DF melder sig ind i økonomiforhandlinger

Genopretningspakken fra sidste år – med den afkortede dagpengeperiode – giver omkring 24 milliarder kroner, og lidt mere ventes at kunne findes ved reformer af førtidspension og SU. De sidste penge vil regeringen finde ved at udfase efterlønnen og fremrykke den gradvise stigning i pensionsalderen.

Her har Dansk Folkeparti sagt, at det ikke vil være med til at udfase efterlønnen og har i stedet foreslået en model, hvor man kan få efterløn efter 40 år på arbejdsmarkedet. Hvor meget det vil give, er ikke beregnet, men det giver næppe noget i nærheden af de 18 milliarder kroner, som en afskaffelse af efterlønnen vil give.

Men alle pengene skal findes. Et delresultat, hvor noget findes nu, og noget gemmes til senere, er næppe en realistisk vej. Både af hensyn til samfundsøkonomien og af hensyn til at stå stærkest muligt over for oppositionen, som gennem længere tid har stået bedst i meningsmålingerne.

I Dansk Folkeparti er vurderingen – eller måske nærmere håbet – at man kan nå i mål uden at pille ved pensionsalderen. Men man er samtidig bevidst om, at pengene skal findes ved tiltag, som er "hug og nagelfaste" - der må ikke være tvivl om effekten.

Derfor taler meget for, at efterlønnen ikke overlever forhandlingerne i sin nuværende form. Hvad alderen for folkepensionen angår, er der den hage ved det, at en fremrykning giver rigtig meget i starten, og dermed er det et væsentligt bidrag til, at økonomien frem til 2020 hænger sammen.

Derfor står DF i et dilemma. Pengene skal findes, men de knapper, som der er mange penge i, vil DF helst ikke dreje på. Men udelukke det kan partiet ikke.

Regeringen ventes en af de første dage i den kommende uge at komme med sit forhandlingsoplæg i form af den økonomiske 2020-plan, som har været på trapperne længe.

Derefter skal der indkaldes til forhandlinger, hvor også Socialdemokraterne og De Radikale indledningsvis vil blive inviteret, fordi de er med i efterlønsforliget fra 2006. Socialdemokraterne ventes dog hurtigt at ryge ud af forhandlingerne, mens man i regeringspartierne er spændte på, om De Radikale – som gerne vil afskaffe efterlønnen – vil blive eller følge med sin koalitionspartner.

De reelle forhandlinger ventes at tage fart efter påske med et forhandlingsforløb ind i maj.

I Venstre bliver de forsonende forårstegn fra Dansk Folkeparti vel modtaget efter en periode, hvor forholdet mellem DF og Venstre har været på et sjældent lavpunkt på grund af europagten, som regeringen har tilsluttet sig mod støttepartiets vilje.

Man er dog forsigtig med optimismen. Dansk Folkeparti har meget på spil i forhandlingerne, som indebærer forringelser for partiets absolutte kernevælgere. Kernevælgere, som Socialdemokraterne også bejler til, hvorfor ordet "løftebrud" allerede nu bliver flittigt brugt.

Indtil nu signalerer DF forhandlingsvilje. Man skal de nå i mål, skal Dansk Folkeparti tro på, at en aftale, der udfordrer kernevælgerne, stiller partiet bedre end at holde sig udenfor.

Rigtig meget taler for, at partiets analyse vil pege på at holde fast i VKO. De kommende uger kan give svaret.

/ritzau/