I Fredens Kirke i Herning kan man søndag eftermiddag varme op til påsken med musik, læsninger og fællessang.
- - Foto: Stockxchng.
Maria Lyskjær Jørgensen |
7. april 2011
I Kristeligt Dagblads kirke- og kulturkalender Kirku har vi fundet fem alternative arrangementer til en spændende og anderledes weekend.
1. Salmer fra en Beat-tid
Søndag aften åbnes jubilæumsugen i Tornbjerg kirke på Fyn med en anderledes koncert, hvor tekster fra Bibelen sammenstilles med nogle af de mest kendte popsange fra tiden omkring 1970.
Men hvad har 40 år gamle popsange med titler som ”Bridge over troubled water”, ”Let it be” og ”You’ve got a friend” med kirken at gøre? En sammenligning med markante skriftsteder kan være med til at besvare spørgsmålet.
Koncerten sætter fokus på popsange, der ikke er entydige i deres religiøse tilhørsforhold og undersøger om teksterne alligevel berører den kristne tankegang.
Koncerten opføres af et ensemble bestående af: Marianne Kjær, oplæsning; Simon Mott Madsen, sang; Bjørn Krog Larsen, klaver og Tore Bjørn Larsen, kirkeorgel.
Læs mere om koncerten her.2. Konfirmandfodbold i HillerødFor de fodbold-interesserede er der søndag eftermiddag konfirmandfodbold på Hillerød stadion for alle konfirmander i Hillerød provsti.
Traditionen tro står eftermiddagen på hårde kampe, hvor det bedste konfirmandhold vinder vandrepokalen. Sidste års vindere var konfirmanderne fra Præstevang Kirke.
Læs mere om turneringen her.3. Varm op til påskenI Fredens Kirke i Herning kan man søndag eftermiddag varme op til påsken med musik, læsninger og fællessang.
Musikken er lagt i hænderne på Hanne Nørtoft Bødtker, sopran og Sverre Bødtker, trompet og Annette Søvndal Poulsen, orgel, der med sang, orgel- og trompet-spil vil fortolke påskens toner.
Læs mere om påskeoptakten her.
4. Tøjet der blevet væk Tøjet der blev væk er i fokus i Struer Museums særudstilling af samme navn. Der er tøj på giner, på tørresnoren, i skuffer og på film.
Tøjet blevet mindre og der er blevet mindre af det. Særligt kvinders undertøj er blevet mindre end man i 50’erne troede, det kunne blive. Samtidig er der typer af tøj, som helt er forsvundet eller kun bruges i meget begrænset omfang eller i hent særlige sammenhænge.
Der er sket meget med tøjet i de seneste 150 år. Forskellige hensyn til hygiejne, arbejde og anstændighed har sammen med moden dikteret folks udseende.
I udstillingen på Struer Museum er tøjet sat op i kronologisk orden fra kjolen, der var sort, stram og ubekvem i begyndelsen af nittenhundredetallet til den farverige batikkjole fra starten af halvfjerdserne, der højest strammede de rigtige steder. De fleste vil kunne finde noget, de genkender fra deres egen barndom og ungdom, eller som de kan huske bedstemor eller bedstefar gik rundt i.
Læs mere om udstillingen.5. Man tror det er løgn - hjem fra genbrugspladsenRudersdal Museer har i et år indsamlet udsmidte genstande på genbrugspladsen i Nærum og skabt et fuldstændigt udsmidt forstadshjem. Hensigten med udstillingen har været at dokumentere livet og udsmidningskulturen nord for København i begyndelsen af det 21. århundrede. Arrangørerne håber, at de besøgende kan genkende ”deres egne ting” og fortælle de udsmidte genstandes historie.
Udstillingen "Hjem fra genbrugspladsen” kan opleves på Mothsgården i Søllerød.
Læs mere om udstillingen her.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad