Claus Mechlenborg |
11. april 2011
Læs blandt andet om hvordan tyske soldater tog stoffer, der gjorde dem mere udholdende og om guldalderens anonyme skikkelser
Minister undskylder for nordirsk mord
Majella O'Hare er et ganske velkendt navn i Nordirland. For mange er hun personificeringen på de mange meningsløse drab, som blev begået under den langvarige konflikt. En sommerdag i 1976 var den 12-årige Majella på vej i kirke. Så langt nåede hun ikke. Hun blev skudt i ryggen af en engelsk faldskærmssoldat og døde få timer senere. Soldaten hævdede, at der havde været snigskytter i området, og at nedskydningen havde været et uheld. En engelsk domstol frikendte soldaten, som i øvrigt aldrig har udvist nogen form for anger. Nu har det engelske forsvarsministerium endelig med 35 års forsinkelse beklaget hændelsen. The Guardian skriver, at forsvarsministeren har sendt et brev til Majellas mor, hvori han undskylder al den sorg, som mordet på datteren har medført. Ikke et øjeblik for tidligt. Moderen er i dag 82 år. Faderen døde i 1992.
Tyske soldater på stofferDet har længe været kendt, at mange soldater fra både de allierede lande og aksemagterne benyttede sig af et amfetaminlignende stof. Efterhånden som arkiverne i Tyskland bliver offentligt tilgængelige, kommer der nu konkrete tal på bordet. Ifølge Daily Mail blev 200 millioner piller distribueret til Hitlers styrker i årene 1939-45. Stofferne gjorde soldaterne mere udholdende. Hvad der skete med de afhængige soldater efter krigen, skal forskere nu til at afdække mere grundigt.
Elektrisk ål skabte problemerElektriske ål og telegrafkabler er ikke den bedste cocktail. Tilbage i 1863 oplevede en telegrafist at få et gevaldigt elektrisk stød. Så kraftigt var det, at han måtte behandles for brandsår. Inden da havde en anden telegrafbestyrer rapporteret om sære og forstyrrende hændelser. Han mente, at der måtte sættes et dykkerhold på sagen. Hændelserne var mærkværdige, men blev opklaret et par dage senere, hvor en fisker fik en elektrisk ål i nettet. Hvordan ålen var kommet til Danmark, er ikke lige til at forklare. Sune Chr. Pedersen skriver i sin artikel om sagen i "MuseumsPosten, Post og Tele Museum", at den muligvis var kommet med hjem sammen med en kaffehandler. Ålen kan ses udstillet på museet.
Guldalderens anonyme skikkelserGuldalderen i 1800-tallet har sat sig afgørende spor i den danske kultur. Alle kender i dag Kierkegaard og H.C. Andersen for blot at nævne nogle stykker. Persongalleriet og tiden er stadig dragende for folk i dag. Heriblandt også for forfatterinden Liss Hansen. Hun flyttede ind i ejendommen "Krigsraad Mørks Minde" i det indre København i 1991. Snart blev hun nysgerrig. Hvem var denne Mørk, og hvem har egentlig boet i lejlighederne i 1800-tallet? Svarene var mange, og gennem flere års studier har hun med udgangspunkt i sin egen bolig givet liv til mange af guldalderens almindelig mennesker. I sin bog fortæller hun om succeser og fallitter. Sygdomme, død og overlevelser. Folk bliver gift og får faste stillinger.
"Krigsrådens datter – anonyme skæbner i guldalderens København". Skriveforlaget har udgivet bogen, som koster 179 kroner.
historie@k.dk