Henrik Hoffmann-Hansen, Ida Skytte |
7. april 2011
Medlemmerne af regeringens værdikommission indkalder nu eksterne værdieksperter og tager på tur rundt i landet for at lede efter danskernes værdier. Ekspert i nordisk politik advarer mod at gentage de fejltrin, som den norske værdikommission begik for 10 år siden
Hvilke værdier er vigtige for danskernes liv? Det brede spørgsmål er kernen i regeringens omdiskuterede værdikommission, der blev nedsat som betingelse for, at kristendemokraten Per Ørum Jørgensen ville lægge det afgørende mandat til finansloven for 2011. Nu forsøger kommissionen at finde sine egne ben.
LÆS OGSÅ:Kommissionens sammensætning er selv et udtryk for værdierPå et helt centralt punkt adskiller Værdikommissionen sig markant fra andre regeringskommissioner: Normalt er medlemmerne udpeget på grundlag af en særlig ekspertise, og normalt skal arbejdet munde ud i en rapport, som skal klæde andre – specielt politikere – på til at træffe beslutninger.
Med Værdikommissionen er det lige omvendt. For når det gælder værdier, er alle mennesker eksperter, og alle har i sagens natur hver sin opfattelse af, hvad der er vigtigst, lyder det fra medlemmerne.
Ifølge formanden, biskop Elisabeth Dons Christensen, besluttede de 11 medlemmer derfor på første møde i marts at skyde arbejdet i gang med at finde frem til et fælles begrebsapparat, og til det vil de nu indkalde både eksterne eksperter og rejse land og rige rundt for at komme i dialog med danskerne.
"På mødet blev vi enige om, at vi skal have lidt mere samling på værdibegreberne og høre kvalificerede foredrag fra eksperter og andre mennesker. Vi har alle forskellige holdninger, men det gør ikke noget. Nu vil vi arbejde på at finde begreber, der kan samle os," siger Elisabeth Dons Christensen.
"Det er vigtigt at opfylde kommissoriet. Hvad er det, når vi graver dybt, der er de væsentlige ting? Hvad er det, der holder os sammen, og hvilken retning er god at gå?".
Allerede fra fødslen har kommissionen været udsat for skarp kritik. "En ommer", "en ligegyldig diskussionsklub" og "en klerikal klike" er nogle af smædeordene.
Ifølge kommissoriet – arbejdsgrundlaget – skal medlemmerne inden udgangen af 2012 kortlægge danskernes værdier inden for de fire emner: Familien med særlig vægt på børns opvækst og opdragelse, de nære fællesskaber i lokalsamfundet, den moderne livsstils påvirkning af vores liv samt den enkeltes frihed og det personlige ansvar.
Per Ørum Jørgensens idé stammer fra den norske værdikommission 1998-2001, som historiker og ekspert i nordisk politik Lars Hovbakke Sørensen fra Københavns Universitet har undersøgt. Og det var langt fra en succes, lyder det. Derfor advarer han nu den danske pendant mod at begå samme fejl – og netop selve kommissoriet er en af fælderne, siger han.
"Det er meget uklart formuleret, og derfor er det helt op til medlemmerne, hvad de vil tage op. Sådan var det også i Norge, hvor resultat blev meget ukonkret og flød ud i ingenting, og derfor er der en risiko for, at det også ender sådan med den danske, hvis ikke medlemmerne snævrer værdibegrebet ind til få konkrete områder som eksempelvis integration og miljø," siger Hovbakke.
Han undrer sig desuden over, at der er behov for at høre eksterne eksperter.
"Det afspejler en enorm splittelse, og at det derfor bliver utrolig svært at opnå konkrete resultater."
Men den udlægning kan medlemmerne ikke genkende.
Ifølge Rune Lykkeberg, journalist og redaktør på dagbladet Information, ville det derimod være direkte "sensationelt", hvis medlemmerne var enige fra begyndelsen.
"Værdier har ikke et facit, og vi skal ikke lave et ideologisk manifest. I alle menneskelige fællesskaber er der en løbende praktisk og teoretisk diskussion om, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. Den diskussion skal vi være med til at facilitere og deltage i."
Han finder det derfor naturligt og nødvendigt, at medlemmerne indhenter viden udefra – både gennem kvalitative interview og fra videnskaben.
"Hvis man nedsætter en skattekommission, findes der nogle få eksperter med en privilegeret indsigt, og resten er amatører. Det her er et område, hvor der ikke er nogen, der er professionelle, og nogen, der er amatører. Vi er ikke nogle særligt udvalgte vismænd, der skal studere danskerne oppe fra tårnet i to år og så bagefter komme ned med tavlerne, hvor der står, hvilke værdier der er vigtige. Det er omvendt. Vi skal lytte til, hvilke principper der henvises til i forskellige situationer – som eksempelvis ved en voldtægt, henvises der til retsprincipper eller kristne moralprincipper? Hvilke principper sætter danskerne højest? Når det gælder værdier og principper, er alle praktiserende eksperter."
Rune Lykkeberg vil desuden bruge kommissionsarbejdet til at skabe bedre forståelse for myter.
"Der er tale om et område, der er omgivet af en masse forkerte myter. En af dem er, at vores værdier er grundlaget for, hvem vi er, og hvis vi finder frem til de værdier, finder vi frem til et facit for det moderne menneske – en grundideologisk altertavle. Den anden myte er, at vores værdier er i harmoni, og hvis bare man tilslutter sig dem, ved man, hvordan man skal leve i Danmark."
Afmytologisering er også helt centralt for forfatter og sociolog Henrik Dahl.
"Der er jo mange dimensioner på begrebet værdier. Jeg synes, at en af de vigtige ting er, at vi har et afmytologiserende arbejde i forhold til det historiske perspektiv. Man skal passe på, at man ikke overdriver, hvor harmonisk alting var i gamle dage, og påstår, at alle havde de samme værdier. Også dengang var der mere end et parti i Folketinget, og de var typisk mere uenige, end de er nu," siger Henrik Dahl.
Han lægger også stor vægt på, at kommissionen skal holde sig til sit arbejdsgrundlag. Især er det vigtigt, at kommissionen nøjes med at beskrive værdier, og ikke fortolker hvad der er rigtigt og forkert.
"Det er meget vigtigt, at vi ikke optræder normativt, men alene beskriver de dilemmaer, der er," siger han.
Per Ørum Jørgensen støtter fuldt ud kommissoriet og er godt tilfreds med, at medlemmernes opgave først og fremmest er at rejse en folkelig debat og altså ikke at prioritere bestemte værdier over andre. Han fremhæver dog, at kommissoriets fire temaer tydeligt afspejler, at idéen har kristendemokratisk ophav.
Egentlig er han også godt tilfreds med kritikken, for netop offentlig debat er et af formålene med kommissionen. Men han mener til gengæld, at den dels er dybt forudsigelig, dels rammer ved siden af.
"Det er helt forudsigeligt, at de kulturradikale, socialisterne og liberalisterne kritiserer kommissionen. Og det er forfejlet, at den norske værdikommission ikke skabte positive resultater. Det kommissorium havde væsentligt større bredde – i Danmark har vi netop fokuseret arbejdet gennem de fire temaer," siger han.
skytte@k.dkhoffmann@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad