"Vi ser, at der blandt de studerende er en øget interesse for det åndelige. Vi har flest specialer inden for praktisk teologi, hvor de studerende skriver om spiritualitet, pilgrimsvandringer og bønnens spiritualitet," siger Peter Lodberg, der er studieleder på teologi ved Aarhus Universitet.
- Colourbox.
Nanna Schelde |
7. april 2011
Landets teologistuderende foretrækker åndelige og spirituelle emner, når de skal skrive speciale
Sjælesorg, liturgi og bøn er blandt de mest populære emner, når de teologistuderende skal skrive speciale. Til gengæld er forholdet mellem stat og kirke og kirkepolitiske emner ikke i høj kurs. Det bekræfter både teologistudiet i København og i Aarhus.
LÆS OGSÅ: Præster savner viden om åndI går skrev Kristeligt Dagblad, hvordan folkekirkepræster savner bedre uddannelse i åndelighed og indre praksis. En viden, som en stor del af de teologistuderende altså dykker ned i under specialeskrivningen.
"Vi ser, at der blandt de studerende er en øget interesse for det åndelige. Vi har flest specialer inden for praktisk teologi, hvor de studerende skriver om spiritualitet, pilgrimsvandringer og bønnens spiritualitet," siger Peter Lodberg, der er studieleder på teologi ved Aarhus Universitet.
Han forventer, at de nyuddannede teologers interesse vil smitte af på folkekirkens aktiviteter, hvis de studerende fortsætter som præster efter endt studie. "Den tendens, vi ser i øjeblikket med meditationsgudstjenester og pilgrimsvandringer, vil fortsætte. Mange unge præster vil engagere sig i det arbejde, når de kommer ud som præster. Hele det personlige fromhedsliv som daglig bøn, bibellæsning og forskellige former for gudstjeneste ved siden af højmessen vil være en naturlig del af yngre præsters opfattelse af, hvad de skal som præst," vurderer Peter Lodberg.
Lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen kan fortælle lignende specialeberetninger fra Det Teologiske Fakultet i hovedstaden.
"Man kan roligt sige, at tiden ikke er til strukturer og politik, men til individuel fordybelse. I dag bliver kristendommen opfattet som et personligt anliggende. Det ligger i individcentreringen, at troen skal gælde for mig. Hvis ikke jeg oplever, at den er sand for mig, så gælder den ikke. Den tendens slår bredt igennem og er meget tydelig blandt de studerende," siger han.
Hans Raun Iversen håber, at de studerende trods den spirituelle interesse bliver så bredt rustede, at kirken ikke tipper til en side.
"Kirken har ikke nogen gavn af hele tiden at hoppe fra grøft til grøft, så snart der melder sig en ny tendens. Hvis landets sociale udfordringer i fremtiden vokser sig store, er det nødvendigt med et kendskab til diakoni. Der nytter det ikke noget, hvis præsten kan meditere. Vi er børn af vores tid, men tiden har ikke altid ret," siger Hans Raun Iversen.
schelde@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad