Martin Rees er årets modtager af Templeton-prisen, der gives til personer, som "har givet et enestående bidrag til at bekræfte livets åndelige dimension".
- Reimar Juul/Scanpix.
Bjarne Nørum |
12. april 2011
Ateistiske videnskabsmænd kritiserer astronom for at sælge ud ved at modtage en kristen pris på én million pund. Pristageren afviser kritik
Den britiske debat om religion og ateisme har skiftet frontlinje. Nu er det også en åben strid mellem kompromisløse ateister og mere pragmatiske videnskabsfolk, der ikke selv er troende, men anerkender andres ret til og behov for religion. Striden er udløst af, at den fremtrædende astronom og tidligere formand for det britiske videnskabernes akademi,
lord Martin Rees, har accepteret at modtage
den årlige Templeton-pris, som bliver anset for en kristen pris.
Prisen er verdens absolut største med en ledsagende check på én million pund – hvilket svarer til 8,6 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Ikke-troende astronom hædret med kristen pris
Manden bag prisen er den nu afdøde kristne finansmand og filantrop John Templeton. Første modtager i 1972 var Moder Te- resa. Prisen gives til personer, som "har givet et enestående bidrag til at bekræfte livets åndelige dimension", og "menneskehedens forsøg på at forstå de mange og forskelligartede måder, det guddommelige manifesterer sig på".
Det er sådanne formuleringer, som har udløst et massivt angreb fra ateistiske videnskabsfolk.
"Der er en udbredt opfattelse i forskningsmiljøet, at Templeton giver prisen til de mest fremtrædende videnskabsfolk, som de kan få til at sige noget pænt om religion," siger Harry Kroto, der i 1996 modtog Nobelprisen i kemi, til avisen The Independent.
Biologen og ateisten Richard Dawkins supplerer med, at det ikke pynter på Martin Rees' CV.
Martin Rees selv afviser kritikken.
"Jeg er ganske udmærket klar over Harry Krotos holdninger – og også alle de andre, der er allergiske over for alle former for religion. Men de er så absolut en minoritet blandt videnskabsfolk," siger Martin Rees til avisen The Times.
Astronomen selv understreger, at han ikke er troende. Men han er heller ikke ateist.
Han er opdraget i den anglikanske Church of England, og han ser sig selv om kulturkristen. Han har betegnet traditionerne i den anglikanske kirke som en del af ritualerne i sin stamme. Som forstander på Trinity College i Oxford er han en jævnlig kirkegænger og berømmer musikken og arkitekturen i kirken. Han taler også om, at han gerne ser en stærkere rolle for den etablerede kirke.
"Fundamentalistiske og absolutte religioner er en reel trussel, som vi alle må stå sammen imod," fortsætter astronomen, der er en af 80 forskere, som rådgiver paven om videnskabelige fremskridt.
Martin Rees får støtte fra andre videnskabsfolk.
"Jeg er absolut ateist, men jeg har intet imod religion, så længe den ikke blander sig i videnskab. Jeg tror, religion hjælper mange. Et af mine børn blev stærkt religiøst, da han havde en personlig krise, og det hjalp ham. Og jeg forsøgte ikke at tale ham væk fra religion," fortæller professor i udviklingsbiologi Lewis Wolpert til BBC Radio.
norum@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad