Den tyske islamkonference. Tyske politikere og muslimer skændes som altid om, hvorvidt islam hører til i Tyskland

Uheldigvis opnåede Friedrich det stik modsatte, da han under sit første møde med konferencen forklarede, at den nu primært skulle være et instrument til terrorbekæmpelse. Altså forventede han, at medlemmerne af konferencen skulle kunne forhindre et terrorangreb som det nylige i Frankfurt, hvor to amerikanske soldater blev dræbt af en salafist, selvom salafismen overhovedet ikke er repræsenteret på konferencen!

"Man bør ikke forveksle sikkerhedsspørgsmål med religiøse spørgsmål," indvendte den socialdemokratiske indenrigsminister for delstaten Nord-rhein-Westfalen, Guntram Schneider, bagefter i Rheinische Post. "Attentatet i Frankfurt og islamkonferencen har intet med hinanden at gøre."

FRIEDRICH ERKENDTE, at sikkerhedsspørgsmålet burde diskuteres i et andet forum, men skaden var sket, og både regering og opposition fiskede videre i rørte vande, hvor det er let, alt for let, at profilere sig.

På den måde bliver konferencen til en del af problemet og ikke dets løsning. Som journalisten Malte Lehming skriver i en kommentar i Der Tagesspiegel:

"I Tyskland er islam åbenbart en ideel projektionsflade for vores identitetsnød. Om progressiv-tolerant eller kristelig-konservativ: Da grænserne flyder ud, og der ikke er andet, der skiller, tjener holdningen til islam til selvbestyrkelse. Den respektive rigtige holdning forjætter et fast ideologisk holdepunkt. Tidligere var det afgørende civilisationsspørgsmål, der skilte de gode fra de onde: Var Auschwitz enestående? I dag lyder det: Hører islam til Tyskland? Men hvis hele Tyskland er blevet til en permanent islamkonference, hvad skal vi så med institutionen af samme navn?".

MALTE LEHMING MENER, at parterne taler forbi hinanden i en ritualiseret parodi på en dialog:

"På den muslimske side er der altid en, der føler sig krænket, kræver en undskyldning, kritiserer sammensætningen af de indbudte og truer med at afbryde samtalerne. På statens side er der altid en, der føler sig misforstået, kræver en bekendelse til visse værdier, forlanger troskab over for loven og vil styrke den indre sikkerhed. Møderne selv forløber så i reglen uden håndgribelige resultater. Man stiller blot en fortsættelse af dialogen i udsigt. Da capo ad infinitum."

En strid om profetens skæg!

debat@k.dk

Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk kultur- og værdidebat