“Tænk på os, når I anerkender Sydsudan”

Ikke at den situation preller af på Fayyad, men hans analytiske, fattede og teknokratiske sind virker som et skjold, der forvandler alle problemer til potentielle udfordringer af den slags, der kan overkommes.

Det er den grundlæggende overbevisning, der for snart to år siden fik ham til at søsætte planen om at nå en selvstændig stat. Og det er samme stof, der gør, at han stadig tror, det er muligt inden for tidsrammen.

Rygter vil vide, at Det Palæstinensiske Selvstyre er i færd med at udarbejde en kladde til den selvstændighedserklæring, man håber, at et flertal i FN's Generalforsamling vil støtte til september. Planen er at få det internationale samfund til at bakke op om et selvstændigt Palæstina inden for grænserne fra før Seksdageskrigen i 1967 og derefter skabe et øget internationalt pres på Israel. Dette til trods for at der stadig ikke er fundet løsninger på de tre store knuder i forhandlingerne med Israel: Jerusalems status, grænserne og flygtningeproblemet.

"Forstå mig ret! Det er meget vigtigt for den palæstinensiske sag, at FN anerkender os som en selvstændig stat. Men det er endnu vigtigere, at Israel trækker sig ud af bosættelserne. Derfor må Israel blive overtalt til at gøre det. Vi ønsker at overbevise Israel om, at det er i Israels egen interesse at få afsluttet konflikten mellem os," siger Salam Fayyad.

Salam Fayyad kommer til at tænke på en hændelse og smiler. Ikke fordi han synes, det er morsomt, men snarere fordi den hændelse beskriver det tragiske i hele situationen mellem Israel og palæstinenserne.

"For nylig ødelagde israelske bulldozere en vej, jeg var med til at indvie i marts 2010. Den slags veje er et symbol på vores ret til selvstændighed, og før eller siden vil israelerne indse, at vores selvstændighed er uundgåelig. Jeg kan forsikre, at jeg vil bygge denne vej igen og igen. Og se et øjeblik på, hvordan Israels opførsel ser ud i verdenssamfundets øjne: I ødelægger en vej. Vi bygger en ny. Så ødelægger I et oliventræ, og vi planter 10 nye. Se, hvilke signaler det sender," siger han.

En kombination af palæstinensisk beslutsomhed og internationalt pres på Israel er ifølge Fayyad den eneste opskrift på en endelig løsning af konflikten set i lyset af den nuværende israelske regerings fortsatte fokus på bosættelserne.

"At vi gør noget aktivt, at vi bygger og ikke bare sidder stille, vil blive registreret af alle parter. Vi består prøven i øjeblikket, og det har en tydelig virkning på mange lande i hele verden, der nu helt åbenlyst støtter vores ret til uafhængighed. Det har været vores strategi og idé fra begyndelsen," siger Salam Fayyad, der samtidig fastslår, at han ikke har nogen anden plan, hvis denne ikke lykkes.

"Lad mig sige, hvad jeg ønsker fra EU: Investér mere i vores kamp for en stat. Jeg mener ikke penge eller redskaber. Men fra et moralsk standpunkt. Investér kræfter i vores ret til frihed og selvstændighed. Der er ikke andre modeller at støtte, derfor er det forkert, hvis nogle europæiske lande allerede sidder og overvejer en plan B eller C," siger Salam Fayyad.

Den palæstinensiske premierminister mener, at hans projekt har bevist, at palæstinenserne er parate til en selvstændig stat. Korruption og nepotisme er blevet bekæmpet. Bæredygtige institutioner har set dagens lys.

"Så hvorfor tænke på alternativer?", spørger han og minder både EU og USA om, at selvstændige demokratiske stater jo allerede står meget højt på de vestlige landes ønskeliste, når de ser på hele regionen.

"Når vi kommer til juli i år, vil hele verden anerkende et andet land i regionen: Sydsudan. Her er så godt som ingen velfungerende institutioner. Så når det internationale samfund bakker op omkring Sydsudan, vil jeg bede dem tænke på os palæstinensere og sige til sig selv, hvor ironisk det er, at Palæstina stadig ikke er en selvstændig stat. Det vil være et moralsk dilemma, for vi er parate og har været det længe," siger Salam Fayyad.

