Kirkeminister siger nej til kontant afregning

Efter alle regler og cirkulærer må en ansat kirkesanger ikke modtage penge af de pårørende for at synge en særlig sang ved en begravelse. Det bliver nu indskærpet i kirkerne

Kirkeminister siger nej til kontant afregning
Foto: Jimmi Larsen.

En diskret kuvert med to tusindkronesedler hen over kisten til kirkesangeren for at synge en speciel sang ved begravelsen. Det er en praksis, som kirkeminister Per Stig Møller (K) nu sætter en stopper for. Det er ganske enkelt ikke tilladt efter de love og cirkulærer, der findes for aflønning af kirkens ansatte, slår ministeren fast i et svar til formanden for Folketingets Kirkeudvalg, Britta Schall Holberg (V).

Hun har forfulgt sagen, efter at den i marts blev rejst i forskellige medier. En familie måtte betale 1000 kroner ekstra til kirkesangeren i Frederikssund Kirke for at synge Otto Leisners "En dejlig dag". Efterfølgende har Kristeligt Dagblad fået en henvendelse fra en læser, som ved en vielse betalte 2000 kroner til kirkesangeren og 350 kroner til kirkekassen for at få sunget "Der er tre hjørnestene" som solo ledsaget af kirkens orgel.

LÆS OGSÅ: Menighedsrådsforening siger nej til ekstra betaling af kirkesanger

"Ministeren svarer helt klart, at den fremgangsmåde ikke er lovlig, der må ikke være penge under bordet til en kirkelig handling. Nu bliver det indskærpet i alle landets sognekirker, og det er jeg helt tilfreds med," siger Britta Schall Holberg.

Reglerne gælder også, hvis kirketjeneren bliver bedt om at foretage en særlig pyntning til et bryllup, eller en organist bliver bedt om at spille et særligt postludium. Der må ikke være penge mellem de pårørende og den ansatte.

"Reglerne siger, at de ansatte ikke må oppebære vederlag ud over den faste løn," siger Elisabeth Jensen, der er afdelingsleder i Landsforeningen af Menighedsråds personale- og juridiske afdeling.

Hun forklarer, at hvis menighedsrådet ønsker det, kan man tilbyde pårørende sang og musik ud over det sædvanlige, for eksempel særlige sange eller solosang. Det kan menighedsrådet også kræve ekstra betaling for, men så skal det fremgå af en vedtægt, som er vedtaget af menighedsrådet og godkendt af provstiudvalget.

"Men de ekstra penge, menighedsrådet på den måde har ret til at kræve af de pårørende, må under ingen omstændigheder gå direkte til den ansatte, men skal i kirkekassen," siger Elisabeth Jensen.

Pointen i, at menighedsrådet har lov til at opkræve de ekstra penge, er, at den ansatte skal bruge tid på at øve sig i særlig grad, hvad enten der er tale om en ukendt sang eller en solofremførelse.

På baggrund af to konkrete sager med betaling af kirkeligt ansatte og kirkeministerens indskærpelse af, hvad lovlig praksis er, rejser spørgsmålet sig, hvor udbredt den ulovlige betaling til ansatte er i kirkerne.

"Man hører om det indimellem, og så får menighedsrådet selvfølgelig den besked, at det må man ikke. Men hvor udbredt den praksis er, og hvordan den er opstået, ved jeg ikke. Men efter den seneste tids medieomtale, og nu kirkeministerens svar, så tror jeg det stopper helt af sig selv," siger Elisabeth Jensen.

Sådan er det i hvert fald gået i Frederikssund Menighedsråd, oplyser næstformand Jens Klausen.

"Hos os er der ikke længere nogen kuvert med penge mellem de pårørende og de ansatte. Det var en fadæse, som vi har rettet op på, helt efter de gældende regler, som jeg forstår kirkeministeren gør rede for i sit svar," siger han.

vincents@k.dk