“Estonia”-sår er endnu ikke helede

Da færgen "Estonia" i 1994 sank, var det en af verdens største civile skibskatastrofer med 852 omkomne og blot 137 overlevende. Et nyt studie fra Uppsala Universitet viser, at mange af de reddede stadig har problemer og lider af posttraumatisk stress.

"Vores resultater viser, at en stor minoritet på omkring en fjerdedel af de svenske overlevende har posttraumatisk stress. Det er bemærkelsesværdigt så mange år efter, at oplevelsen stadig sidder så dybt i dem," siger professor Filip Arnberg fra Center for katastrofepsykiatri til Uppsala Nya Tidning.

LÆS OGSÅ:  Estisk anklager kræver ny undersøgelse

Den 27. september 1994 sejlede færgen "Estonia" fra Tallinn mod Stockholm i hård storm. Klokken 01.23 modtog en anden færge i Østersøen radiomelding fra "Estonia" om akut brug for hjælp. Skibet har stærk slagside og hælder 30 grader, lød beskeden. Da færger fra hele østersø-området reagerede på skibets nødkald og kom til den angivne position, var "Estonia" allerede væk, og i det oprørte hav flød redningsbåde med bunden i vejret og mennesker i redningsveste. Siden har en efterforskning konkluderet, at bovporten blev revet af i det hårde vejr, og det betød, at vand hurtigt trængte ind og gav skibet kraftig slagside, så det sank. Det hele skete på nogle timer midt om natten.

"Katastrofen gik så hurtigt, og mange har mistet rejsekammerater, venner og familie og var selv udsat for livsfare og uvished, inden de blev reddet. Det kan give søvnløshed, mareridt, mentale flashbacks og generel angst og depression. Det sidder i hukommelsen og sindet for evigt og kan være meget svært at komme videre fra," siger Filip Arnberg.

Alle overlevende fik tilbudt krisehjælp og psykologterapi, og nu 16 år efter får enkelte af de overlevende stadig behandling.

Flere end 500 svenskere omkom, og blot 51 blev reddet. Flere år efter diskuterede svenskerne, om skibet skulle hæves, så de omkomne kunne blive begravet. Først i 1999 besluttede Rigsdagen, at skibet på Østersøens bund skal betragtes som gravplads. De dødes gravfred blev betragtet som et vigtigt argument for ikke at hæve skibet, og samtidig besluttede Sverige, Finland og Estland, at de ikke ville tillade dykning ved vraget.

barslev@k.dk