Gud til ære, os til gavn. Luther appellerede til den kristne kærlighed

Når Luther kan skelne sådan, har han ét kriterium: Hvor godt forkynder skriftet Kristus som frelser? Gør skriftet ikke dette klart nok, er Luther i sin udlægning ikke bleg for at fylde de huller ud, som Helligånden har efterladt. Det ser man blandt andet i Genesisforelæsningen, hvor Luther udmærket ved, hvad Abraham talte med Isak om, mens han byggede alteret på Moria Bjerg. Det står der ellers intet om i Første Mosebog.

VI KAN IKKE BRUGE Luthers skriftforståelse til at overtage historisk betingede syndsforestillinger. Den blotte overtagelse af tidligere tiders fordømmelser har aldrig bidraget med noget særligt til forkyndelsen af evangeliet. Den konkrete forståelse af, hvad synd er, ændrer sig.

På Paulus' tid omfattede synd blandt andet besynderlige homoerotiske relationer, som vi i dag har vanskeligt ved at forbinde noget med. For Luther omfattede synd for eksempel fastholdelsen af klostrets kyskhedskrav. Senere har syndsbegrebet haft plads til både tobak, dans, kortspil og biografture.

Når syndsbegrebet har været præcist, har det gavnet næstens liv og levned og dermed æret Gud. Når det har været upræcist, har det ofte været invaliderende for dem, der blev sat udenfor.

For en nutidig luthersk teologi må det være evangeliets budskab om Guds omsorg for den enkelte, der må være det bærende. Ikke om jeg selv med et par udvalgte citater fra Paulus eller Luther kan fremstå som mere retfærdig på andres bekostning.

Et andet sted i "Om Kirkens babyloniske fangenskab" appellerer Luther til den kristne og frie fornuft og til den kristne kærlighed, når det drejer sig om at tage vare på næstens praktiske livsførelse. Det forekommer os oplagt at gentage denne appel i diskussionen om den kristne omsorg for homoseksuelle.

Bo Kristian Holm er lektor, ph.d. og ulønnet hjælpepræst ved Skelager Kirke. Thomas Reinholdt Rasmussen er sognepræst i Tversted-Uggerby