Sin generations Papageno

Sideløbende med sin tid på akademiet ernærede han sig med så særprægede job som balalajkamusiker, ligkistesnedkermedhjælper og ekspedient i en dameundertøjsbutik, inden han i 1981 blev ansat ved Det Kongelige Teater – fra 1983 som solist.

Som scenekunstner er Guido Paevatalu karakteriseret ved umiddelbar charme og en smuk, blød barytonstemme. Desuden er han kendt for at være alsidig, idet han ud over sit virke som operasanger for eksempel også har optrådt i film. Heriblandt "Peter von Scholten" og børnefilmen "Snøvsen".

Sit store gennembrud fik han i 1984 som Figaro i "Barberen i Sevilla", og siden fulgte partier som Marcel i "La Bohéme", titelpartiet i "Don Juan", Wolfram i "Tannhäuser", Beckmesser i "Mestersangerne i Nürnberg", Ford i "Falstaff", og for at understrege alsidigheden grev Danilo i operetten "Den glade enke".

Paevatalu er også en eftertragtet konferencier og operaguide, og det siges, at hans snakketøj er lige så veludviklet som musikaliteten. I mange år har han ligeledes været musikalsk rejseleder for bureauet Travel Art.

Guido Paevatalu er gift med administrerende medarbejder på Operaakademiet Susanne Rolin, som han har to børn sammen med. I sin fritid dyrker han karate, ridning, bjergvandring og havsejlads. Han har tidligere fortalt, at hans interesse for at sejle skyldes, at det at sejle på åbent hav er ligesom at være midt i en forestilling på scenen. Man er helt sig selv, orkestret er vinden, og samspillet med de andre på skibet er essentielt for, at det ikke bryder sammen.

graa@k.dk