De palæstinensiske tørklæder dækker over mange ting

Udviklingen på Vestbredden ligner den, man ser i resten af den arabiske verden, men den palæstinensiske situation og samfundets islamisering er dybt påvirket af den israelske besættelse.Palæstinenserne har i dag levet under besættelse i mere end et halvt århundrede, og det sætter sine spor på befolkningen, forklarer professor Islah Jad, der er leder af Institut for Kvindestudier på Birzeit Universitet.

"Når man blokerer for alle muligheder for at løse konflikten på en politisk eller rationel måde, er folk nødt til at søge mod religion som trøst og for at kunne udholde den voldsomme smerte og tab, som besættelsen har ført med sig," siger hun.

Hun har skrevet ph.d. om den palæstinensiske kvindebevægelse, som gennem de seneste årtier har kæmpet imod stigende indflydelse fra islamistiske bevægelser. I takt med, at det ikke er lykkedes de palæstinensiske politikere at opnå resultater, der kan forbedre forholdene for befolkningen, har den islamiske bevægelse Hamas fået større og større indflydelse.

I dag har Hamas kontrol over Gaza, hvorimod det sekulære Fatah, der tidligere var ledet af Yassir Arafat, har kontrol med Vestbredden. Hvis det stod til palæstinenserne, skulle det islamistiske parti have haft kontrol med både Gaza og Vestbredden. Partiet vandt nemlig valget i 2006, og det var med en overvægt af kvindelige stemmer. Det kan lyde mærkeligt, at et parti, der er i vestlige øjne er voldsomt diskriminerende over for kvinder, vinder stor popularitet blandt netop den kvindelige del af befolkningen. Men det er der en god forklaring på, mener professor Islah Jad.

"Mange undersøgelser viser, at kvinder generelt er mere religiøse end mænd. Samtidig er det også lykkedes Hamas at rette sin politik direkte mod kvinder og gøre dem engagerede i bevægelsen. Mange kvinder har også fået større frihed til at bevæge sig i offentligheden, netop fordi de er en del af Hamas," forklarer hun.

På Birzeit Universitet har de unge kvinder selv en anden forklaring på, hvorfor det er blevet så almindeligt at gå med tørklæde. Den 19-årige Heba Tannira studerer engelsk litteratur, og hun er en af de ambitiøse muslimske kvinder, der både går med tørklæde og abaya, som er navnet på den kåbe, hun tager ud over sit tøj hver dag, inden hun forlader familiens hjem.

I pauserne sidder hun sammen med veninderne på deres faste bænk foran kantinen, men hun er den eneste i flokken, der bærer den fulde islamiske klædedragt. Hendes veninder går med moderigtige cowboybukser og farverige bluser, der matcher tørklædet.Hvis man ser bort fra de spraglede tørklæder, der dækker det mørke hår, kunne de være taget ud af en amerikansk ungdomsfilm.

Heba Tannira mener heller ikke, at man udelukkende skal se kvindernes brug af tørklæde som et udtryk for, at de er blevet mere religiøse.

"Størstedelen af mine venner går med tørklæde. Det afhænger meget af deres baggrund, om de vælger at tage det på. Jeg ville gerne sige, at det er af religiøse årsager, men mange går med det, ikke fordi deres forældre tvinger dem, men fordi det er et modefænomen. Deres søstre og venner går med det, og derfor gør de også. De vil ikke være udenfor," forklarer hun.

Professor Sonia Nimr tror heller ikke, at kvinderne nødvendigvis er blevet mere religiøse gennem årene, fordi flere er begyndt at gå med tørklæde. Det er blevet en islamisk uniform, der ikke nødvendigvis betyder, at de unge kvinder tror på selve religionen, fortæller hun fra sit kontor, mens hun kæderyger den ene cigaret efter den anden.

Hun mener, at den stigende islamisering af samfundet er en negativ udvikling. Hun bliver rystet, når selv hendes kvindelige studerende afviser, at en kvinde kan blive præsident, fordi det går imod islam. Hun har haft flere voldsomme diskussioner med sine elever om netop dette emne, men på trods af dette finder hun ikke, at kvinderne er blevet mindre selvstændige eller ambitiøse af den grund.

"I dag er yngre kvinder mere opmærksomme på sig selv. De har fundet deres egen stemme og udtrykker sig selv på en anden måde. Da jeg var ung, følte jeg ikke, at jeg kunne være noget godt uden den politiske bevægelse, men kvinderne i dag får styrke fra andre steder og udtrykker sig individuelt – selv inden for en religiøs sammenhæng."

Det er ikke alle palæstinensiske kvinder, der har lige nemt ved at finde plads til at være, som de gerne vil. Selvom kvinderne har gode muligheder for at få en uddannelse, ligger der et pres fra omverdenen om at blive gift i en tidlig alder og derefter få børn hurtigst muligt. Det er ikke unaturligt, at nygifte får spørgsmål til, hvad der er galt, hvis de ikke efter et års ægteskab kan vise en gravid mave frem. Og dette er ikke kun gældende for den muslimske del af befolkningen.

Den 24-årige Heather Mousa er kristen og bor med sin familie i Ramallah. Hun kæmper en daglig kamp, hvor hun forsøger at leve op til omverdenens og familiens krav, samtidig med at hun skal skabe sig selv et liv, hun har lyst til at leve.

"Det er svært at balancere mellem, hvad man gerne vil, og hvad der forventes af en. Meget af det, der forventes af os, bliver dikteret af kulturelle værdier, normer og traditioner, som man er nødt til at følge. Folk forventer en særlig opførsel fra en, og hvis man ikke lever op til de forventninger, vil man blive set ned på. Det vil påvirke ens rygte, og det ønsker man helt sikkert ikke," forklarer hun.

De kristne udgør kun omkring tre procent af befolkningen, og der er blevet færre igennem årene i takt med, at samfundet er blevet mere islamiseret. De islamistiske bevægelsers indflydelse på samfundet er heller ikke til at overse. Det er ikke til at opstøve en åben restaurant under fasteperioden ramadanen, og selv i de kristne landsbyer er det uhørt at spise på gaden under fasten. En nylig undersøgelse foretaget af en palæstinensisk folkelig organisation viser også, at hele 67 procent af befolkningen går ind for, at tørklædet bliver obligatorisk for kvinder.

På trods af, at islamisternes fremgang i høj grad er årsag til, at samfundet har ændret sig, er det ikke den gruppe, Sonia Nimr langer ud efter. Hun bebrejder i højere grad Vestens indstilling til Mellemøsten. Politisk frustration og økonomisk forværring driver folk til at blive mere religiøse, vurderer hun.

Blandt palæstinenserne er situationen endnu mere markant på grund af den økonomiske frustration, der er forårsaget af den israelske besættelse. Gaza er i dag et af de tættest befolkede områder i verden, og den slags skaber frustration, pointerer hun. Sonia Nimr har ikke meget håb for, at fremtiden vil byde på bedre tider for det palæstinensiske folk.

"Tilbage i 1970'erne havde vi et håb om, at vi ville få politisk frihed. Socialisme og venstreorienterede ideologier var stadig udbredte. Vi havde endnu ikke fuldt ud mærket byrden fra den økonomiske afhængighed af Israel. Vi var mere åbne, og der var mere håb. Vi så os selv som en del af kampen for frihed. Håbet om frihed bliver i dag mindre og mindre," siger hun.

udland@k.dk