En messedrengs bekendelser

Til kirken er knyttet et lille Montfortekloster med øjensynligt kun to beboere, en munk og så præsten "John". Man læser med forbløffelse om en omgangsform i klosteret "efter lukketid" med umådeholden megen rødvin, fuld af mandehørm og sexrelaterede vittigheder med tydelige homoseksuelle undertoner.

I denne lille verden bliver Frederik hurtigt en hyppig og kær gæst. Især "John" viser ham stor opmærksomhed, kærlighed og omsorg. Alt det – og i rige mængder – som Frederik ikke har fået af sin egen far. Frederik bliver hurtigt "Johns" foretrukne messedreng. Feteret og forkælet på en måde, han aldrig har oplevet før. "John" er tydeligvis en meget karismatisk person med stor magt over sine omgivelser. Han er livlig og kontroversiel i sin måde at være præst på. Han er uhyre populær i sine menigheder, men han er tydeligvis også meget forelsket i teenageren Frederik, hvis portræt han har stående på sit natbord.

"Johns" forelskede tilnærmelser bliver stadig mere intimiderende, indtil han en aften befinder sig i Frederiks seng, og Frederik bliver så vred, bange og ulykkelig, at han får mod til at sige fra.

Og da Frederik på samme tid møder en pige på en katolsk sommerlejr, som han forelsker sig stormende i, er vejen banet for ham ud af "Johns" såvel fysiske som psykiske overgreb.

Når man læser den voksne Frederiks beskrivelse af sin historie, er det ikke selve det seksuelle overgreb, der gør det største indtryk. Der er dem, der har været udsat for langt frygteligere ting. Men så er det først og fremmest den kolossale dominans, præsten både i kraft af sin person og sit embede har over sine omgivelser, og den voldsomme angst, det fremkalder hos Frederik så mange år efter at stå frem og berette om, hvad der rent faktisk er overgået ham. Oplevelsen af, hvor dybt autoritetstroen i forhold til kirken og dens mænd sidder i ham.

Dertil kommer den tydelige fornemmelse af, at den katolske kirke taler med to tunger, når den på den ene side ønsker alle klager undersøgt og på den anden side frafalder alle anklager. Kirken lukker sig om sig selv og bruger tavsheden og fortielsen som sit stærkeste våben. Og så længe kirken ikke selv kan eller vil sætte ord på det åbenlyse problem, som homofile præster selv har, og som de derfor udgør for andre i fællesskabet, frem for alt for de mange messedrenge, er der ingen begrundet formodning om, at forholdene vil ændre sig til det bedre. Og det er en stor synd og menneskelig tragedie for alle implicerede. Da bliver nemlig alle ofre – og ofret – på kirkens alter – også evangeliet.

Frederik Roed fortjener stor anerkendelse for sin engagerede, dog altid sobre fremstillingsform, men frem for alt for de personlige omkostninger, det tydeligvis har haft for ham at rive op i de gamle sår, der har givet ham ar på sjælen.

kultur@k.dk

Frederik Roed: Messedreng. 250 sider. 249 kroner. People's Press. Udkommer i dag.