"Præsten har taget så meget fra mig, han har skadet min tro, så jeg ikke praktiserer den længere. En præst, der stod og prædikede næstekærlighed den ene dag i kirken og den anden dag lå nøgen i min seng og tog på mig, har betydet, at jeg ikke kan være en del af trosfællesskabet længere," siger han med en naturlighed, der vidner om, at det ikke er første gang, han fortæller om sine oplevelser.

Frederik Roed er stadig medlem af den katolske kirke, men det er mere af praktiske årsager end af religiøse.
"Jeg er stadig katolik. Det har jeg valgt at være, fordi jeg ser det som en fordel at være en af dem, så jeg ikke er en udefra, der kommer ind og kritiserer kirken. Så havde jeg nok nemmere ved at tale med dem. Den katolske kirke er et meget lukket miljø," siger han.
I bogen beskriver han i detaljer misbruget og omkostningerne ved at stå frem og føle sig svigtet.

"Den besynderlige måde, den katolske kirke har reageret på, har fortalt en masse om en kirke, der ikke har flyttet sig ret meget. Det er en kirke, der er mere optaget af at beskytte sine præster end at tage hensyn til de ofre, der har været udsat for overgrebene. Det har virkelig skræmt mig," siger Frederik Roed.

Det er specielt miljøet, overgrebene fandt sted i, der gør, at Frederik Roed er bekymret.

"I fodboldklubber og på spejderlejre sker der også overgreb på børn og unge, men religiøse miljøer kan være meget værre, fordi de er så lukkede. Er det nu smart, at messedrengen sover hos præsten? Der er ingen kritiske voksne omkring dig, der stiller det spørgsmål," siger han og fortsætter:

"Det farlige ved de religiøse miljøer er, at folk er bange for at blive udstødt af fællesskabet, og derfor tør de ikke være kritiske over for misbrug. De vender det blinde øje til."
På bogens anden side står skrevet, at "bogen er dedikeret til de børn og unge, der verden over er blevet misbrugt i Faderen, Sønnen og Helligåndens navn". Med den sætning ønsker Frederik Roed at understrege, hvordan religion kan misbruges som magtmiddel. Det har han prøvet på egen krop.

"Præsten brugte skriftemålet som et magtinstrument. En dag skulle jeg skrifte, fordi jeg havde fundet en kæreste. Jeg skulle fortælle om min synd og blev vejledt til at finde tilbage på den sande vej og til den linje, han havde lagt for mig. Han så mig som en kommende katolsk præst. Og det havde jeg forbrudt mig imod. Jeg havde gjort noget utilgiveligt ved at finde en pige. Han hånede mig for det her forhold," siger han.

Det har overrasket Frederik Roed, hvor stor en omvæltning det har været at stå frem. Som kommunikationsrådgiver og journalist forventede han at kunne håndtere mediestormen, men svigtet fra præsten, den katolske kirke generelt, retsvæsenet og hans egen mor har betydet, at han i dag går til psykolog. Specielt tvivlen om, hvorvidt anmeldelsen af præsten skulle finde sted eller ej, har fyldt i hans tanker.

"Tvivlen om, om det var det rigtige at anmelde præsten, var enorm. Han havde jo ikke direkte voldtaget mig. Han havde givet mig et fællesskab, en religion, han havde givet mig en hel masse ting, som han så tog fra mig igen. Så jeg har stået i den her loyalitetskonflikt, hvor jeg har skullet afgøre med mig selv, om jeg ville skade ham. Det har taget mig mange år at komme til Bellahøj Politistation," siger han.

Netop derfor mener Frederik Roed også, at man bør anerkende de mennesker, der træder frem og fortæller om et seksuelt misbrug. Han selv har ikke følt den anerkendelse.
"Det betyder rigtig meget for mig, at præsterne kommer til at stå til regnskab for det, de har gjort. Samfundet svigter ved ikke at kunne dømme de mennesker, fordi sagerne er forældede. Det vil sende et klart signal til andre, der ikke har fortalt om de overgreb, de har været udsat for. Et signal om, at du trygt kan stå frem og fortælle, hvad du har været udsat for, fordi samfundet vil lytte til dig og prøve din sag," siger han.

Ud over at Frederik Roed håber, at bogen vil skubbe til de forældelseslove, der gælder, håber han, at forældre i de religiøse miljøer vil træde i karakter.
"Jeg håber, bogen kan være med til at skærpe forældres opmærksomhed i de religiøse miljøer. Jeg håber, at katolikker rundt omkring begynder at tale om, hvordan de gerne vil have deres kirke til at fungere. De bør forholde sig mere kritisk til, hvad det er, der foregår i deres egen menighed," siger han.

pallesen@k.dk