Mindeord

Ved Arne Munks død, Vedersø, Ulfborg, 76 år, skriver stifteren af Kaj Munk Selskabet, Jens Kristian Lings, følgende mindeord:

Som Kaj Munk var det, var Arne Munk i besiddelse af lidenskab og gik lige på modstanderen uden at blinke. Der brændte et bål i Arne Munk, og derfor kunne han true med bål og brand, hvis ikke han fik den løsning, som han mente var den rette.

Arne Munk fik mange fjender og ikke så mange venner, hvilket han måske selv ind-imellem var tilbøjelig til at udlægge som udtryk for, at han, som Kaj Munk ville det, ville have sandheden frem i alt. Og sandheden er som bekendt ilde hørt.

Som underviser i Det Gamle Testamente på Københavns Universitet var Arne Munk meget populær. Hans klassiske veltalenhed, hans sprudlende humoristiske sans og hans indimellem bombastiske udlægninger gjorde, at han kunne gøre det måske indimellem tørre stof levende for de studerende.

Arne Munk var en skarp polemiker, hvilket har medvirket til at skabe en ret gængs opfattelse af ham som værende en vred, stridbar og ikke helt normal mand. Fik man lov at komme ham nær og føle sig som hans ven, opdagede man efterhånden, at der bag hans tilsyneladende hårde facade skjulte sig et sårbart, blødt og varmt menneske. Sådanne folk må på et eller andet tidspunkt bukke under i en håbløs kamp.

Med Arne Munks død faldt en trofast søn, som hele sit voksne liv kæmpede for at rense sin fars minde for de uhumskheder, man fra dansk side har dynget på Kaj Munks navn. Vi er mange, der mener, Arne Munk havde ret i sit syn på sin far, og vi forstår hans for ham livsnødvendige kamp for at skaffe faderens minde oprejsning. At Arne Munk kunne kræve forhold ændret særdeles hurtigt, samtidig med at han lukkede øjnene for det utopiske i sit krav om for eksempel at få regeringen til at tage afstand fra den førte samarbejdspolitik under krigen og på Danmarks vegne sige undskyld for behandlingen af Kaj Munks minde, er nok mest en følge af det dybe sjælesår, han fik som dreng, da man myrdede den far, han beundrede og elskede over alt. Som voksen har han efterfølgende indtil flere gange oplevet, at både det politiske og det kunstneriske Danmark har gentaget mordet på Kaj Munk.