Netop her kiler spørgsmålet om den manglende regering sig ind. Årsagen til, at Fayyad ikke har udnævnt en ny palæstinensisk regering, er ifølge hans eget udsagn, at der endelig er blevet skabt en reel mulighed for oprettelsen af en national enhedsregering mellem Hamas og selvstyret i Ramallah.

Spekulanter og kritikere, heriblandt europæiske diplomater i Ramallah, siger, at Fayyad godt ved, at det ikke er muligt at danne en bred national regering med Hamas, og at han blot lader, som om det kan lykkes, for at fremstå som en mand, der giver Hamas en chance. Så vil ansvaret nemlig hvile på Gaza-islamisternes skuldre, hvis det ikke lykkes.

"Her tror jeg faktisk, du tager fejl," siger Salam Fayyad og holder en kort pause for at få pistacienødderne i den hvide sukkermasse til at glide ned, inden han fortsætter:

"Jeg har hele tiden sagt, at Hamas og Gaza er nødt til at være en del af en selvstændig palæstinensisk stat. Hvis Gaza ikke er en del af selvstændighedsplanen, vil jeg personligt sige, at vi ikke er kvalificeret til en stat. Jeg håber derfor, at Hamas vil acceptere præsident Mahmoud Abbas' nylige forsoningsforslag. Husk på, at vi allerede befinder os i 2011. Et meget kritisk år, hvad angår palæstinensisk selvstændighed," siger Fayyad.

Salam Fayyad har ved adskillige lejligheder lagt vægt på vigtigheden af Hamas' deltagelse i statsoprettelsen. Men han har også været meget pessimistisk omkring forsoning mellem Ramallah og Gaza. I dag ser det anderledes ud, fordi timeglasset er ved at løbe ud, og fordi Fayyad mener, at noget rent faktisk har ændret sig i det anspændte forhold.

Måske er problemerne stadig lige så store, som de altid har været, og det, der i virkeligheden har ændret sig, er den palæstinensiske ledelses måde at se situationen på. Nøjagtig som i spørgsmålet om forhandlingerne med Israel, hvor den gængse holdning på begge sider af konflikten i årevis har været: "Puh, hvor er det her svært at løse".

"Jerusalem, flygtningeproblemet og grænserne er tre af de helt store spørgsmål. Vi har været vant til at sige, at disse problemer er for vanskelige at løse. Men hvis vi fortsætter sådan, bliver de heller aldrig løst. I årevis har vi været vant til at vente på, at alle krav bliver opfyldt, og først derefter vil vi handle. Vi er nødt til at forvente succes for at opnå succes. Så her er planen: Alle tre emner er blevet debatteret, og når viljen er der, vil det blive muligt at finde en løsning," siger han.

At Israel og palæstinenserne når en løsning, før FN's Generalforsamling stemmer for en selvstændig stat i september, forventes ikke fra den palæstinensiske side. Men som Fayyad siger, kører det hele videre efter afstemningen. Den eneste forskel, og den er ikke i Israels favør, vil være, at presset på Israel ventes at stige gradvist.

Salam Fayyad er ikke bekymret for, at presset også vil vokse på ham selv og hans ledelse fra den yngre palæstinensiske generations side, på samme måde som det sker i resten af den arabiske verden i øjeblikket. Mange unge palæstinensere mener, at Fayyad begår en stor fejl ved at fremme oprettelsen af en stat, mens den israelske besættelse stadig eksisterer. Men den holdning hører fortiden til og ikke fremtiden, mener Fayyad.

"Lad os nu få det gjort. Er det ikke på tide at vise verden, hvad vi mener?", spørger han retorisk og hæver for en sjælden gang stemmen.

"Dem, der ønsker at se besættelsen afviklet, før vi selv handler, stiller jeg følgende spørgsmål: Er vi ikke enige om, at palæstinenserne bør være standhaftige? De svarer altid jo. Så spørger jeg: Hvordan kan vi være standhaftige, hvis vi ikke har skoler at sende vores børn i eller veje at køre på eller hospitaler. Det betyder ikke, at vi accepterer besættelsen, men at vi i det mindste gør noget selv til trods for besættelsen," siger Salam Fayyad.

allan@k.dk