Ny verdensorden kommer fra kinesisk tropeø

"Kina står til at overhale den amerikanske økonomi i løbet af 10-20 år, mens Brasilien og Indien også står på spring (...). Den finansielle krise synes at angive en grundlæggende fejl i hjertet af forbrugersamfundet med dets vægt på gældsdreven shopping. Den protestantiske sparsommelighed, der engang forekom så central for det vestlige projekt, er forsvundet," skriver den britiske historiker Niall Ferguson i sin bog "Civilization – the West and the rest" (Civilisation – Vesten og resten).

Niall Ferguson mener, at den amerikanske lederrolle er ved at forsvinde. Derfor er der opstået et magtvakuum i international politik, som BRICS-landene forsøger at udvide.

Udviklingslandenes vilje til at samarbejde om international anerkendelse var tydelig under klimatopmødet i København i december 2009.

"Op til klimatopmødet havde Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika indgået en diskret alliance om at presse den vestlige verden, herunder især USA, til at give markante indrømmelser på klimaområdet," fortæller Per Meilstrup, forfatter til bogen "Kampen om Klimaet".

Det er ikke kun på klimaområdet, at BRICS-landene har vist samstemmende politisk handlekraft.

I forbindelse med den aktuelle borgerkrig i Libyen har der også været påfaldende politisk enighed blandt BRICS-landene. BRICS-landene undtagen Sydafrika valgte at stemme blankt til flyveforbudszonen over Libyen.

"Frankrig, England og USA's bombning af Libyen viser, at disse tre imperialistiske magter er en trussel mod international fred og sikkerhed," stod der i en leder i Indiens næststørste avis, the Hindu, om borgerkrigen i Libyen.

Hovedkritikken hos BRICS-landene over for vestlig militær intervention baserer sig på et ikke-indblandingsprincip, hvor et lands ret til selvbestemmelse vejer tungere end humanitære hensyn, en såkaldt Beijing-konsensus.

Men ikke alle mener, at BRICS-landene for alvor kommer til at tale med én stemme på den internationale scene.

"Jeg mener ikke, at Kina og Rusland er nære venner. Fælles for dem er, at de bryder sig mindre om Vesten end om hinanden," siger Barry Buzan, professor i international politik på London School of Economics.

Kina har også haft territoriale stridigheder med Indien samt stridigheder med Brasilien på spørgsmålet om en revaluering af den kinesiske valuta.

Selvom det især er Kina, der har bilaterale stridigheder med de forskellige andre medlemmer af BRICS-klubben, er det også kineserne, der er den primære drivkraft bag BRICS-samarbejdet.

"Tidligere handlede udviklingslandene ofte individuelt og var ikke i stand til at modstå presset fra Vesten. Nu kan de bedre koordinere deres politik," sagde Yang Jiemian, præsident for den kinesiske tænketank Shanghai Institute for International Studies og en af bagmændene bag Kinas BRICS-strategi, i en tale i marts.

Den vestlige verden og USA behøver dog ikke at være bekymret for et styrket BRICS-samarbejde, mener Qu Xing, chef for tænketanken China Institute of International Studies, der hører under det kinesiske udenrigsministerium.

"BRICS-samarbejdet er ikke vendt mod USA eller nogle andre. Det er blot et økonomisk samarbejde mellem de store udviklingsøkonomier. Hvis USA en dag skulle forfalde til at være en udviklingsøkonomi, er de velkomne til at søge om medlemskab i BRICS," siger han.

BRICS-topmødet slutter i morgen. Indiske medier har rapporteret, at BRICS-landene forventer at underskrive en aftale, der giver mulighed for at optage lånekredit i BRICS-landenes valuta snarere end amerikanske dollar. Andre spekulative forhandlingsemner er en fælles deklaration om borgerkrigen i Libyen, oprettelse af et permanent BRICS-sekretariat, Ruslands optagelse i WTO samt en reform af FN's sikkerhedsråd.

udland@k.dk