Den dag, mennesket tog på rumrejse

Propagandasejren for Moskva var for vigtig til, at man kunne kere sig om sandheden.

Sovjetunionen havde allerede i flere år demonstreret, at dens rumprogram var længere fremme end USA's. De havde fået dybe panderynker i Washington, da Sovjetunionen i 1957 havde opsendt den første satellit – Sputnik – og bare en måned senere sendte rumhunden Lajka i kredsløb.

Gagarin var en smuk, blond 27-årig mand, der levede op til det sovjetiske ideal. Han var født i 1934 i Klusjno 160 kilometer vest for Moskva. Forældrene arbejdede på en kollektivfarm, og selv var han udlært støberiarbejder.

Gagarin var en af 20 piloter, der blev erklæret egnet og uddannet som kosmonaut.

Tidligt om morgenen den 12. april 1961 kørt han ud til affyringsrampen på Tjutaram-basen i Kasakhstan (i dag den russiske rumbase Bajkonur), hvor rumraketten Vostok-1 stod klar.

Der var ingen nedtælling. Gagarins hjerte pumpede tre slag i sekundet, da raketmotorerne fik Vostok-1 til at løfte sig.

Opsendelsen gik glat, og det meste af turen Jorden rundt var udramatisk. Alt foregik automatisk og styret fra jorden, fordi man frygtede, at Gagarin ville miste bevidstheden undervejs.

For første gang oplevede et menneske at se den lysende planet midt i det sorte univers, at se verdenshavene og kontinenterne ovenfra.

Under nedstigningen fra godt 300 kilometers højde begyndte fartøjet at snurre faretruende rundt, da et servicemodul ikke blev afkoblet. Her kunne det være gået galt, erkender russiske rumeksperter i dag.

Men ned kom Gagarin. I syv kilometers højde lod han sig skyde ud med katapult og landede med sin faldskærm. Officielt hed det, at Gagarin landede sikkert og blev hjulpet ud af rumfartøjet, men sandheden var, at Sovjetunionen ikke beherskede teknikken at lande et bemandet rumfartøj.

Først året efter lykkedes det USA at sende astronauten John Glenn på den første tur i kredsløb om Jorden. Men det ansporede præsident John F. Kennedy til at sætte alle kræfter ind på at overhale Sovjetunionen i dette koldkrigskapløb.

Belønningen kom, da USA den 20. juli 1969 med Apollo 11 landede de første mennesker på Månen.

Gagarin blev dekoreret som Sovjetunionens helt og ført i parade over Den Røde Plads i Moskva, mens de aldrende sovjetledere klappede ad sig selv.

Han blev opfattet som en charmerende ener, der havde udført noget helt usædvanligt. Sovjetunionen sendte ham herefter et par år rundt i verden som goodwill-ambassadør, blandt andet til Danmark. Selskabeligheden førte til et alkoholmisbrug, og kun med besvær fik han igen mulighed for at vende tilbage som pilot.

Han døde den 27. marts 1968, da hans MiG-15-jagerfly hamrede i jorden under en rutineøvelse uden for Moskva. Gagarin blev 34 år.

/ritzau/