Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ikke-troende videnskabsfolk strides om religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke-troende videnskabsfolk strides om religion

Martin Rees er årets modtager af Templeton-prisen, der gives til personer, som "har givet et enestående bidrag til at bekræfte livets åndelige dimension".

- Reimar Juul/Scanpix.

Læs mere

flexblock

Emneord for denne artikel

religion | ateisme | videnskab | astronom | Templeton Prize | Martin Rees
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

Ateistiske videnskabsmænd kritiserer astronom for at sælge ud ved at modtage en kristen pris på én million pund. Pristageren afviser kritik

Den britiske debat om religion og ateisme har skiftet frontlinje. Nu er det også en åben strid mellem kompromisløse ateister og mere pragmatiske videnskabsfolk, der ikke selv er troende, men anerkender andres ret til og behov for religion. Striden er udløst af, at den fremtrædende astronom og tidligere formand for det britiske videnskabernes akademi, lord Martin Rees, har accepteret at modtage den årlige Templeton-pris, som bliver anset for en kristen pris.

Prisen er verdens absolut største med en ledsagende check på én million pund – hvilket svarer til 8,6 millioner kroner.

LÆS OGSÅ:
Ikke-troende astronom hædret med kristen pris

Manden bag prisen er den nu afdøde kristne finansmand og filantrop John Templeton. Første modtager i 1972 var Moder Te- resa. Prisen gives til personer, som "har givet et enestående bidrag til at bekræfte livets åndelige dimension", og "menneskehedens forsøg på at forstå de mange og forskelligartede måder, det guddommelige manifesterer sig på".

Det er sådanne formuleringer, som har udløst et massivt angreb fra ateistiske videnskabsfolk.

Annonce
"Der er en udbredt opfattelse i forskningsmiljøet, at Templeton giver prisen til de mest fremtrædende videnskabsfolk, som de kan få til at sige noget pænt om religion," siger Harry Kroto, der i 1996 modtog Nobelprisen i kemi, til avisen The Independent.

Biologen og ateisten Richard Dawkins supplerer med, at det ikke pynter på Martin Rees' CV.

Martin Rees selv afviser kritikken.

"Jeg er ganske udmærket klar over Harry Krotos holdninger – og også alle de andre, der er allergiske over for alle former for religion. Men de er så absolut en minoritet blandt videnskabsfolk," siger Martin Rees til avisen The Times.

Astronomen selv understreger, at han ikke er troende. Men han er heller ikke ateist.

Han er opdraget i den anglikanske Church of England, og han ser sig selv om kulturkristen. Han har betegnet traditionerne i den anglikanske kirke som en del af ritualerne i sin stamme. Som forstander på Trinity College i Oxford er han en jævnlig kirkegænger og berømmer musikken og arkitekturen i kirken. Han taler også om, at han gerne ser en stærkere rolle for den etablerede kirke.

"Fundamentalistiske og absolutte religioner er en reel trussel, som vi alle må stå sammen imod," fortsætter astronomen, der er en af 80 forskere, som rådgiver paven om videnskabelige fremskridt.

Martin Rees får støtte fra andre videnskabsfolk.

"Jeg er absolut ateist, men jeg har intet imod religion, så længe den ikke blander sig i videnskab. Jeg tror, religion hjælper mange. Et af mine børn blev stærkt religiøst, da han havde en personlig krise, og det hjalp ham. Og jeg forsøgte ikke at tale ham væk fra religion," fortæller professor i udviklingsbiologi Lewis Wolpert til BBC Radio.

norum@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ikke kompatible

Dust, publiceret d.12/04 09:31 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke-troende videnskabsfolk strides om religion
Templeton Foundations egen fundats viser problemet i en nøddeskal. Man har en konklusion (livet er åndeligt), som man bagefter går ud og belønner folk for at støtte op om. Det har intet som helst med videnskab at gøre, men det er en snedig måde at sammenblande tingene på.
Del Link

Sv. Ikke kompatible

Andreas Christian Jensen, publiceret d.12/04 20:55 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke-troende videnskabsfolk strides om religion
Dust skrev:
Templeton Foundations egen fundats viser problemet i en nøddeskal. Man har en konklusion (livet er åndeligt), som man bagefter går ud og belønner folk for at støtte op om. Det har intet som helst med videnskab at gøre, men det er en snedig måde at sammenblande tingene på.


Hvordan definerer du egentlig åndelig? Ånd? Hvad kan bidrage til at styrke det åndelige. Platon og Aristoteles, ja, vel hele den græsk-filosofiske skole ville fastholde det åndelige og intet ville være tabt derved. Det åndelige udelukker jo ikke empiri.
Videnskab og ånd er da ligeså kompatible som PC og elektricitet.
Del Link

Sv. Ikke kompatible

Heinrich R., publiceret d.12/04 22:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke-troende videnskabsfolk strides om religion
Andreas Christian Jensen skrev:
Hvordan definerer du egentlig åndelig? Ånd? Hvad kan bidrage til at styrke det åndelige. Platon og Aristoteles, ja, vel hele den græsk-filosofiske skole ville fastholde det åndelige og intet ville være tabt derved. Det åndelige udelukker jo ikke empiri. Videnskab og ånd er da ligeså kompatible som PC og elektricitet.


Hvis det var kreationister der belønnede videnskabsmænd, var der grund til bekymring.

Kristne burde i øvrigt snarere protestere over, at én af pavens 80 videnskabelige rådgivere, navnligt en astronom, tildeles en fornem pris. Martin Rees har formodentlig medvirket til at ruste Paven til dennes nylige betragtninger om, at Big Bang teorien formodentligt var sand, men at det var Gud der i så fald stod bag Big Bang.

Det må forventes, at pavens teologiske rådgivere i de kommende måneder eller år vil være leveringsdygtige i radikalt ændrede doktriner, der inkorporerer Pavens ændrede videnskabsforståelse.

Den logiske konsekvens må forventes at blive, at den romersk-katolske kirke lægger afstand til teismen, og omfavner panteismen i stedet ;-)
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​