Mikrolån er et hjælpemiddel — ikke vidundermiddel

DANSK FORUM for Mikrofinans har for nylig offentliggjort en rapport, der viser, at danske ngo'ers brug af mikrofinansiering er steget fra knap 57 millioner til 85 millioner årligt. Dertil skal lægges den fond på cirka 400 millioner, som Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og PKA Pension har oprettet til investeringer i mikrofinans. Verdens fattige har hermed fået øget mulighed for opsparing, kreditgivning og investering.

Når Birthe Refslund den 1. april skriver i et debatindlæg, at fattige mennesker ikke har overskud til at bruge markedet som individuelle iværksættere, så er der heldigvis endnu flere fattige, som har overskuddet, hvis de får muligheden.

I de senere år er der i højere grad blevet anvendt metoder til at formidle små lån, som tager udgangspunkt i de traditioner, som de forskellige kulturer selv har udviklet til opsparing. Andelskassen Oikos er stor tilhænger af disse spare- og lånegrupper.

I nogle tilfælde vil tilførsel af ekstern kapital ikke være hensigtsmæssig, og i mange andre tilfælde vil netop tilførsel af ekstern kapital give kvinderne muligheder, som de ellers ikke ville have haft. Men kapitalen skal kun tilføres i samme grad, som mulighederne kan skabes. Fattige mennesker, der ikke har overskud til at være iværksættere, skal selvfølgelig ikke have lån, men relevant bistand.

Når Birthe Refslund skri-ver, at vi burde have mere tiltro til, at fattige mennesker med opfindsomhed og i fællesskab kan klare sig selv, så deler Oikos synspunktet. Vi har blot erfaring med, at det ofte er mikrokreditter, som skaber forandringerne, så de fattige ikke skal vente på at udnytte de muligheder, de måtte have.