Tidobling i advarsler om svigt

Og han bakkes op af både Børns Vilkår og Børnerådet, der selv benytter Ankestyrelsen og også har registreret stigningen i antallet af underretninger.

"Det er i højere grad blevet slået fast i folks bevidsthed, at man skal reagere på mistanken, når det kommer til sager om omsorgssvigt eller overgreb på børn. Man skal ikke vente på at få dokumentation for sin påstand. For det kan man ikke altid," siger Jette Wilhelmsen, specialkonsulent i Børns Vilkår.

Hun understreger, at mange stadig har stor berøringsangst i forhold til at melde nogen, hvor mistanken måske er ubegrundet.

"Man skal hellere underrette myndighederne en gang for meget end en gang for lidt. Disse børn er fuldstændig afhængige af, at de voksne omkring dem gør noget. Ellers er de prisgivet," siger Jette Wilhelmsen.

Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, er glad for stigningen i underretninger, men advarer mod at tolke det sådan, at børn nødvendigvis har fået det bedre.

"Når vi spørger børn til deres trivsel, ser det ud til, at antallet af børn, der ikke har det godt, er forholdsvis konstant gennem årene. Men jeg håber, at når vi nu ser en stigning i underretninger, vil det resultere i, at flere børn vil blive fanget af systemet på den gode måde," siger hun.

Henrik Horster understreger, at formålet med underretningerne er at løse børns problemer.

"Det er vigtigt at være opmærksom på, at det med at underrette handler om at vise omsorg for det enkelte barn. Det handler ikke om at hænge nogen ud, og det bedste er, at man henvender sig allerede i bekymringsfasen. Jo tidligere, kommunen eller vi bliver underrettet i en konkret sag, jo mindre indgreb skal der som regel til."

hoffmann@k.dk

julie.hansen@k.dk