Hvad præster så bruger deres forstand til, er at aktualisere evangeliet, dvs. tale til mennesker, hvor de er for at få dem hen, hvor de burde være. Det kan ikke gøres uden Gud og den kan ikke gøres uden åbenbaringen og det kan ikke gøres uden evangeliet.

Og du møder ikke Gud andre steder end i evangeliet og i åbenbaringen, som i sidste ende er et og samme. Ganske som du ikke kan kende kærlighed, hvis du ikke lever den. Ligesom du ikke kan gøre dig håb om at kende håbet, hvis du ikke har prøvet at håbe. Ligesom du ikke kan redegøre for tro og tillid, hvis ikke du møder verden i tro og tillid. Forklar en som aldrig har elsket, hvad det vil sige at elske. Det kræver mange, mange, mange ord og de rammer aldrig præcist, for det åndelige lader ikke bare tale om, men skal åbenbares og til dels erfares.
Vi kan ikke lade os føde på ny - det giver ingen mening, og nærmer sig kætteri. Nej, vi fødes på ny ved Guds kraft, og der er ingen anden vej end ved Gud, og Gud er både i begyndelsen og i enden, så vi ved aldrig hvornår Han åbenbarer sig og ved hvilken kraft. Måske er det mødet med Kristus, måske er det mødet med Jesus (som er den Saulus møder - ikke Kristus, men Jesus), måske er det Ånden som åbenbarer sandheden, måske er det Skaberens værk, som føder på ny. Ingen kan med sikkerhed fortælle dig, hvordan du kommer til tro. Men for Gud er intet umuligt.
Pas på med floskler, for de slår ihjel. Vi kan ikke hænge vores tro - og da slet ikke andres tro - op på floskler. Floskler er døde ord - vi prædiker det levende ord. Derfor fornys ordet... ved Helligånden.

Lige et sidste spørgsmål: Hvad er det smukkeste i verden?

I øvrigt, så er fortællingen om Bileam ikke enestående - ja, faktisk er det nærmere normen i GT, at Gud bruger folks ulydighed og besværlighed på trods. Se bare Samson i Dommerbogen.

Overskriften "præster savner viden om ånd" er sådan set selvmodsigende. I fortællingen om Adam og Eva sker adskillelsen fra Gud netop på grund af deres begær efter kundskab=viden. D.v.s. de adskiller sig fra ånden, som alle vi andre gør gennem vores opvækst, ved at gøre det intellektuelle sind (venstre hjernehalvdel)som ser alting gennem "hvorfor"-skyklapper til herre i "huset" d.v.s. at ånden, som skulle være herre underkastes det analytiske sind domme. Men det er ånden - ånden fra Gud - som skal være herre i huset, som Jesus har fortalt i sine lignelser. Ånden er, som Jesus også siger, ikke en dommer men en frelser. Derfor kan den akademiske viden fortrinsvis understøtte de åndelige iagttagelser, man selv gør, på samme måde som akademisk beskrivelse af en appelsins smag ikke kan erstatte oplevelsen af en appelsins smag. For den største viden ligger ikke i bøgerne men i skabningen selv. På samme måde med ånden. Ord vil altid være et forsøg på et beskrive noget, der er hinsides ordene, når det gælder ånden fra Gud og dens virkemåde. Ordene er skabt til at betjene det logiske sind, ikke det åndelige, deri ligger deres begrænsning.
Andreas Christian Jensen, interessant med alle de ord for kærlighed, hvor vi kun har ét på dansk; hvilket et af ordene dækker den kærlighed som kommer fra Gud og strømmer gennem et menneske til et andet menneske uden af mennesket selv har indflydelse på det?

Majken Bøg skrev:

Nej, vi har faktisk ligeså mange ord for kærlighed, men de hedder selvfølgelig noget andet. Men den kærlighed som strømmer fra Gud ville vi nok kalde agape.
Holde af, elske, lide (altså at kunne lide nogen), have kær, være intim med, disse udtryk er jo også kærlighed. Elske er i øvrigt et herligt ord, idet det er gammelt nordisk ord, der betyder at vokse (jf. ord som fremelske), altså at kærlighed får mennesker til at vokse - netop som mennesker.

Kære Andreas Christian Jensen.

Du kalder mig fordomsfuld og uforstandig. Og dog, har jeg mødt den genopstandne Jesus Kristus.
Har du det?

Du siger tilmed: citat: Vi kan ikke lade os føde på ny - det giver ingen mening, og nærmer sig kætteri.

Dermed kalder du Jesus Kristus for en løgner! Sagde Han ikke netop til Nikodemus, følgende?: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« v4 Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« v5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. v6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd."

