Mistanke om svigt og misbrug eksploderer

Mistanken om, at danske børn svigtes eller udsættes for overgreb derhjemme, får nu læger, lærere og pædagoger til at valfarte til myndighederne som aldrig før.

Det skriver Kristeligt Dagblad fredag.

Offentligt ansatte med kontakt til børn har siden 2006 haft en skærpet pligt til at gå direkte til myndighederne, hvis de mener, at et barn lider overlast.

Sagerne kan ende både lokalt hos kommunerne og landsdækkende hos Ankestyrelsen, der på fire år har fået næsten 10 gange så mange henvendelser: Fra 72 underretninger i 2006 til 654 i 2010.

- Det er i højere grad blevet slået fast i folks bevidsthed, at man skal reagere på mistanken, når det kommer til sager om omsorgssvigt eller overgreb på børn, siger specialkonsulent Jette Wilhelmsen fra Børns Vilkår, og fortsætter:

- Man skal ikke vente på at få dokumentation for sin påstand.

Hun understreger, at mange stadig har stor berøringsangst i forhold til at melde nogen, hvor mistanken måske er ubegrundet.

- Man skal hellere underrette myndighederne en gang for meget end en gang for lidt. Disse børn er fuldstændig afhængige af, at de voksne omkring dem gør noget. Ellers er de prisgivet, siger Jette Wilhelmsen.

Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, er glad for stigningen i underretninger, men advarer mod at tolke det sådan, at børn nødvendigvis har fået det bedre.

- Når vi spørger børn til deres trivsel, ser det ud til, at antallet af børn, der ikke har det godt, er forholdsvis konstant gennem årene. Men jeg håber, at når vi nu ser en stigning i underretninger, vil det resultere i, at flere børn vil blive fanget af systemet på den gode måde, siger hun.

Ankechef Henrik Horster fra Ankestyrelsen vurderer, at de mange nye sager skyldes den øgede opmærksomhed på misbrug af børn, som sagerne fra Tønder og Brønderslev har givet.

Men det hænger også sammen med, at fagfolk er blevet mere opmærksomme på deres underretningspligt, lyder det.