Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed

Skolebibelen. Foto: Ty Stange/Bibelselskabet.

- Ty Stange

Emneord for denne artikel

bibelsyn | Bibelselskabet | Skolebibelen | bibelbrugere | bibelkritik
flexblock
31 debatindlæg Hold mig opdateret

Med "Skolebibelen" er der ikke blot tale om, at Bibelselskabet udgiver bibelkommentarer, som sår tvivl om Bibelens historiske troværdighed, men bibeludgaver, der gør det. Kan det virkelig være en opgave for Bibelselskabet, som er for alle bibelbrugere i Danmark? spørger dagens kronikør

DET DANSKE BIBELSELSKAB har netop udgivet "Skolebibelen". Det er en moppedreng på 2000 sider i lækkert stift bind og med flotte illustrationer og fotos. Den består af fire dele: 1) Bibelen i den autoriserede oversættelse fra 1992, 2) "Den nye aftale", Det Nye Testamente på nutidsdansk fra 2010, 3) Bibelguide og 4) Bibelleksikon. De sidste to er skrevet af Inger Røgild.

"Skolebibelen" er beregnet til skolebrug. Menighedsråd er blevet opfordret til at købe klassesæt og forære til de nærliggende skoler. Og Bibelselskabet kører for tiden en offensiv markedsføring for at få den ind på så mange skoler som muligt. Det er et prisværdigt initiativ, ikke mindst når man som jeg betragter det fra et religionspædagogisk perspektiv. Hvis ikke det var for det graverende minus ved "Skolebibelen", som denne kronik handler om, nemlig at den med Bibelguide og Bibelleksikon undergraver de bibelske skrifters historiske troværdighed.

LÆS OGSÅ: Bibelguide har koranen med

Annonce
Det er vist første gang, at vi i én indbinding har "Den Hellige Skrifts kanoniske Bøger" og så 142 siders bibelforklaringer, der sår kraftig tvivl om de samme bøgers historiske troværdighed. Endda med den opvoksende slægt som målgruppe! (Noget tilsvarende gør sig i øvrigt gældende i det bibelleksikon, der står bagerst i den reviderede udgave af "Den nye aftale", som udkommer den 14. april 2011.) Jeg forstår ikke, at Bibelselskabet mener, det er deres opgave at udgive den slags. I selskabets vedtægters paragraf 1 står der, at deres opgaver er at "udgive og udbrede Bibelen og dele deraf". Der er jo ikke blot tale om, at Bibelselskabet udgiver bibelkommentarer, som sår tvivl om Bibelens historiske troværdighed, men bibeludgaver, der gør det.

Jeg er meget vel klar over, at rigtig mange bibelforskere har den opfattelse, at Bibelen på kortere eller længere strækninger er historisk utroværdig. Der findes imidlertid også – i og uden for Danmark – en lang række videnskabeligt kompetente bibelforskere, som finder mange gode grunde til at fastholde Bibelens historiske troværdighed. Den debat om bibelforskningens resultater skal naturligvis føres. Bare ikke i en bibel for skolebørn udgivet af Det Danske Bibelselskab!

JEG GØR MIG ALTSÅ IKKE til talsmand for, at Bibelselskabet burde udgive "Skolebibelen" med en bibelguide og bibelleksikon skrevet af en ortodoks eller konservativ bibelforsker. Min pointe er, at Bibelselskabet som selskab for alle bibelbrugere i Danmark ikke bør vælge så markant side, som det er sket med den foreliggende udgivelse.

Man kan selvfølgelig indvende, at enhver bibeloversættelse og enhver udgivelse i relation til Bibelen er nødt til at tage stilling til bibelforskningens resultater. Javel, det kan der være noget om. Men så kunne det gøres i stil med den forbilledlige og respektfulde måde, som Kai Kjær-Hansen gør det på i sine fire studieudgaver, der er udgivet af Bibelselskabet.

"Skolebibelen" har naturligvis også kvaliteter. Det er for eksempel en god idé at lave en udgave, hvor 1992-oversættelsen og "Den nye aftale" står side om side. Inger Røgild har også mange fine, letforståelige forklaringer. Hendes sprog flyder let og rammende. Og mange afsnit og opslag er vældig interessante – også for skoleelever. Men nu er det den iøjnefaldende bibelkritik, jeg samler mig om her.