Du, kære Andreas Christian Jensen, er, desværre, lige så sjælelig som Nikodemus. Du kan ikke forstå det. Og du vil heller ikke.

Din tro bygger på lærdom og verdens ånd. Den bygger ikke på en åbenbaring af den Levende og genopstandne Jesus Kristus.
Og derfor anser du mig for at være en kætter og uforstandig og andre skældsord, du lige kan finde frem.
Du er typen, der ville korsfæste Jesus igen, hvis Han stod lige foran dig!

Når jeg skriver, at jeg personligt har oplevet et møde med Jesus Kristus, så er det ikke bare noget jeg lige hiver ud af den blå luft. Det er fakta!

Og når jeg skriver om at blive født på ny, så er det fordi hverken min barnedåb, eller min konfirmation, gav mig adgang til Jesus!
Det var først da jeg blev født på ny og blev døbt i Helligånden og fik Helligånden, ganske som disciplene fik på Pinsedagen, at jeg kunne se og høre Gud!

Men du vil ikke forstå det. Du er forudindtaget og hårdnakket. Ganske som Ordet og Bibelen siger.
Men du burde åbne dit hjerte. Og vende om!
For Jesus elsker også dig.

Og så synes jeg ærlig talt at det er uklædeligt, når du "hæver dig selv" over andre, med alle mulige skældsord, i stedet for at holde dig til saglig argumentation og ikke mindst Ordet og Bibelen.

Hvis du endnu ikke har mødt Jesus Kristus og er født på ny, så prøv at bede denne lille bøn. (Hvis du da ikke er for hårdnakket og stædig):
Kære Jesus Kristus. Jeg vidste ikke at man, i år 2011, og fremover, kunne og måtte kende og tale med Dig. Det vil jeg da meget gerne. Jeg beder Dig om at frelse min sjæl. Tilgiv mig for al min synd og al min uvidenhed. Tilgiv mig for mit hårde og stædige hjerte og kom til mig, lige nu, Jesus!
Skænk mig Din Hellige Ånd, Far. Så jeg måde ledes af Dig og gøre Din vilje. I al evighed. Amen!

Hvis du beder denne bøn og ærligt og oprigtigt mener det. Bedt med dit hjerte og sagt højt, så du kan høre dig selv sige det, så skal du bare se løjer!

Men det er du vel "hævet over"? Og anser det nok for både at være kættersk og latterligt.

Men jeg kender Jesus Kristus. - Gør du det? Og adlyder du Ham?

Futte skrev:

Prøv nu at læse hvad der står. Jeg kan ikke blive født på ny af egen fri vilje - det var din argumentation i "anden" række, som stod i modsætning til din argumentation i "første" række. Du modsagde dig selv.
Jeg kaldte dig ikke kætter. Jeg sagde at dit udgangspunkt nærmede sig kætteri. Vi kan ikke frelse os selv, vi kan ikke føde os selv på ny.
Jeg kaldte dig heller ikke uforstandig, men skrev at din snak var uforstandig. Der er forskel. Lær ordene at kende, så kommer forståelsen.
Jeg skrev faktisk om åbenbaringen - jeg ved ikke hvordan du missede den. Det var vel i din fornærmelse, at du ikke læste korrekt.
Kun Gud kan føde et menneske på ny, og det er Jesu budskab til Nikodemus. Kun Gud kan omvende en person. Kun Gud kan svare på din bøn, og kun han bedømmer validiteten af den.
Jeg blev født på ny i min dåb - det er den lutherske lære, ja, det er Kirkens lære, min fine ven. Dér og ingen andre steder er fødslen på ny og opstandelsen... i dåben. Derfra udgår min tro, derfra udgår mine gerninger, derfra udgår mit håb og derfra udgår min kærlighed. Nadveren skal styrke min tro til det evige liv. Igen er det Gud, som handler, ikke mig. Jeg er uformående. Alt, hvad jeg har, er givet mig som nådegave.
Hvorfor skulle jeg være specielt hårdnakket. Stædig er jeg, for jeg kæmper for evangeliet - ikke en entydig verdenfjendsk og menneskefjendsk udlægning af det. Evangeliet er for alle og den kan ikke lukkes inde i små kasser.
Evangeliet er ikke ligesom at blive jaget af en løveflok, hvor den, som løber langsomst fordi han er blevet tynget ned af sine fæller, bliver fortæret. Dvs. du kan ikke fremhæve din tro og dit møde med Kristus til at mane andre mennesker i jorden for at lade dem forgå, i håb om at du derved redder dig selv. Du kan ikke redde dig selv. Din åbenbaring er for dig alene... til et vidnesbyrd for verden ganske vist, men kun som vidnesbyrd. Overlad Guds åbenbaring og Guds frelse af andre til Gud.

