Bedsteforældre rammer også, når forældre skilles

Min søn giftede sig for syv år siden med en sød kvinde, der havde en datter fra et tidligere forhold. Datteren var to år gammel, og det var en glæde at lære hende at kende. Hun var tillidsfuld og sød, og vi glædede os over at kunne passe hende, når det unge par skulle i byen. Den lille piges rigtige far var ikke interesseret i at have kontakt med sin datter, så hun kaldte os for farmor og farfar, og vores søn blev kaldt ved sit eget navn. Det gik rigtig godt i nogle år, og den lille pige blev på en måde som vores eget barnebarn. Hun var på weekend hos os, og vi havde hende med på ture rundt omkring.

Desværre gik det, som det nogle gange ulykkeligvis kan gå. Vores søn arbejdede sikkert alt for meget, for vi kunne mærke, at det ikke var så hyggeligt hos dem længere, som det havde været. Og en dag fik vi at vide, at vores svigerdatter og "vores" barnebarn var flyttet tilbage til det sted, hvor de oprindeligt kom fra. Grunden, fik vi at vide senere, var, at vores søn havde været utro gennem et stykke tid med en anden kvinde.

Det er nu et år siden, og vi er meget ulykkelige. Dels er vi vrede på vores søn, som handlede, som han gjorde, dels er vi meget ulykkelige over ikke at have kontakt med "vores" barnebarn, som nu er ni år gammel. Hun bor sammen med sin mor i den anden ende af landet, og moderen vil ikke længere have kontakt med vores søn eller os. Vi har prøvet at kontakte hende, men hun siger, at hun ikke er parat til kontakt endnu, og at hun bare vil lægge tiden sammen med vores søn bag sig. Måske er der en lille åbning i det, hun siger. Det håber vi. For vi savner "vores" barnebarn så meget.

Venlig hilsen

Ellen

Kære brevkasse

Jeg er bedstefar til to drenge på fem og syv år. Deres forældre blev skilt for to år siden, og siden dengang har vi kun set dem en eneste gang.

De bor nu sammen med deres mor i et af vores nabolande. Vores søn og svigerdatter havde det godt sammen i nogle år her i Danmark, men desværre begyndte vores søn at få nogle misbrugsproblemer, og det kunne vores svigerdatter forståeligt nok ikke holde ud.

Derfor flyttede hun til sit hjemland, hvor hun nu er sammen med en ny mand af samme nationalitet.

Vores søn er desværre stadig i en dårlig forfatning, så han har ikke kontakt med sine drenge.

Vores tidligere svigerdatter er for så vidt sød nok, men hun tager ikke kontakt til os, og vi kan ikke komme og bo hos hende og hendes nye samlever. Den ene gang, vi havde kontakt med vores børnebørn, boede vi på et hotel i nærheden en weekend og var på besøg nogle timer, hvor vi hilste på børnene.

Venlig hilsen

Karl

Kære brevskrivere

Tak for jeres breve, som vi har forkortet lidt. I fortæller alle om en smerte, der sjældent beskrives, og som er meget stor og udbredt.

Bedsteforældre kan om nogen elske deres børnebørn, og at miste kontakt med små og sårbare efterkommere helt uden egen andel og skyld er en meget tung byrde.

I Statsforvaltningen kan det nogle gange være mere end svært at få forældre til at samarbejde, men forældre har dog visse rettigheder. Det har bedsteforældre slet ikke. Og er man gennem mange år blevet knyttet stærkt til et såkaldt "papbarnebarn", kan en skilsmisse fra den ene dag til den anden afskære al kontakt til alle, der ikke er i familie med dette barn.

At barnet i sit hjerte har knyttet sig til vigtige voksne, uanset hvordan genetikken ser ud, bliver der kun taget hensyn til, hvis fornuftige voksne forældre er opmærksomme på det.

Det kan være krævende for bedsteforældre at opretholde kontakt, når børnene bor i helt nye familiekonstellationer langt borte. Men nogle gange lykkes det heldigvis med ihærdighed, visdom og praktiske løsninger.

Mange hilsener