Mindeord

Kaj Munks ældste søn, Arne, døde den 7. april helt pludseligt hjemme i Vedersø. Den 76-årige universitetslærer fra Københavns Universitet er gået bort, men hans gerninger kommer til at leve længe.

Han var ni år, da faderen, Kaj Munk, pludselig kom og fejrede hans fødselsdag. Det var i november 1943. Kaj Munk havde været i København for at holde gudstjeneste, men den tyske besættelsesmagt nægtede pludselig dette og beordrede biskoppen til at aflyse det hele. Kaj Munk måtte ikke prædike. I stedet fik Arne sin sidste store fødselsdagsoverraskelse: Faderen kom hjem til hans niårs fødselsdag.

Blot nogle uger efter så han sin far blive hentet fra præstegården den 4. januar 1944 for aldrig at komme hjem igen. Kaj Munk blev skudt og smidt i vejgrøften i Midtjylland af de nazistiske menneskeforagtere.

Arne var som sin far kompromisløs. Sandheden kan man ikke forhandle om. Han blev Danmarks mest kendte abortmodstander. I 1998 anlagde han en abortmindelund på sin ejendom ved Vedersø Kirke. Selve abortmindestenen fik lov til at blive stående ved vejkanten, mens abortmindelunden i retten blev dømt til at skulle fjernes. Sagen kom for Højesteret, og modstanderne af mindelunden brugte loven om naturværn som begrundelse, selvom det var abortloven, sagen skulle have været prøvet på. Arne blev også dømt til at betale 100.000 kroner som bod. Dette skete i 2008.

Samtidig truede Arne Munk med at brænde alle sin fars ejendele: Møbler, digterens udstyr og lignende, fordi staten havde brudt en aftale fra 1951, hvor det var besluttet, at Kaj Munks præstegård, som staten ejede, skulle være et varigt og godt minde over Kaj Munk. Den aftale brød staten ved at give præstegården til en lokal fond i Vestjylland. Afbrændingen og kulturskandalen blev dog afværget til sidst.

Det sidste, Arne Munk var optaget af, og som havde været hans anliggende i hele efterkrigstiden, var, at Kaj Munks minde skulle blive renset, så den løgn og uret, som var blevet begået mod den store digterpræst, frihedskæmperen og martyren, skulle fjernes. Han mente, at statsministeren eller regeringen skulle komme med en undskyldning til Kaj Munk. Men den kom ikke, og i dag døde Arne Munk.

Den begavede teolog, som til det sidste havde meget af Kaj Munks lidenskab, er nu gået ind til sin Herres hvile. Der hviler fred over ham, samtidig med at han skabte så megen uro ved at afdække løgn og kompromiser, at mange vil sige, at nu slipper de for Arnes søgelys på politik, kunst og etik. Kaj Munks søn er som faderen ikke død. De lever videre.