Inger Røgild opstiller fire måder at læse Bibelen på: 1) Bibelen som sandheden, 2) Bibelen som historisk kilde, 3) Bibelen som spejl – eksistentiel læsning, 4) Bibelen som litteratur. Den første måde tager hun afstand fra på de efterfølgende sider. Om den anden skriver hun: "Ifølge den videnskabelige forskning i Bibelens tekster er der ikke megen tvivl om, at fortællingerne i de første skrifter i Bibelen ikke skal læses som beretninger om historiske begivenheder, men som myter. (?) Man kan sige, at tekstens budskab har været vigtigere end historisk sandhed" (side 18-19).

Den tredje måde at læse Bibelen på karakteriseres blandt andet sådan: "Her er det ikke så meget teksten, men dit eget liv, som du oplever det i hverdagen, der er det vigtigste i læsningen" (side 20), og den fjerde måde sådan: "Man kan læse Bibelen som et stykke litteratur, hvor man ikke i så høj grad interesserer sig for den historiske sandhed, men mere for selve fortællingen" (side 22). Summa summarum: Om det er historisk korrekt, hvad der står i Bibelen, betyder ikke så meget. Det afgørende er, at det siger noget ind i vores liv i dag.

Denne grundforståelse af bibelteksten viser sig talrige steder i Bibelguide og Bibelleksikon med udtryk som: "Forskningen har dog fundet ud af, at der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem fortællingens Moses og historiske kendsgerninger" (side 34), eller: "Kilder til fortællingen om Jesus er først og fremmest evangelierne, men de kan ikke betegnes som historiske kilder" (side 40) eller: "Der er desuden legender om tre unge mænd i en glødende ovn (Dan. 3)" (side 94). Jeg har optalt 25 udsagn af denne type, der stiller spørgsmål ved den historiske troværdighed i Det Gamle Testsamente og Det Nye Testamente. Hertil kommer en række steder, hvor noget lignende blot antydes. Helt grelt bliver det, når der også sættes spørgsmålstegn ved troværdigheden af frelseshistoriske begivenheder som for eksempel Jesu jomfrufødsel: "Legender kan ikke betragtes som historisk korrekte. (?) I Det Nye Testamente kan fortællingerne om Jesu fødsel og barndom betegnes som legender" (side 28).

Flere steder er Inger Røgilds argument, at eftersom en oplysning i Bibelen ikke er bekræftet af andre kilder, er den historisk utroværdig. Javel, det øger naturligvis den historiske troværdighed, når for eksempel en bibelsk person også er omtalt i andre kilder. Men man kan jo ikke slutte modsat sådan, at hvis en person ikke er omtalt andre steder end i Bibelen, så kan man fastslå, at han ikke er en historisk person!

ALT I ALT VIL DANSKE skoleelever, der tager "Skolebibelen"s Bibelguide og Bibelleksikon til efterretning (og det gør normale skolelever), gå ud i livet med den opfattelse, at Bibelen rummer en række spændende og givende fortælling; men de fleste af dem er ikke historisk holdbare. For eleverne vil de bibelske fortællinger ligge på niveau med alle mulige andre gode fortællinger.

Jamen, betyder det så meget, om det historisk set er sandt? Ja! Den kristne tro står og falder med, om Jesus virkelig er født af en jomfru og virkelig er opstået fra de døde. Er han ikke det første, er han ikke det Gudsmenneske, som – i virkelighedens verden – kan forsone os med Gud. Og er han ikke i virkeligheden opstået fra de døde, lever kristne mennesker på en løgn. Kristen tro forudsætter, at apostlene er til at stole på, når de fortæller, at Jesus er både mand og Gud, og at de så ham som den opstandne.

Selvfølgelig skal danske skolebørn lære om det historisk-kritiske bibelsyn. Ligesom de skal lære om de andre bibelsyn, der findes. Men jeg finder det stærkt kritisabelt, at det historisk-kritiske syn får så kraftig præference i "Skolebibelen".

