Folkekirken er klemt mellem sekularisme og nationalkonservatisme

LÆS OGSÅ:Stadig flere unge dropper konfirmationen

En del af konfirmand-undervisningen ligger endnu inden for skoletiden. Hvordan denne praksis vil blive, hvis eller når heldagsskolen med skolepligt til klokken 16 indføres, forlyder der endnu intet om. Hertil skal føjes, at en julegudstjeneste i den stedlige kirke endnu er en sædvane mange steder – naturligvis med frivillig deltagelse. Min erfaring var, at de muslimske børn og lærere som en selvfølge fulgte med.

DISSE TRADITIONER, en sådan symbiose mellem skole og kirke, der rummer en del "gråzoner", bliver nu antastet af restriktive og nøjeregnende sjæle, der advokerer for klare grænser. Den danske folkekirke befinder sig i en klemt position, presset fra to sider: betonsekularismen, som vil fjerne al religion fra det offentlige rum, især fra skolerne, og dens modsætning, nationalkonservatismen.

De nationalkonservative, der ofte udtrykker et voldsomt fjendskab over for islam, advokerer for kristendommen og dens privilegier, som ønskes opretholdt og forstærket. Dette gøres med påberåbelse af, at den er flertallets religion og en umistelig del af den danske kulturarv, af danskernes historiske traditioner og af "danske værdier", der bør beskyttes, opretholdes og udvikles af hensyn til "sammenhængskraften".

De nationalkonservatives argumenter, ofte fremført kategorisk og konfrontatorisk, er en gave til de sekulære kræfter. Kristendommen i Danmark fortjener et mere ærligt og klartskuende forsvar. Vor evangelisk-lutherske folkekirke skal ikke forskanse sig i det tætsluttende nationale, men have udsyn til det økumeniske, verdensomspændende fællesskab.

Bent Østergaard er forfatter og tidligere lærer