Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Lidt flere stalinorgler i dansk politik, tak til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lidt flere stalinorgler i dansk politik, tak

"Men de politiske partier er de eneste organisationer, som påtager sig ansvaret for helheden, for den samlede samfundsudvikling," skriver Tim Knudsen.

- Rune Evensen/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Et levende demokrati kendes på en rig kommunikation mellem borgere og politikere

Hvad er Socialdemokraterne (S) og Socialistisk Folkeparti (SF) enige om? I korte træk viser en analyse i Berlingske, at S og SF vil føre en mere ekspansiv økonomisk politik, og de vil rulle nogle stramninger i velfærdspolitikken, som den nuværende regering har gennemført, tilbage. De vil investere i sygehuse og forebyggelse. De vil trække skattelettelser til landbruget tilbage. De vil stramme beskatningen for folk med millionindtægter og for multinationale selskaber. På disse punkter vil de altså noget andet end Venstre og De Konservative, og her vil de føre valgkamp.

LÆS OGSÅ: Løkke: Reform eller valg

I forhold til EU vil de afskaffe det danske forsvarsforbehold, og de vil bløde retsforbeholdet op, således at Danmark kan tilvælge sig dele af det retslige samarbejde.

I integrationspolitikken og på det retspolitiske område er S og SF nok forskellige fra den blå blok på nogle punkter. Men grundlæggende ligger de her tættere på den blå blok end på deres eventuelle støttepartier, De Radikale og Enhedslisten. Det skyldes utvivlsomt, at S og SF ved, at blå blok og især Dansk Folkeparti (DF) kan profitere af det, hvis uenighed mellem blokkene gør disse områder til hovedtemaer i valgkampen.

Annonce
S og SF er også enige om en række andre tiltag. Men analysen viser næsten intet om, hvad de to partier er enige om på en lang række punkter: Udenrigspolitik, forsvarspolitik, kirkepolitik, kulturpolitik, demokratipolitik – herunder i forhold til EU – universitetspolitik og forvaltningspolitik. Er de overhovedet enige på disse områder? Og vil de overhovedet noget?

Forhåbentlig får de to partier inden valget fortalt vælgerne, hvad de vil på disse områder. Men man kan frygte, at det ikke sker. For valgkampe reducerer ofte politik til få temaer. Det var Anders Fogh Rasmussen (V), der forklarede, at et parti ikke skal komme med "hele stalinorglet" af synspunkter. Det kan ikke nytte med mere end fire-fem temaer, vælgerne kan alligevel ikke rumme mere.

Synspunktet har bredt sig. Både DF og Liberal Alliance (LA) koncentrerer sig om ganske få mærkesager. For nylig erklærede Simon Emil Ammitzbøll (LA) frejdigt, at partiet ingen kulturpolitik har. Den overlader man trygt til andre.

Man har kynisk taget konsekvensen af, at de færreste alligevel læser partiprogrammer. Flere og flere beslutter sig først i sidste øjeblik til, hvem de vil stemme på. Letfattelige, korte slagord afgør valget. Helst skal de gentages mange gange efter de metoder, som reklamebranchen har brugt i mange år, før de sidder fast hos selv den mest uinteresserede. I branchen kaldes det papegøje-metoden.

Men de politiske partier er de eneste organisationer, som påtager sig ansvaret for helheden, for den samlede samfundsudvikling. Det kan godt være, at man bedst lefler for de usikre og mindre vidende vælgere med forenklende slagord. Det svækker bare vitaliteten i demokratiet, hvis det er en hemmelighed eller noget ligegyldigt, hvad politikerne vil på en lang række områder. Et levende demokrati kendes på en rig kommunikation mellem borgere og politikere. Borgerne og medierne har en opgave op til næste valg med at stille partierne spørgsmål – også til de områder, som partiernes markedsføringsfolk ikke har satset på. Lad os se "hele stalinorglet"!

Kan medierne løfte opgaven? For nylig svigtede de i al fald. Der kom en meddelelse om, at medlem af EU-parlamentet for DF, Anna Rosbach, havde meldt sig ud af sit parti. Rosbach forklarede intet til sine vælgere. Hendes kontormedarbejder meddelte, at det var af private årsager – hvordan det ellers kan være en ren privatsag, som ikke rager hendes vælgere? Medierne interesserede sig ikke for det, det blev ikke nævnt i tv-avisen. Aviserne bragte nyheden med minimal opsætning. Ingen borede i sagen. EU-parlamentet kunne lige så godt ligge på Mars. Vi skulle nødig kunne sige det samme om det danske Folketing og den danske regering.

Tim Knudsen er ansat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​