VK vil skærpe krav til imamer og frikirkepræster

Der har i de senere år været flere sager om overgreb på børn i trossamfund, ikke mindst i den katolske kirke, hvor 33 præster på et tidspunkt var mistænkt for at have begået seksuelle overgreb. Ingen af sagerne endte i retten, men i nogle tilfælde skyldtes det kun forældelse af sagerne.

De skabte stor medieopmærksomhed om netop religiøse lederes pligt til at informere myndighederne, når der er mistanke om, at børn og unge udsættes for overgreb. Det gav en voldsom debat om, hvorvidt en skærpet indberetningspligt kunne komme i konflikt med præsters udvidede tavshedspligt. Særligt i forhold til hvad præster får at vide i "skriftemål", det vil sige i sjælesørgeriske samtaler. Både kirkeministeren og justitsministeren slog dog for et år siden fast, at præster ligesom læger og andre fagpersoner har pligt til at orientere kommunen, hvis de finder ud af, at en ung under 18 år har behov for støtte. Udvidet tavshedspligt eller ej.

Eksperter i kirkeret mener dog fortsat, at tolkningen er problematisk, og at der er en direkte modsætning mellem præsternes udvidede tavshedspligt og deres skærpede pligt til at gå til myndighederne.

I et muslimsk trossamfund bliver forslaget om den udvidede underretningspligt umiddelbart accepteret.

"I forvejen beder vi allerede vores medlemmer om at kontakte politiet, hvis de eller deres børn er blevet udsat for et overgreb. Nogle gange sidder jeg med en familie, hvor faderen har slået konen. Det tager jeg en alvorlig snak med ham om, og jeg siger til konen, at hvis han gør det igen, skal hun gå direkte til politiet, ikke til imamen," siger imam Mostafa Chendid fra Malik Instituttet i Odense.

Han afviser, at imamer herhjemme i dag accepterer, at mindreårige bliver gift.

"Hvis vi bliver spurgt, om vi kan vie nogle, der ikke er fyldt 18 år, så siger vi altid, at de må vente eller søge at få et brev fra Dronningen, så det kan foregå officielt og lovligt," siger Mostafa Chendid.

hoffmann@k.dk