Samlivet kan blomstre, hvis man siger farvel til fælles soveværelse

En anden kvinde havde sagt til manden, at han snorkede, og at hun ikke kunne falde i søvn, hvis han lå på ryggen og udstødte sine høje prustelyde. Men hun havde ikke sagt, at hun var i færd med at flytte for at bo alene. Hun led af "hensynsfuldhedsbetændelse", indtil hun ringede til mig og bad om en samtale i min konsultation.

Hos andre par er det andre problemer, der trænger sig på. En vil gerne sove med vinduerne åbne for at få frisk luft, den anden skal have varme på 22 grader. Den ene vil gerne læse i sengen eller gætte krydsogtværs, den anden synes, at lyset generer.

Nogle elsker at spise i sengen og se fjernesyn, andre hader krummer på lagnet.

Men at få sit eget værelse kan få sexlivet til at blomstre igen. Det at kunne sove i sin egen seng og ligge på tværs, hvis man har lyst til det, og opsøge den anden, hvis man har lyst til det, kan få erotikken tilbage. Mange betragter dobbeltsengen som et symbol på kærligheden, men jeg påstår, det er en myte og en vane som nedarves fra generation til generation.

Jeg er klar over, at det er gået op for mange unge mennesker, at man sover bedre, når man ikke har hverken børn eller andre i sengen – heller ikke hund eller kat – som man også skal tage hensyn til. Selvom man bor i en toværelses, kan man, hvis man vil, med lidt fantasi dele rummene op, så hver især kan få sin egen hule.

"Den, der er god til at leve alene, er god til at leve i par," siger Søren Kierkegaard.

Vaner, som man betragter som nødvendige, endda nødvendige onder, skal man forsøge at udrydde og ikke lade sig pine af.

Mens jeg skrev om dobbeltsengen, kom jeg i tanke om en historie, som jeg oplevede for omkring 6o år siden.

Mine svigerforældre havde Bodil og Hal Koch på besøg. Pludselig siger Hal Koch: "jeg vil lufte et problem, som jeg har med Bodil, her mellem gode venner."

Han beskrev så, hvor stærkt generet han var af, at hustruen klokken seks, når morgenavisen dumpede ind ad brevsprækken, hentede den, gav sig til at læse med høj skramlen, når hun bladrede og samtidig tændte sig en stor cigar. Hun mente, det var hendes ret at få læst avisen, inden hun skulle på arbejde i ministeriet, mens Hal Koch på den anden side truede med snart at flytte på hotel for at få sine morgener i fred.

Der blev dengang en stor diskussion ved middagsselskabet, som endte med, at Bodil Koch lovede at gå ind i stuen om morgenen. Hun ville ikke være alene, når hun vågnede.

seniorliv@k.dk