EU-udenrigschef Catherine Ashton indvarsler ny diskussion af unionens tilgang til menneskerettigheder i udenrigspolitikken. Kina er det første land, der får det at mærke
Som et første tegn på, at der skal nye boller på suppen i EU, hvad angår menneskerettigheder, gik lederen af EU's udenrigstjeneste i går i rette med Kina over den forfølgelse af dissidenter, intellektuelle og advokater, der foregår i landet lige nu.
I skrappe vendinger bad Catherine Ashton kineserne stoppe det, hun beskriver som "tilfældige arrestationer og andre former for forfølgelse" af regimekritiske røster og udtrykte særlig bekymring for kunsteren Ai Weiwei.
LÆS OGSÅ: Den europæiske tragedie og den amerikanske drømDen hårde linje kommer, samtidig med at udenrigschefen tog første debatrunde med EU's udenrigsministre om, hvordan unionen kan blive en bedre fortaler for menneskerettighederne i samspillet med andre magter generelt.
"Vi skal tøjle den samlede vægt i EU, så vi står sammen om de værdier, der forener os," lød det fra EU-udenrigschefen.
Ashton vil have en "mere effektiv og samstemmende" linje fra EU-kredsen med et "skarpt fokus" på, hvilke interesser og værdier EU-landene kan blive enige om at fremme ude i verden.
Initiativet kommer efter en periode, hvor EU ikke har haft den store troværdighed i rettighedsspørgsmålene, fordi landene har haft meget svært ved at finde fælles fodslag. Senest blev det tydeligt i EU's håndtering af konflikterne i Libyen og Tunesien, hvor henholdsvis Italien og Frankrig var meget sene til at anerkende de overgreb, der blev begået mod landenes befolkninger. Men rettighedsaspektet er også under stadig diskussion i forhold til partnerskabsaftaler, handelsaftaler og fiskeriaftaler, hvor EU er blevet beskyldt for at miste fokus på universelle værdier, så snart der er penge med i billedet.
Den danske udenrigsminister, Lene Espersen (K), glæder sig over de nye takter. Hun indkaldte allerede sidste år sammen med sin tyske kollega, Guido Westerwelle, til en større diskussion om det, de beskrev som en "global værdikamp". Det var blandt andet eksempler som Muhammed-krisen og Durban II-konferencen om retten til religionskritik, hvor EU-landene langt fra fik dannet fælles front, der fik de to politikere til at gå til kollegerne i EU-regi.
"Jeg er overbevist om, at vi har fået hul igennem, så der bliver et større fokus på menneskerettigheder i EU-kredsen," sagde udenrigsministeren efter mødet i går.
Hun glæder sig til, at Udenrigstjenesten om tre måneder kommer med et udspil til, hvordan EU kan tænke rettighedsaspektet ind i alle dele af sin politik.
"Noget af det vigtigste er, hvad det er for et sprog, vi bruger, når vi taler om menneskerettigheder, så vi sikrer, at vi er konsistente. For én ting er, når vi fordømmer en stening af en kvinde, der er så åbenbart frygtelig. Noget andet er, hvordan vi håndterer de lande, hvor det foregår mere i det skjulte," siger Lene Espersen.
På spørgsmålet om, hvordan hun forestiller sig, at de 27 lande skal kunne blive enige på det konfliktfyldte område, når helt friske eksempler trækker i den anden retning, svarer hun:
"Vi er dog ved at udvikle en mere strategisk tilgang til det. De seneste måneders forløb er der ikke nogen, der kunne forudsige. Det vigtige er, at vi ikke arbejder med dobbelte standarder, og at vi rammer inden for skiven, når vi siger noget. Der tror jeg, at det her er et skridt på vejen," siger Lene Espersen.
albrechtsen@k.dk