Mit ærinde er altså ikke primært at rejse en debat om bibelsyn, men om det betimelige i, at "vores alle sammens" Bibelselskabet udgiver en skolebibel, som så definitivt vedkender sig ét bibelsyn og påvirker tusindvis af danske skolelever dermed. Didaktisk set er det et problem at skulle undervise i Bibelen, som giver sig ud for at være historisk troværdig, samtidig med at man antaster denne troværdighed. Langt værre er det, at en sådan undervisning får konsekvenser for elevernes (mis)tillid til Bibelens Gud.

Carsten Hjorth Pedersen er førstelektor i pædagodik og daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Målgruppe og fakta

Uafhængige, publiceret d.13/04 10:23 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
Man kan starte med at dem der køber denne moppedreng nok ikke er evangelisten, Jehovas Vidner eller den almindelige hr. og fru. Jensen, den sidste gruppe ejer vel knap nok en bibel i vore dage. Køberne er højst sandsynlig en studerende (religionsvidenskab, teologi ol.), kristne der i forvejen tilhører den Bultmannske tradition, og kristne interesserede.

Noget helt andet, hvis man mener et bibelleksikon svækker ens tro, så kan man diskutere om ens tro var "stærk" nok til at begynde med.
Nu vi er ved dette emne, så kunne der være befriende hvis samme ide også blev gjort ved koranen, de hinduistiske skrifter mfl.
Det ville give alle, religiøse, som søgende, som religionsinteressede de bedste forudsætninger for at studere religionerne på begge planer 1) både ud fra religionstilhængernes selvforståelse og 2) ud fra den faglige, akademiske, historiske tilgang. Jeg tvivler dette vil have nogen effekt på de troende som ikke-troende, ofte er der andre ting i spil, hvor skriftet spiller en sekundær rolle.
Del Link

Eleverne skal lære OM kristendom , ikke forkyndes kristendom!

Carl Wiwe, publiceret d.13/04 10:50 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
Carsten Hjorth Pedersen skulle tage og læse, hvad man er forpligtet på som lærer i faget Kristendomskundskab i folkeskolen. Omdrejningspunktet i henhold til Fælles Mål er den historisk-kritiske metode. Det er ikke undervisningens mål at mene det samme, som dét, den undersøger. Derfor er undervisningen ligeglad med,om jomfrufødslen f.eks. er sand. Det vigtige for undervisningen er at finde ud af, hvad kristendom er for noget, og hvad de kristne tror, - f.eks. at nogle af dem tror, at jomfrufødslen er sand, og at nogle af dem mener, Bibelen er troværdig som historisk kilde. Når man derudover anvender kategorier som myte og legende på teksterne, skyldes det, at man tillige i undervisningen er forpligtet på at behandle teksterne religionsvidenskabeligt dvs. vurdere deres historiske troværdighed og læse dem genremæssigt (som feks. myte, sagn, evangelium m.m.).
Del Link

et skud i foden

Slettet bruger, publiceret d.13/04 13:05 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
Det er et ordentligt skud i foden af Bibelselskabet. Der hvor kristendommens grundbog omtales som stof bestående af myter og legender, dør den kristne tro. Tilbage bliver en tom skal, og bibelselskaber mister deres betydning.
Del Link

Legender kan indeholde mere sandhed end en historiebog

Clausny, publiceret d.13/04 14:09 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
@Jens, Der kan skam ligge megen sandhed i myter og ledgender. Pinligt nøjagtige, neutrale, historiske beretninger er for det første noget nær en umulighed, for det andet har en sådan historisk beretning sandsynligvis ikke den samme krystalklare fremstilling af sandheden som en legende har.
Legenden er en fortælling med henblik på at fortælle et sandt budskab på en enkel og forståelig måde, ikke at formidle historie.
Prøv at læs Selmar Lagerløfs "Kristus legender", og du vil her finde mere sandhed end en tør, "historisk" beretning ville kunne formidle.



