Han var evangeliets, ikke kirkens mand

"For hvad vil der ellers ske med kirken? Om 10 år vil der ikke være præster tilbage i Europa, for gennemsnitsalderen er 65-70 år nu, og om 10 år vil der kun være menigheder og religiøse samfund i Afrika, Asien og Latinamerika," sagde han.

De første år i Brasilien var Comblin lærer i land- og arbejderdistrikter, og det var her, hans dybe sociale omsorg for de svageste blev fostret. Senere blev han assistent for den folkekære biskop i Recife, Hélder Câmara, der senere blev Brasiliens ærkebiskop, og i slutningen af 1960'erne lancerede han en ny måde at blive præst på.

Han erstattede den meget teoretisk orienterede seminarietid med en praktisk betonet lærdom. Mange af de unge studerende var lokale unge, og Comblin mente, det var bedre at lære dem at bygge huse og dyrke jorden om formiddagen, at studere om eftermiddagen og bruge aftenen på opsøgende missionærarbejde. Han fortalte også de unge præstespirer om emner som rettigheder for arbejdere, moral og relationer mellem kønnene.

Comblin etablerede et lignende program i Chile. Men det varede kun kort, før Vatikanet gav ordre til at stoppe forsøget.
Egentlig er det et lille mirakel, at Comblin nåede så høj en alder. For gennem sit voksne liv gik han fra det ene ideologiske, religiøse og politiske minefelt efter det andet. I 1971 blev han udvist af det brasilianske militærdiktatur. Han bosatte sig i Chile, hvor militæret nogen tid efter også tog magten. Men han valgte at holde lav profil og formåede at overleve, indtil general Pinochet fik nok af hans "revolutionære" tanker og udviste ham i 1980, sandsynligvis fordi han et par år tidligere havde udgivet det kritiske manifest "Le Pouvoir militaire en Amerique Latine. L'ideologie de la Securité Nationale".

Tilbage i det nordøstlige Brasilien grundlagde han et seminarium for unge, der skulle starte kirkelige fællesskaber blandt de lokale, og bevægelser, der fulgte hans egen fortolkning af, hvad han kaldte "Frihedens teologi".

Joseph Comblin var evangeliets, ikke kirkens, mand. Med årene sivede troen på kirken som institution ud af ham, ikke mindst fordi han så, hvordan den generation af biskopper, han havde arbejdet sammen med, mænd med stærke principper, som var i stand til at tage initiativer, lidt efter lidt blev erstattet af folk, der var loyale over for Vatikanet.

"Jesus grundlagde ikke en religion eller en kirke, han fastsatte ikke ritualer eller doktriner. Religion er noget menneskeskabt. Og religionen kom først ind i kristendommen, da Jesus blev genstand for tilbedelse, " sagde han i én af sine sidste forelæsninger på jesuiteruniversitetet i San Salvador i oktober sidste år.

I næsten et halvt århundrede levede belgieren Comblin blandt landbefolkningen i Latinamerika. Han kom rundt med de lokale busser, for han havde ikke bil eller kørekort. Her følte han sig hjemme og ikke i det Europa, som han mente distancerede sig mere og mere fra det væsentlige i troen.

Latinamerika vil uden tvivl savne ham. Men ikke alle i Europa. Som spanieren Francisco José Fernández de la Cigoña skriver på sin blog på den ultrakonservative platform intereconomía.com:
"Joseph Comblin gjorde mere skade i Latinamerika end et jordskælv. Jeg vil ikke fælde en tåre over hans død".

udland@k.dk