"Reglerne siger, at de ansatte ikke må oppebære vederlag ud over den faste løn," siger Elisabeth Jensen, der er afdelingsleder i Landsforeningen af Menighedsråds personale- og juridiske afdeling.

Hun forklarer, at hvis menighedsrådet ønsker det, kan man tilbyde pårørende sang og musik ud over det sædvanlige, for eksempel særlige sange eller solosang. Det kan menighedsrådet også kræve ekstra betaling for, men så skal det fremgå af en vedtægt, som er vedtaget af menighedsrådet og godkendt af provstiudvalget.

"Men de ekstra penge, menighedsrådet på den måde har ret til at kræve af de pårørende, må under ingen omstændigheder gå direkte til den ansatte, men skal i kirkekassen," siger Elisabeth Jensen.

Pointen i, at menighedsrådet har lov til at opkræve de ekstra penge, er, at den ansatte skal bruge tid på at øve sig i særlig grad, hvad enten der er tale om en ukendt sang eller en solofremførelse.

På baggrund af to konkrete sager med betaling af kirkeligt ansatte og kirkeministerens indskærpelse af, hvad lovlig praksis er, rejser spørgsmålet sig, hvor udbredt den ulovlige betaling til ansatte er i kirkerne.

"Man hører om det indimellem, og så får menighedsrådet selvfølgelig den besked, at det må man ikke. Men hvor udbredt den praksis er, og hvordan den er opstået, ved jeg ikke. Men efter den seneste tids medieomtale, og nu kirkeministerens svar, så tror jeg det stopper helt af sig selv," siger Elisabeth Jensen.

Sådan er det i hvert fald gået i Frederikssund Menighedsråd, oplyser næstformand Jens Klausen.

"Hos os er der ikke længere nogen kuvert med penge mellem de pårørende og de ansatte. Det var en fadæse, som vi har rettet op på, helt efter de gældende regler, som jeg forstår kirkeministeren gør rede for i sit svar," siger han.

vincents@k.dk