Jens skrev:
Det er et ordentligt skud i foden af Bibelselskabet. Der hvor kristendommens grundbog omtales som stof bestående af myter og legender, dør den kristne tro. Tilbage bliver en tom skal, og bibelselskaber mister deres betydning.
Del Link

Sv. Legender kan indeholde mere sandhed end en historiebog

Slettet bruger, publiceret d.13/04 15:31 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
Hej Claus, Jeg har læst Kristuslegender, formidabelt, skønt stof. Og dejligt at hun kalder det ved stoffets rette navn. Når de bibelske beretninger derimod af moderne forskere kaldes legender og myter, på trods af at de påstår aty være det modsatte, lurer Bultmann og hans disciple ofte bagved, for ikke at tale om en fuldstændig vilkårlig og aldeles uvidenskabelig bedreviden.
Min pointe var desuden at de steder i verden hvor den kristne kirke vokser og gør en forskel, hersker dette legende-mageri ikke. Der prøver man at forholde sig til skrifternes oprindelige og overleverede intention og form - noget mange liberale kritikere har skyllet ud med deres lunkne badevand. Men fordi mange præster orienterer sig ud fra det subjektivt narrative og forældede kildekritiske teorier, er forkyndelsen af evangeliet i kirken noget svær at støde ind i i disse tider.
Del Link

"Som Fanden læser Bibelen".

Jørgen Christensen, publiceret d.13/04 15:49 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
Er et udmærket udtryk.
Del Link

Sv. Legender kan indeholde mere sandhed end en historiebog

Clausny, publiceret d.13/04 16:24 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
@Jens, du ved nok mere end jeg gør om teologien; men er det ikke budskabet, som er det væsentlige? Hvis ja, så kan de historiske detaljer for min skyld godt være lidt mere ligegyldige. Historie vil altid kunne diskuteres af forskellige historikere. Der er sjældent en entydig tolkning af historien, endsige een beretning, som alle vil erklære er den absolutte sandhed om en eller anden historisk begivenhed.
Man kunne selvfølgelig reducere forkyndelsen til udelukkende at bestå i oplæsning fra bibelen. Uden efterfølgende prædiken, - som jo heller ikke nødvendigvis er en historisk korrekt udlægning af teksten. Men i så fald skulle oplæsningen vel være på hebraisk eller græsk, for blot ved oversættelsen af de gamle tekster er der kommet en tolkning ind i billedet, som måske har rykket lidt ved det historisk "korrekte".Hvis man udelukkende vil fokusere på det historisk holdbare i bibelen, vil budskabet hurtigt drukne i diskussionen. Og evangeliet vil sandsynligvis ende med at blive betragtet som ren historieforfalskning og ønsketænkning.
Nej, jeg kan ikke se andet, end at det er vigtigst at koncentrere sig om budskabet, at evangeliet forkyndes, det være sig i form af legender, myter, historier, HC Andersens eventyr eller hvad som helst.




Jens skrev:
Hej Claus, Jeg har læst Kristuslegender, formidabelt, skønt stof. Og dejligt at hun kalder det ved stoffets rette navn. Når de bibelske beretninger derimod af moderne forskere kaldes legender og myter, på trods af at de påstår aty være det modsatte, lurer Bultmann og hans disciple ofte bagved, for ikke at tale om en fuldstændig vilkårlig og aldeles uvidenskabelig bedreviden.
Min pointe var desuden at de steder i verden hvor den kristne kirke vokser og gør en forskel, hersker dette legende-mageri ikke. Der prøver man at forholde sig til skrifternes oprindelige og overleverede intention og form - noget mange liberale kritikere har skyllet ud med deres lunkne badevand. Men fordi mange præster orienterer sig ud fra det subjektivt narrative og forældede kildekritiske teorier, er forkyndelsen af evangeliet i kirken noget svær at støde ind i i disse tider.
Del Link

Undren

Per Erik Rønne, publiceret d.13/04 20:58 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
Det der i første omfang undrer mig er at Bibelselskabet overhovedet kan finde på at udgive en papir-bog på 2000 sider. I 2011.

En sådan bog hører da hjemme på en tavle som den iPad 2, jeg har bestilt. Men her kan man jo så konstatere at det kun er muligt at få fat i den danske bibeloversættelse fra 1930erne til iPad, da nyere udgaver stadig er bundet af ophavsretten. Og da Bibelselskabet tilsyneladende endnu ikke har fået smidt puderparykkerne og kløpindene ud ...

