Mere motion. Bedre motionsfaciliteter og vejledere på psykiatriske afdelinger

LØRDAG DEN 9. APRIL skrev Kristeligt Dagblad, at mennesker med psykisk sygdom i gennemsnit lever 15-20 år kortere end andre. Det viser en ny nordisk undersøgelse. Mænd lever 20 år kortere og kvinder 15 år.

En af forklaringerne på overdødeligheden er livsstil. Mennesker med psykisk sygdom er mindre fysisk aktive, ryger mere og lever i det hele taget mere usundt end den øvrige befolkning.

Også den for mange livsnødvendige medicin kan have nogle uheldige kon- sekvenser i denne sammenhæng. En typisk bivirkning er overvægt, fordi medicinen påvirker sulten. Og overvægten gør det bestemt ikke lettere at leve et aktivt liv, men den gør det endnu mere nødvendigt.

At mennesker med psykisk sygdom er mindre fysisk aktive, betyder, at de oftere rammes af fysiske sygdomme som for eksempel hjerte- kar-sygdomme og diabetes. Men ikke kun rammes de hyppigere, den psykiske lidelse kan også stå i vejen for, at de får den nødvendige behandling for deres fysiske lidelse. Derfor har psykiatriske patienter, der lider af fysiske sygdomme to-tre gange så høj risiko for at dø som andre med den samme lidelse.

Ifølge professor Merete Nordentoft kræver det, at mennesker med psykisk sygdom får hjælp til at ændre livsstil. Allerede sidste år foreslog vi i Radikale Venstre, at alle psykiatriske patienter skal have mulighed for minimum en halv times motion hver dag under indlæggelse. En del af problemerne kan nemlig forebygges, som Merete Nordentoft også slår fast.

MERE KONKRET VIL VI afsætte midler til bedre mo- tionsfaciliteter og motionsvejledere på alle psykiatriske afdelinger. Det kan være svært at komme i gang med at motionere, hvis man ikke er vant til det, og det bliver bestemt ikke lettere af, at man lider af en psykisk sygdom. Motivationen kan hjælpes på vej ved at tilknytte en motionsvejleder til den enkelte afdeling. Vejlederen kunne for eksempel være en fysioterapeut eller en ergoterapeut.

Fordelene ved fysisk aktivitet for mennesker med psykisk sygdom er mange. Det kan både forbedre den psykiske tilstand, være med til at forebygge fysiske lidelser og for nogle ligefrem reducere medicinforbruget. Motion har ikke bivirkninger på samme måde som medicinen kan have det, og efter udskrivning kan det være med til at forebygge tilbagefald i sygdommen.

Formand for Folketingets Sundhedsudvalg Preben Rudiengaard (V), mener, at løsningen er "mere forskning i dødsårsagerne". Men når nu vi allerede ved, at der er så mange fordele ved fysisk aktivitet, hvad venter vi så på? I Radikale Venstre tror vi, at mere motion i den psykiatriske indsats er vejen frem.

Anne Marie Geisler Andersen,

folketingsmedlem og psykiatri- ordfører for Radikale Venstre

Nordlandsgade 2, 5., København S