Skal vi ikke lave en liste over ugudeligheder, så har vi da beskæftigelse i en rum
At lyve .... ...

Søren Hansen

En religiøs filosofisk debat - ok.
Men det bør dog huskes at Paulus var et menneske og agerede som mennesker gør - intelligente som uintelligente - forstående som uforstående. Han "forsvarede" en sag og har gjort det særdeles godt - men dog som menneskelig fortolker.

Er du også ved at køre lidt træt af debatten herinde, Søren. Du har været lidt fraværende og dit seneste indlæg tyder også på lidt træthed over debatten og debatniveuauet.

Jeg har det lidt på samme måde. Tidligere læste jeg de fleste indlæg, nu springer jeg rigtigt mange over, ikke mindst de mange indlæg om homoisexualitet. Der kommer jo ikke noget nyt frem.

Der er ved at være langt mellem de gode debatter. Desværre.

Bjarne Nederby Jessen

Bjarne D. skrev: En religiøs filosofisk debat - ok.
Men det bør dog huskes at Paulus var et menneske og agerede som mennesker gør - intelligente som uintelligente - forstående som uforstående. Han "forsvarede" en sag og har gjort det særdeles godt - men dog som menneskelig fortolker.
Jeg er fuldstændig enig.
Jeg er lidt ked af den opsætning, min kommentar har fået her på nettet, hvor det påstås:

"Bibelen er meget tydelig i sin afstandtagen overfor homoseksualitet, skriver Flemming Vang"

Jeg kunne faktisk aldrig drømme om at formulere mig sådan og har heller ikke gjort det.

Jeg har en debat kørende med bl.a. Peter Nejsum om, hvordan Paulus skal forstås, og det er netop, hvad Paulus skriver og mener, jeg synes er interessant.
Ikke fordi Pauli ord nødvendigvis skal være gældende i dag, men fordi det for mig at se er vigtigt at få klarhed over, hvorvidt der vil være tale om et brud med, hvad Paulus skrev og mente.

Som jeg ser denne sag, så drejer den sig egentlig ikke om den enkeltes salighed - hvadenten han/hun er homo- eller heteroseksuel.
Det er og forbliver en sag mellem den enkelte og Gud.

Sagen drejer sig langt snarere om, hvad det vil sige at være kirke.
For her må individualiteten for mig at se træde i baggrunden.
Det er ikke den enkelte, der gennem dåben eller modtagelse af Helligånden, kommer til at udgøre "Kristi legeme".
Den enkelte kan højest gøre sig håb om at blive et af lemmerne på "Kristi legeme", som udgøres af den kirke, der i bekendelsesmæssig sammenhæng omtales som "de helliges samfund" og altså ikke er identisk med f.eks. den evangelisk-lutherske kirke.

For mig at se er det et uforligneligt - iøvrigt paulinsk - grundlag for at afgøre, hvad det vil sige at være kirke.
Individualiteten må underordne sig fællesskabet.

Her gælder det altså, at selvom "alt er mig tilladt", så er det ikke alt der gavner eller bygger op, og det betyder, at min personlige frihed og min personlige overbevisning om, hvad jeg må eller ikke må aldrig må gennemtrumfes i kirken, hvis det bliver til "forargelse".

Det gør denne sag tydeligvis, og det forekommer mig, at tilhængerne argumenterer "ved siden af sagens kerne" og blandt andet gør det ved at tolke især Paulus forkert.
De sidste påfund i den sammenhæng er, at Paulus slet ikke taler om homoseksualitet, som vi kender det i dag og at han alene taler ud fra filosofiske præmisser.

Det er ikke sandt, og den eneste måde, hvorpå det kan gendrives er ved at gøre opmærksom på, hvad han rent faktisk har skrevet.