Min anden undren består i at Carsten Hjorth Pedersen tilsyneladende har en bogstavtro forståelse af Bibelen. En sådan holdning kræver nemlig at Bibelen ikke indeholder en eneste kontradiktion, og et sted på Kristeligt Dagblads hjemmeside oplistes hele 144 sådanne kontradiktioner. En bogstavtro forståelse kan således efter den matematiske logiks regler reduceres til konstanten falsk.
Del Link

Sv. Undren

Clausny, publiceret d.14/04 00:06 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
De fleste mennesker foretrækker stadig at læse fra papir. Men det er da fint, at du har fået dig en iPad.

Per Erik Rønne skrev:
Det der i første omfang undrer mig er at Bibelselskabet overhovedet kan finde på at udgive en papir-bog på 2000 sider. I 2011.

En sådan bog hører da hjemme på en tavle som den iPad 2, jeg har bestilt. Men her kan man jo så konstatere at det kun er muligt at få fat i den danske bibeloversættelse fra 1930erne til iPad, da nyere udgaver stadig er bundet af ophavsretten. Og da Bibelselskabet tilsyneladende endnu ikke har fået smidt puderparykkerne og kløpindene ud ...

Min anden undren består i at Carsten Hjorth Pedersen tilsyneladende har en bogstavtro forståelse af Bibelen. En sådan holdning kræver nemlig at Bibelen ikke indeholder en eneste kontradiktion, og et sted på Kristeligt Dagblads hjemmeside oplistes hele 144 sådanne kontradiktioner. En bogstavtro forståelse kan således efter den matematiske logiks regler reduceres til konstanten falsk.
Del Link

Historicitet-vurderingen er ikke objektiv

Martin F, publiceret d.14/04 00:09 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed
Når man sådan vægter og vurderer bibelens skrifters historiske kildeværdi skal vi være opmærksomme på den særlige danske videnskabelige udvikling i navnlig det 20. århundrede. Her har man i dansk forskning udviklet en international særkategori til betegnelse af vores nedskrivning af enhver historisk kildeværdi af de bibelske skrifter. Det kaldes ude i verden for "københavnerskolen". Hvad skyldes det så? Jo det skyldes, at 60'er oprøret som jo i udtalt grad gjorde sit indtog på universiteterne førte til en voldsom prægning af historieforskningen i marxistisk retning. Navnlig op gennem 70'erne og 80'erne. Herfra udgik så en befaling om, at kirkens og den kristne tros grundskrifter, de kanoniske skrifter, ikke måtte eller kunne (for enhver pris) tillægges nogen som helst historisk kildeværdi. Pudsigt nok gik det lige modsat for de sovjetkommunistiske forskere, som ville vise deres storsind ved netop at understrege bibelens generelle historicitet og brugbarhed som kilde...

På Teologiske fakulteter her til ladns havde man for sin del ligeså tralvt med at hilse sækulariseringen også af teologifaget velkommen og tog i sin afstandtagen fra enhver form for fundamentalisme den marxistiske afskrivning af bibelens ords historiske værdi til sig. Det var jo vand på disses mølle.

Carsten Hjort har imidlertid ret i, når han sammen med Paulus insisterer på netop kristendommens bundethed til den historiske virkelighed og dens deaf følgende historicitet. Det udtrykker vi faktisk alle i kirken, som deler den kristne tro, når vi taler om at vi tror på kødets opstandelse. Kødet er og bliver det timelige, altså det historiske. Men netop denne historiske virkelighed rammer opstandelsen ned i. Det sker så at sige ind i tiden. I verdenshistorien. Kristi opstandelse var derfor ligeså kødelig som åndelig. Lige så historisk som evig. Hans komme i herlighed er også en fremtidig verdenshistorisk begivenhed for nu at fortsætte tanken.

Det går ikke at filosofi-gøre eller åndeliggøre eller teori-gøre kristi opstandelse fra de døde eller hans komme i herlighed. Var han ikke opstået er vores tro forgæves, for den bliver da løsrevet fra vores kødelige timelige virkelighed. Og vi tager ikke vores hele fulde historiske liv alvorligt nok i troen.

Så tak for revselsen, som efterhånden er tiltrængt. Om lidt er det påske og vi skal fejre nogle virkelige verdenshistoriske begivenheder!

Vh Martin F
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​