Den senere Grevinde Danner drev modeforretning på Vimmelskaftet i København, før hun blev gift til venstre hånd med kong Frederik VII
Fra Kristeligt Dagblads redaktionslokaler er der udsigt til et hus på den modsatte side af Vimmelskaftet, der bærer navnet "Louises Hus". Huset rummer i dag en tøjbutik med mærker fra tøjkoncernen Bestseller. Og det er ikke første gang, der sælges modetøj fra den adresse.
Den 22. november 1844 åbnede en vis Louise Rasmussen en modehandel her. Hun var dog ikke en hvilken som helst modehandlerske. Hun var kvinden, der senere blev til Grevinde Danner, da hun blev gift med kong Frederik VII til venstre hånd i 1850.
LÆS OGSÅ: Da Grundtvig boede i VimmelskaftetMen før Louise Rasmussen fik sin gang på de bonede gulve, var hun en fattig pige, der var vokset op i den dybeste armod som datter af en mor, der havde født hende uden for ægteskabet. Moderen var ansat ved Det Kongelige Teater som "pyntekone", og takket være hendes forbindelser kom Louise som 11-årig ind på teatrets danseskole. Det indebar en vis social sikkerhed og var på flere måder et bedre børnearbejde, end det byens arbejdspladser ellers kunne tilbyde. Det til trods for, at danseeleverne blev behandlet strengt og straffet fysisk, hvis ikke de levede op til lærerens krav, og at grænsen mellem at være balletdanser og prostitueret på det tidspunkt var hårfin.
Ved en selskabelig lejlighed mødte Louise Rasmussen den unge bogtrykker Carl Berling, hvis mor efter faderens død ledede et meget velanskrevet og stort trykkeri. Dets største opgave var trykningen af Berlingskes politiske og Avertissements -Tidende. I begyndelsen af 1830'erne blev de to kærester. Forlovet kunne de ikke blive, for det modsatte Carl Berlings velhavende mor sig. En figurantinde var en uhyre upassende forbindelse for en ung, driftig forretningsmand.
Gennem Carl Berling mødte Louise den senere kong Frederik VII, der også faldt for hende. Ham kunne hun dog heller ikke blive gift med. Louise Rasmussen havde altså knyttet sig til to mænd, som hun ikke kunne gifte sig med. Hun kunne dog godt stadig se dem begge, og hos Berling kunne hun også hente økonomisk hjælp.
Hun traf så en for den tid usædvanlig beslutning for en kvinde: Hun ville åbne sin egen forretning, og hun lånte derfor nogle penge af Berling, fandt en stuelejlighed på Vimmelskaftet, og i sommeren 1844 tog hun til Paris. Her ville hun i modehuset Emmy Lecharpentier & Cie lære lidt om handel og få en aftale med Mme Lecharpentier om at måtte drive en filial af hendes butik i København. Det lykkedes hende, og hun åbnede sin egen modebutik på Vimmelskaftet – eller som hun skrev på sine regninger: "Emmy Lecharpentier & Cie, Magazin de Modes en chapeaux, toques, bonnets et autres coiffures, rue Vimmelskaftet 20, Copenhague".
Det franske var ikke kun til ære for hendes udenlandske kunder. Også annoncer i avisen fandt man både på fransk og på dansk. Hun syntes åbenbart, det var med til at give forretningen det internationale touch, som man måtte forvente af en filial af en fransk modeboutique.
Efter at have drevet sin forretning i godt et år gik det lige pludseligt galt. Den 23. januar 1846 opstod der brand i baghuset til den ejendom, hvor Louise havde sin forretning. Da ejendommen også rummede et bomuldsspinderi, havde ilden alle muligheder for at udvikle sig, og det gjorde den i en sådan grad, at også Louises butik og dertilhørende lejlighed blev raseret.
I 1846 åbnede Louise Rasmussen en ny forretning på Amagertorv, men i 1850 blev hun gift med Frederik VII, og så stoppede hendes liv som selvstændig erhvervsdrivende. Hun testamenterede siden sin formue til et hjem for fattige kvinder fra arbejderklassen. Det, der i dag er kendt som Dannerhuset.
Kilde: Grevinde Danner – en oprørsk kvinde, af Morten Meisner, Politiken 1990
madsen@k.dk