Bravo! Lone Nørgaard. Du er et rationelt korrektiv til den vildfarelse ikke at kunne/ville se et irrationelt, bagstræberisk ideologisk forsøg på meningsbearbejdning. At se det muslimske tørklæde som et symbol på kvindefrigørelse minder om Orwells Newspeak i romanen "1984": Krigsministeriet hed her Kærlighedsministeriet.
At akademikere alle dage har været lidt fascinerede af totalitære ideologier er bare en sørgelig kendsgerning. Derfor undrer det heller ikke, at mange ikke så højt uddannede har et sundere syn på den tiltagende islamisering, og at en person som Birte Krog-Møller ikke kan skelne snot fra skæg.

Jenni skrev:

Krigsministeriet hed nu Ministry of Peace. Fredsministeriet. Ligesom ministeriet bag de angrebskrige Danmark fører, hedder Forsvarsministeriet, og de våbnede styrker der fører landets krige i det fjerne, hedder Forsvaret.

Der var dog den mulige forskel, at i "1984" var sigtet at krigstilstanden skulle være vedvarende. Det virker som om USA's engagement i Afghanistan er præget af samme tankegang. Men den danske indsats består selvfølgelig i at følge med, som det tynde øl.

Kærlighedsministeriet (Ministry of Love) var en ministerie, der tog sig af undertrykkelsen af befolkningen. Det der kommer tættest på, er Justitsministeriet, hvor meget opvakte jurister hjælper regeringen med at gennemføre groteske forehavender. Hvordan man undgå at vide noget om CIA torturtransporter til Uzbekistan. Hvordan man omgås FN konventioner. Hvordan man kan underminere de gængse principper om, at domstolene skal vurdere beslutninger, og lade myndigheder kunne træffe administrative beslutninger om overvågning, udvisninger og andet. Tortur praktiserer de dog ikke. Men de har hjulpet regeringen med at konstruere et falsum om hvordan danske styrker kan påstå ikke at have ansvar for tilfangetagne, der overlades i andres varetægt (ofte til tortur og drab).

Der er også Sandhedsministeriet (Ministry of Truth). Stedet, hvor historien forvanskes, og løgne fabrikeres. I dag har man spindoktorer, ukritiske medier, affældinge statsmedier til at udføre nogenlunde samme funktioner.

Desuden var det et Ministry of Plenty. Rigelighedsministeriet hedder der muligvis på dansk. En nutidig pendant er den politiske beslutning om boligprisernes himmelflugt, der i praksis betyder at befolkningens gæld til kreditinstitutioner i løbet af få år steg til cirka det dobbelte. Rigdom og økonomisk uafhængighed?

Heinrich R. benytter lejligheden - ud fra et par stikord - til at udbrede sig om alle mulige ting, der intet har med vores emne at gøre.
Mine kommentarer om "1984" var som bare at påvise, hvordan man kan manipulere med følelser. Hvordan den oprindelige sammenstilling af forstavelserne i ministerierne i Orwells roman har været, er i den forbindelse ligegyldig.

Jenni skrev:

Jeg ville blot korrigere det ukorrekte udsagn du kom med.

Desuden ville jeg gerne støtte dig i, at "newspeak" er et meget almindeligt fænomen, der bruges ofte. At man gør ét, men kaldet det det modsatte.

Et godt eksempel er organisation "Kvinder for Frihed", som Lone Nørgaard er et prominent medlem af. Organisation foretager sig stort set ikke andet end at harcellere mod muslimer, og hvis de kaldte sig "Kvinder mod Muslimer" i stedet, ville betegnelsen have været ærlig og korrekt.

Budskabet er således (endnu en gang), at Kvinder for Frihed går ind for, at kvinder ikke skal have frihed til at bære hijab, hvis de af uransagelige grunde foretrækker det.

Når man mener, at man kan/skal/bør bestemme over andre og hvad de må og navnligt ikke må, er man formynderisk.

Ja, "Nysprog" er et udbredt og kedeligt fænomen. Det er jeg enig i. Men stadigvæk, at du beskylder L.N.s Kvinder for Frihed for at være det stik modsatte, kan jeg ikke se det logiske i. Det fremgår tydeligt af L.N.s indlæg, at hun ikke ser muslimske kvinders hovedbeklædning for at være et individuelt frit valg men bestemt af patriakatet, og det ekstreme kvindesyn denne ideologi er båret af.

Heinrich R. skrev:

Forholdet mellem formynderi, frihed til - og frihed fra er ikke helt så enkelt, som du gerne vil gøre det til.

FNs børnekonvention, ifølge hvilken det ikke er tilladt at tilsløre børn, er således formynderisk med det formål at give børnene frihed - fra tilsløring.
Noget lignende kan man sige om den formynderiske rygelov. Den begrænser friheden til at ryge for at øge friheden fra røg.

Så spørgsmålet her er vel om frihed til eller frihed fra er det mest påkrævede?

En ung pige flygtede fra Iran til Frankrig med sin familie. Hun lærte fransk, tog en universitetsgrad og skrev en phd. om "tørklædefængslet". Da Chahdortt Djavann, som hun hedder, var i Danmark for at præsentere sin bog, havde hun 6 toptrænede bodyguards til at beskytte sig.
Er Danmark så et frit land?

Nanna skrev:

Jeg har ikke påstået at det var enkelt. Jeg har ikke angivet at jeg går ind for at kvinder bør bære tørklæder, eller at jeg ser nogle grunde til det valg. Tværtimod.

Men det er som med retten til at ytre sig. Fordi man har retten/mulighed, skal man selvfølgelig tage hensyn til andre, og overveje hvad man sige, og hvordan. Alt andet er uforskammet, hensynsløst og afstumpet.