Det er ikke mig, som føler mig hævet over andre. Tværtimod, så er jeg så lille, at jeg kæmper alles sag. Men jeg må alligevel vogte mig og alle jeg møder, imod floskler.
Hvori består min ulydighed egentlig, som adskiller sig fra din?

Du fik ikke svaret på mit sprøgsmål. Hvad er det smukkeste i verden?

Jeg er ikke pentecostal eller karismatiker - jeg er evangelisk-luthersk. Det er folkekirken også, og det er ud fra de præmisser, vi diskuterer vielse af homoskeskuelle i folkekirken. Hvad de gør i pinsekirken og i frimenighederne må de selv om, også selvom det er forkert.

Kære Andreas Christian Jensen. - Min fine ven!

Jeg er ikke fornærmet. Det har jeg ingen ret til og det er jo blot mit kød og min selvretfærdighed.

Men jeg vil gerne lige, endnu en gang, sige: Jeg er døbt i Folkekirken! Jeg er konfirmeret i Folkekirken! Og har,egentlig, altid troet på Gud og ment, at "der var mere mellem Himmel og jord".
Alligevel havde jeg ALDRIG mødt Jesus Kristus!

Du svarede ikke på mit spørgsmål.: Har du mødt Jesus Kristus?
Jeg spurgte ikke for at "gøre mig selv bedre end dig". Jeg spurgte fordi det er vigtigt, at hvert enkelt menneske får et møde med den genopstandne og levende Jesus Kristus.

Du overser fuldstændigt det faktum, at man er nødt til at være født på ny. BÅDE af vand, men også af Ånd!
Din dåb, er af vand.

Og på en eller anden måde, så gør du lige som nogle muslimer gør med deres Muhammed. Du "putter" Luther ind mellem Gud, Jesus Kristus og det enkelte menneske.
Du gør Luthers ord til facit. Men burde det ikke være Kristus's Ord, der er facit?
Hans siger dog, trods alt, om Sig Selv: Jeg er Sandheden, Vejen og Livet.
Og Hebræerbrevet siger klart og tydeligt, at der KUN er én mellemmand mellem Gud og mennesker. Og det er den genopstandne og levende Jesus Kristus.

Har du bedt den bøn, jeg foreslog dig?

Jeg er ikke pentacostal, eller karismatisk! Jeg er heller ikke Katolik, eller Ortodoks. Nej, jeg er et ganske almindeligt menneske, som for ca. 8 år siden, fik nogle oplevelser, direkte fra Den Levende Gud! - Jesus Kristus. Og som nu tjener Ham.
Min aftale (pagt, om du vil), med Ham, er at jeg vil have Sandheden, direkte fra Ham! Ikke fra bøger. Ikke fra andre mennesker. Ikke fra overleveringer, myter og anden filosofi. Men jeg vil have den, direkte fra Den Levende Gud. Jahve, Jesus Kristus, Jeg Er. - Og hvis jeg ikke må få det, så vil jeg slet intet have.

Prøv at læs min blog: denlevendegud.blogspot.com. Der vil du kunne se noget af det, Gud har vist mig, siden jeg mødte Ham, for ca. 8 år siden.

Og for så lige at vende tilbage til dine postulater. Hvorfor mødte jeg først Jesus, da jeg blev født på ny og blev fyldt med Helligånden?
Hvorfor ikke i min barndom? Jeg var jo døbt!
Hvorfor ikke i min ungdom? Jeg var jo konfirmeret!

Du har ret, når du siger, at det er Gud, der udvælger. Det ved jeg, for jeg lærte at tale i tunger, længe før jeg overhovedet anede, hvad det er.
Det skete mere end et år, inden jeg mødte Jesus og det skete, mens jeg overhovedet ikke kom i nogen som helst form for kirke. Men mens jeg sad og så tv-avisen.

Men jeg vil virkelig håbe for dig, at du vil "kravle ned" af din "Lutherske Hest" og "ydmyge" dig selv, til at bede den bøn, oprigtigt, som jeg anbefalede dig.
Du har en stor oplevelse til gode.

Og så er du, naturligvis, tilgivet for dine ord om: Citat: pladder og en omgang fordumsfuld og uforstandig snak.

Gud velsigne dig! Og jeg beder om, at du også må få lov til at møde Ham.

Husk nu, at Han er Levende!
Han er genopstanden!

Og selv om Han er Ånd og er opfaret til Himmelen, så viste Han sig for Saulus, efter Sin opstandelse.
Og for mig, i 2002 og efterfølgende!

Der findes mange mennesker, som følger og adlyder Jesus Kristus.
Gør du?