Man kan starte med at dem der køber denne moppedreng nok ikke er evangelisten, Jehovas Vidner eller den almindelige hr. og fru. Jensen, den sidste gruppe ejer vel knap nok en bibel i vore dage. Køberne er højst sandsynlig en studerende (religionsvidenskab, teologi ol.), kristne der i forvejen tilhører den Bultmannske tradition, og kristne interesserede.

Noget helt andet, hvis man mener et bibelleksikon svækker ens tro, så kan man diskutere om ens tro var "stærk" nok til at begynde med.
Nu vi er ved dette emne, så kunne der være befriende hvis samme ide også blev gjort ved koranen, de hinduistiske skrifter mfl.
Det ville give alle, religiøse, som søgende, som religionsinteressede de bedste forudsætninger for at studere religionerne på begge planer 1) både ud fra religionstilhængernes selvforståelse og 2) ud fra den faglige, akademiske, historiske tilgang. Jeg tvivler dette vil have nogen effekt på de troende som ikke-troende, ofte er der andre ting i spil, hvor skriftet spiller en sekundær rolle.

Carsten Hjorth Pedersen skulle tage og læse, hvad man er forpligtet på som lærer i faget Kristendomskundskab i folkeskolen. Omdrejningspunktet i henhold til Fælles Mål er den historisk-kritiske metode. Det er ikke undervisningens mål at mene det samme, som dét, den undersøger. Derfor er undervisningen ligeglad med,om jomfrufødslen f.eks. er sand. Det vigtige for undervisningen er at finde ud af, hvad kristendom er for noget, og hvad de kristne tror, - f.eks. at nogle af dem tror, at jomfrufødslen er sand, og at nogle af dem mener, Bibelen er troværdig som historisk kilde. Når man derudover anvender kategorier som myte og legende på teksterne, skyldes det, at man tillige i undervisningen er forpligtet på at behandle teksterne religionsvidenskabeligt dvs. vurdere deres historiske troværdighed og læse dem genremæssigt (som feks. myte, sagn, evangelium m.m.).

Det er et ordentligt skud i foden af Bibelselskabet. Der hvor kristendommens grundbog omtales som stof bestående af myter og legender, dør den kristne tro. Tilbage bliver en tom skal, og bibelselskaber mister deres betydning.

@Jens, Der kan skam ligge megen sandhed i myter og ledgender. Pinligt nøjagtige, neutrale, historiske beretninger er for det første noget nær en umulighed, for det andet har en sådan historisk beretning sandsynligvis ikke den samme krystalklare fremstilling af sandheden som en legende har.
Legenden er en fortælling med henblik på at fortælle et sandt budskab på en enkel og forståelig måde, ikke at formidle historie.
Prøv at læs Selmar Lagerløfs "Kristus legender", og du vil her finde mere sandhed end en tør, "historisk" beretning ville kunne formidle.



Jens skrev:

Hej Claus, Jeg har læst Kristuslegender, formidabelt, skønt stof. Og dejligt at hun kalder det ved stoffets rette navn. Når de bibelske beretninger derimod af moderne forskere kaldes legender og myter, på trods af at de påstår aty være det modsatte, lurer Bultmann og hans disciple ofte bagved, for ikke at tale om en fuldstændig vilkårlig og aldeles uvidenskabelig bedreviden.
Min pointe var desuden at de steder i verden hvor den kristne kirke vokser og gør en forskel, hersker dette legende-mageri ikke. Der prøver man at forholde sig til skrifternes oprindelige og overleverede intention og form - noget mange liberale kritikere har skyllet ud med deres lunkne badevand. Men fordi mange præster orienterer sig ud fra det subjektivt narrative og forældede kildekritiske teorier, er forkyndelsen af evangeliet i kirken noget svær at støde ind i i disse tider.

Er et udmærket udtryk.

