Der var ikke plads til englene

Før min kone og jeg kendte hinanden, havde hun et lille bondehus som fritidshus på Djursland. En gang havde hun både sin søsters tre og sin brors tre børn til overnatning, alle i dobbeltsengen, min kone og de seks små lopper, så der var virkelig trangt og livligt. Børnene havde lært at bede aftenbøn af deres bedstemor, og det var åbenbart blevet opfattet meget realistisk. Da de skulle til at sove, sagde min kone: 'Nu ved I jo, at vi skal bede Gud om at sende sine engle ned for at passe på os i denne nat', hvortil lille Anne nøgternt udbrød: "Nej, moster, ikke i aften, for vi kan ikke være flere!".

Adam Glahn Wilhadt.