Stille dage

Den slags hændelser ligger uden for de fornuftsmæssige forklaringer, der til daglig tilskynder eller tilbageholder os i vore gøremål, men som forekommer os baserede på sandhed. Jeg søgte stilhed i kirken for mig selv, men blev ganske uforudset vidne til en hændelse, der fordrede andet og mere end stilhed. Stilheden fik sin egen intonation og sit eget tonefald, som lige i dette øjeblik krævede opmærksomhed og deltagelse, og blev et vidne for mig om sandheden i min handlemåde til trods for det, der oprindelig var årsagen til besøget.

Alt dette kan forekomme fremmedartet for den, der ikke er fortrolig med stilhedens øvelser. Man kender endda til historier om mennesker med forestillinger om ferie, henlagt til pensionater eller hoteller, hvor der hverken fandtes telefon, radio eller tv på værelser eller i opholdsstuer, og hvor kun have, skov og strand var inden for synskredsen. Historier om ophold, der knap nok varede til solnedgang, før de pågældende opsøgte personalet for at afslutte regnskabet og drage afsted. Så blev det i stedet til ferie med oppustelige badebolde, radio med høj musik ved liggestolen og solskærm i sandet, mens mundvigene flød af is fra vafler med flødeskum og syltetøj. I grunden et trist tegn på, hvad det verdslige og stressende arbejdsliv byder de trætte og nedslidte, for hvem der næsten ikke kan tænkes andre former for frihed og ferie.

Men stilledagene har vi trods alt, endda lige foran os. Vi plejer at benævne ugen efter palmesøndag "påskeugen", men dens rette navn er "den stille uge". Hvor meget den betyder for folk i almindelighed nu om dage, ved jeg ikke, men den plejer at blive benyttet som en forlængelse af påskeferien, hvor børn og voksne finder sammen for at fejre forår i frihed og om bordets glæder. Så kan man da i det mindste bringe højtiden i erindring ved i stilhed selv at intonere ønsker og håb for alle, hvis anliggender for det ene og det andet vi ikke kender. Ønsker, vi plejer at formulere med ordene "glædelig påske".

kultur@k.dk

Bernhard Lewkovitch er komponist og mangeårig kantor ved Sankt Ansgars Kirke i København. Klummen "Post Scriptum" bringes på denne plads hver anden uge