@Jens, du ved nok mere end jeg gør om teologien; men er det ikke budskabet, som er det væsentlige? Hvis ja, så kan de historiske detaljer for min skyld godt være lidt mere ligegyldige. Historie vil altid kunne diskuteres af forskellige historikere. Der er sjældent en entydig tolkning af historien, endsige een beretning, som alle vil erklære er den absolutte sandhed om en eller anden historisk begivenhed.
Man kunne selvfølgelig reducere forkyndelsen til udelukkende at bestå i oplæsning fra bibelen. Uden efterfølgende prædiken, - som jo heller ikke nødvendigvis er en historisk korrekt udlægning af teksten. Men i så fald skulle oplæsningen vel være på hebraisk eller græsk, for blot ved oversættelsen af de gamle tekster er der kommet en tolkning ind i billedet, som måske har rykket lidt ved det historisk "korrekte".Hvis man udelukkende vil fokusere på det historisk holdbare i bibelen, vil budskabet hurtigt drukne i diskussionen. Og evangeliet vil sandsynligvis ende med at blive betragtet som ren historieforfalskning og ønsketænkning.
Nej, jeg kan ikke se andet, end at det er vigtigst at koncentrere sig om budskabet, at evangeliet forkyndes, det være sig i form af legender, myter, historier, HC Andersens eventyr eller hvad som helst.




Jens skrev:

Det der i første omfang undrer mig er at Bibelselskabet overhovedet kan finde på at udgive en papir-bog på 2000 sider. I 2011.

En sådan bog hører da hjemme på en tavle som den iPad 2, jeg har bestilt. Men her kan man jo så konstatere at det kun er muligt at få fat i den danske bibeloversættelse fra 1930erne til iPad, da nyere udgaver stadig er bundet af ophavsretten. Og da Bibelselskabet tilsyneladende endnu ikke har fået smidt puderparykkerne og kløpindene ud ...

Min anden undren består i at Carsten Hjorth Pedersen tilsyneladende har en bogstavtro forståelse af Bibelen. En sådan holdning kræver nemlig at Bibelen ikke indeholder en eneste kontradiktion, og et sted på Kristeligt Dagblads hjemmeside oplistes hele 144 sådanne kontradiktioner. En bogstavtro forståelse kan således efter den matematiske logiks regler reduceres til konstanten falsk.

De fleste mennesker foretrækker stadig at læse fra papir. Men det er da fint, at du har fået dig en iPad.

Per Erik Rønne skrev:

Når man sådan vægter og vurderer bibelens skrifters historiske kildeværdi skal vi være opmærksomme på den særlige danske videnskabelige udvikling i navnlig det 20. århundrede. Her har man i dansk forskning udviklet en international særkategori til betegnelse af vores nedskrivning af enhver historisk kildeværdi af de bibelske skrifter. Det kaldes ude i verden for "københavnerskolen". Hvad skyldes det så? Jo det skyldes, at 60'er oprøret som jo i udtalt grad gjorde sit indtog på universiteterne førte til en voldsom prægning af historieforskningen i marxistisk retning. Navnlig op gennem 70'erne og 80'erne. Herfra udgik så en befaling om, at kirkens og den kristne tros grundskrifter, de kanoniske skrifter, ikke måtte eller kunne (for enhver pris) tillægges nogen som helst historisk kildeværdi. Pudsigt nok gik det lige modsat for de sovjetkommunistiske forskere, som ville vise deres storsind ved netop at understrege bibelens generelle historicitet og brugbarhed som kilde...

På Teologiske fakulteter her til ladns havde man for sin del ligeså tralvt med at hilse sækulariseringen også af teologifaget velkommen og tog i sin afstandtagen fra enhver form for fundamentalisme den marxistiske afskrivning af bibelens ords historiske værdi til sig. Det var jo vand på disses mølle.

Carsten Hjort har imidlertid ret i, når han sammen med Paulus insisterer på netop kristendommens bundethed til den historiske virkelighed og dens deaf følgende historicitet. Det udtrykker vi faktisk alle i kirken, som deler den kristne tro, når vi taler om at vi tror på kødets opstandelse. Kødet er og bliver det timelige, altså det historiske. Men netop denne historiske virkelighed rammer opstandelsen ned i. Det sker så at sige ind i tiden. I verdenshistorien. Kristi opstandelse var derfor ligeså kødelig som åndelig. Lige så historisk som evig. Hans komme i herlighed er også en fremtidig verdenshistorisk begivenhed for nu at fortsætte tanken.

Det går ikke at filosofi-gøre eller åndeliggøre eller teori-gøre kristi opstandelse fra de døde eller hans komme i herlighed. Var han ikke opstået er vores tro forgæves, for den bliver da løsrevet fra vores kødelige timelige virkelighed. Og vi tager ikke vores hele fulde historiske liv alvorligt nok i troen.

Så tak for revselsen, som efterhånden er tiltrængt. Om lidt er det påske og vi skal fejre nogle virkelige verdenshistoriske begivenheder!

Vh Martin F