Det langsigtede kunne jeg generelt godt lige ved oplægget. Desuden at man aktivt fravalgte at lånefinansiere en økonomisk vækst. Det er ret modigt sådan at undsige keynesianismen og i moderne udformning "animal spirits" som politiske redskaber. Altså SPIN-baserede økonomiske krumspring.
Fornylig barslede den røde blok med en plan om ekstra afskrivninger her og nu, altså netop et illusionsnummer, idet man jo OGSÅ får startet nogle mere hasarderede projekter op, hvilket ofte er et rent spild. For os alle.
Hvad man måske savnede kunne andre partier tage op, forhåbentlig. Man har med stor iver igennem årtier fået fødevarerne forbedret på mange måder. Men kulturen og ånden har det skidt. Pga. uoverskueligt mange regler og normer og krav er folk blevet MINDRE og behandles også som ringere end førhen med nultolerance på forskellig måde. Ikke kun for banale forseelser, men også mht. udførlig skriftlig dokumentation for af hvem og hvornår toiletpapiret blev skiftet, eller dette kabel udskiftet. Hvilken uddannelse havde denne person?
En person skal ikke raskmeldes og sendes i jobprøvning for at kommunen skal spare penge. Det skal være strafbart at misbruge den offentlige magt! Lad arbejdsformidleren også PÅVISE at netop person A skulle på et jobsøgningskursus, f.eks. ved at fremvise dokumentation for uvidenheden hos A om de emner, der skal indlæres på kurset. Mængden af jobansøgninger - befalet af enøjede bureaukrater - drukner enhver arbejdsgiver, der er så tåbelig at annoncere efter arbejdskraft. Det er i stort omfang SPILD af undervisning, krav, ansøgninger, menneskers tid, og formindsker naturligvis selvrespekt hos ALLE parter. Videnskabelig er det dokumenteret, at meningsløst arbejde virker nedbrydende på den, der udfører det. (Grave hul i jorden den halve dag, fylde det op igen den anden halve dag.)
Nedlæg danske offentlige instanser, der findes i EU. Ikke noget dansk elektricitetsråd, der har ført til verdens mest indviklede regelsæt for elarbejder. Ditto med registrering af lægemidler osv. EU-godkendelse må være tilstrækkeligt.
Formindsk varigheden af patenter og copyrights m.v. drastisk. De HÆMMER den økonomiske tilpasning og vækst.
Fjern regler for hvem, der må bo i hvilken slags huse. Det skal respekteres, hvis nogen vil leve ved naturen, enkelt, måske i fattigdom, og pleje sine egne boheme-interesser af en art.
Generelt få en opsparing hos alle (der kan naturligvis), der rækker til 6 mdr. Dette skulle kunne medføre en HALVERING af behov for offentlig støtte. Også gavnligt for selvværd og omtanke. Politisk har man vist med vilje gerne ville have ALLE ind som klienter, idet dette ville fremkalde solidaritet og så videre. Men det omvendte har da efter min mening været tilfældet! "Jeg har betalt, og jeg har RET til..."








