Men er der nogen der forsøger at forhindre én i at ytre sig (evt. om noget bestemt), har man nærmest pligt til pointere, at det skal man nok selv bestemme, og bevidst krænke de restriktioner andre vil påføre én. Ellers er retten til at kunne ytre sig i praksis borte.

Ligeså med hijab. Jeg er 100% sikker på, at mange yngre kvinder der vælger at bære bære hijab i Danmark, gør det netop fordi de bliver belært om, at de ikke må eller burde. Ingen mennesker med et minimum af selvrespekt vil finde sig i sådanne formaninger og forsøg på indgreb. Ingen burde finde sig i, at blive belært om, at man er undermenneske pga. ens kulturelle ballast.

Der er naturligvis også mange kvinder, der bærer hijab, pga. et oplevet (forventnings)pres og måske opportunisme. Forventninger fra familie og omgangskreds kan være ganske stærkt i sig selv. Tvang forekommer givetvis også.

Men kan vi andre skelne, om nogen bærer hijab i trods, fordi de føler sig mest tilpas med at udstråle dydighed m.v., eller fordi de er tvunget?

Det er et bærende element, at man kan klæde sig som man vil som privatperson (næsten). Så man man finde sig i, at nogle vælger grøn hanekam, andre hawaiiskjorte og stikkelsbærben, andre lyserød joggingdragt og meget andet.

Jeg kan sagtens se en pointe i, at man skal forsøge at gøre en indsats for at modvirke tvang. F.eks. at børn og unge føler sig nødsaget til at bære hijab. Men det burde være logisk, at tvang ikke bekæmpes med tvang. Der skal noget andet til.

Hvis det vitterligt forekommer at være et stort problem, at børn og unge muligvis tvinges til at bære hijab (eller rettere: at andre skal bekymre sig over om det sker frivilligt eller ej) ligger løsningen lige for.

Indfør sekularitet. At religiøse symboler og klædedragt kan formenes i visse sammenhænge. F.eks. hos offentligt ansatte, der betjener "kunder". Og i statslige undervisningsinstitutioner - folkeskole, gymnasier, osv.

I sekulære lande som Frankrig og Tyrkiet har de valgt den tilgang. Det er blevet respekteret, uden de store sværdslag.

Det er slående, at når denne lektor og cand. mag., højtuddannet osv. udtaler sig i så stereotype og platte vendinger: " middelalderlig, feudal, patriarkalsk tankegang med en stereotyp kvinde- og mandeopfattelse" så er det simpelthen helt i orden. Når en anden en protesterer imod en sådan påstand, der både er uinformeret, indskrænket, naiv, stereotyp, for ikke at nævne fordomsfuld på kællingesladderniveau, så er det helt ved siden af "bordet".

Noget i retning af det moderne demokratiske samfunds "middagsbord" med gyldige emner. Altså det spin-definerede og befolkningskontroloptimale middagsbord.

Der hersker næsten altid en vis fælles forståelse eller tro (kan udmærket være VERDSLIG) for hvad der er in eller yt. Specielt den afgående generation sætter pris på den gode tone, der følger af at opretholde en sådan orden, idet de jo selv mestrer denne (høj status), og måske mere symbolsk end reelt er vigtige for samfundet. Så kan man klamre sig til god orden og passende opførsel.

Men netop i den sene middelalder gjorde kvinder deres indtog i samfundsopfattelsen - af hvilke interesser, der var legitime - og riddertiden og troubadourerne afspejler efterfølgende dette.

At en tidsalder, der ændrer og forbedrer tilværelsen radikalt, bare kan udråbes som formørket (nemlig udfra de efterfølgendes bedre situation, der nu er en SELVFØLGE, MODER NATUR - hvorimod deres eget anliggende er meget vigtigt i den del af mennesketilværelsen, den sekundære sociale del) er ikke et bevis på overlegen indsigt og forståelse, men tyder mere på indskrænkethed og selvglæde. Og i den bedømmelse hjælper det ikke at finde uendelige gentagelser vedr. den formørkede middelalder. Det er den levende, oprigtige ånd, og ikke den dirigerende parasittype, der fortjener beundring.

Det er på tide at gøre noget ved vores spinafhængighed i samfundet og dets håndtering!

Der er sikkert mange interessante politisk korrekte fortolkninger af motiverne bag tørklædet, men solidt empirisk funderede undersøgelser findes faktisk ikke!
Hvad disse unge kvinder derfor egentlig tænker, ved vi således ikke!
Men at de IKKE er specielt interesseret i at "falde ind" i det land, de lever i, er uden for diskussion.
Men hvad vil de så her? Avle muslimerne til magten? Faktisk en fuldt ud realistisk strategi, selvom selvfølgelig den danske "elite" i medier og politik, savner fantasi til blot at tænke tanken.
Men hvorfor finder danskerne sig i denne frygt og mulighed? De regner måske med, at "nogen" forlængst har taget vare på denne mulighed, og at det hele "falder på plads" med årene, hvilket præcist, efter alt at dømme, IKKE bliver tilfældet.
Fremtidens politiske overvejelser og valg bliver, efter alt at dømme, desværre nok rigtig dystre: Omfattende fredelig repatriering til muslimske lande af uintegrerebare muslimer eller BORGERKRIG?

sct skrev:

Kvindelige efterkommere af tilflyttere fra tredje verdenslande får i gennemsnit væsentligt mindre end to børn hver. Du behøver således ikke frygte at de væmmelige muselmænd avler sig til numerisk overlegenhed.

Man kan dog ikke udelukke, at strategien er at dunke danskerne i maven med deres snabelsko, når vi ligger i sofaen efter at have forædt os i flæskesteg. Eller at de afventer et hemmeligt signal, førend de finder krumsablerne frem. Det kan man så bævre for...