Antallet af registrerede katolikker i Danmark er inden for to årtier steget med en tredjedel og er fortsat stigende, viser opgørelse fra Aarhus Universitet. Stigningen skyldes primært indvandring
Den katolske kirke i Danmark har på 20 år oplevet en tilstrømning på over 9000 medlemmer. Det er en stigning på over 30 procent fra 1990 til 2010. Det konkluderer årbogen "Religion i Danmark 2011", der er udgivet af Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet.
Medlemstilstrømningen i Danmark finder sted samtidig med et generelt medlemsfrafald i Europa, blandt andet efter de seneste års afsløringer af sexovergreb i den katolske kirke i en række europæiske lande.
LÆS OGSÅ: Den katolske kirke vokserHerhjemme er medlemstallet fra 2008 til 2010 imidlertid steget med godt 1000 om året, og den katolske kirke i Danmark har ifølge årbogen 39.067 medlemmer.
Stigningen skal ikke tolkes, som om Danmark i øjeblikket oplever en konverteringsbølge. Den kan snarere tilskrives indvandring. Det fortæller professor Niels Henrik Gregersen fra Afdeling for Systematisk Teologi ved Københavns Universitet.
"Udviklingen skyldes primært indvandring af polakker og vietnamesere, hvorimellem der også er katolikker. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at den katolske kirke i eksempelvis Aarhus ud over danske gudstjenester også holder meget velbesøgte gudstjenester på polsk og vietnamesisk," siger Niels Henrik Gregersen.
Det bekræfter Niels Messerschmidt, informationschef for den katolske kirke i Danmark. Antallet af konverteringer udgør således en ganske lille andel af nye katolikker. Stigningen skyldes ifølge Niels Messerschmidt overvejende flygtninge og indvandrere, især fra Østeuropa og Mellemøsten.
Tilstrømningen af indvandrere til den katolske kirke påvirker udviklingen i mange af landets menigheder.
I flere menigheder, især de mindre i provinsen, hvor medlemstallet tidligere har været faldende, har flere indvandrere i kirkerne nu betydet, at medlemstallene er stabiliseret eller øget. Tidligere små menigheder i eksempelvis Svendborg, Esbjerg og Roskilde er inden for de seneste år vokset betragteligt.
Czeslaw Kozon, biskop for den katolske kirke i Danmark, betegner udviklingen som en berigelse på flere måder end den blotte medlemstilgang.
"Vi oplever, at de, der bliver døbt og konfirmeret for tiden, næsten kun har udenlandske navne. Jeg finder det positivt, at så mange af dem er omfattet af kirkens arbejde. Det giver naturligvis også nogle udfordringer, når andelen af indvandrere i en menighed vokser. Det kræver en omstilling for mange danskfødte katolikker," siger Czeslaw Kozon.
Derfor kan den katolske kirke spille en væsentligere rolle for integrationen i Danmark.
"Der er to aspekter. Når jeg siger, at det er en berigelse, så er det, fordi det er med til at fortælle katolikker i Danmark, at man tilhører en verdenskirke. Ligegyldigt hvor man kommer fra, kan man føle sig hjemme. Det andet aspekt er, at der kommer mennesker til Danmark, som samfundet i forvejen skal hjælpe til at føle sig hjemme. Derfor skal vi i så høj grad som muligt være åbne og favnende over for dem," siger Czeslaw Kozon.
Tallene fra årbogen er hentet fra den katolske kirkes centralkartotek og omfatter således kun registrerede katolikker. Derudover skønner kirken, at der er mellem 5000 og 10.000 personer med katolsk baggrund i Danmark.
"De går måske til messe, men det er ikke nogen, der figurerer i registret. Der er primært tale om indvandrere fra Østeuropa, som er her på kortere ophold for at arbejde, og flygtninge fra Mellemøsten, primært Irak," fortæller informationschef Niels Messerschmidt.
"Immigranterne betragter registreringen som en formalitet, som vi håber, de hurtigt vil deltage i. I første omgang er det positivt, at de overhovedet er aktive. Der kan være flere grunde til, at folk ikke lader sig registrere; men på længere sigt er det nødvendigt for, at vi kan danne os et sandt billede af, hvem der tilhører kirken," siger biskop Czeslaw Kozon.
mcghie@k.dk