Populistisk parti vinder frem i Finland

Partiet læner sig op ad de nordiske partier Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne og Norges Fremskridtspartiet med en hård retorik mod flygtninge og indvandrere og kritik af EU.

Allerhelst ser partiets stærke leder Timo Soini, at Finland hurtigst muligt melder sig ud af EU og smider euroen på porten, og han har sagt, at det er verdens dårligste idé, at sunde og velfungerende økonomier som den finske skal hjælpe skrantende lande som Grækenland og Portugal.

Det vækker genklang hos mange vælgere, som synes, at politikerne lytter mere til Bruxelles end til det finske folk. En del af De Sande Finners succes kan forklares med, at partiet er lykkedes med at fremstille sig selv som det nye arbejderparti, som står på den lille mands side.

Det siger docent ved Center for Østersø og Østeuropæiske studier på Södertorns højskole Ann-Cathrine Junger. Hun har skrevet afhandling om populisme og peger på, at De Sande Finners vokseværk hænger tæt sammen med fremherskende samfundsproblemer.

"Finland er blevet sat under pres i den verdensomspændende økonomiske krise, som har skabt fornyet arbejdsløshed, nedskæringer i velfærdsstaten og mistillid til, at politikerne kan løse udfordringerne. De Sande Finner er ikke fedtet ind i den eksisterende politik, fordi de indtil nu ingen reel magt har haft, så de er et typisk protestparti, som vinder frem på markante synspunkter og kritik af etablissementet. De repræsenterer vælgernes utilfredshed," siger hun.

Ann-Cathrine Junger anfører også, at de øvrige politikere har været med til at legitimere De Sande Finners eksistens.

De etablerede partier ignorerede længe De Sande Finners fremstormen, men de seneste måneders stadigt stigende vælgeropbakning har fået flere af partierne til at foretage veritable kovendinger og adoptere flere af De Sande Finners forslag. Socialdemokraternes formand har sagt, at indvandrere "skal tage tilbage, hvor de kom fra", Samlingspartiet er blevet skrappere omkring værdispørgsmål som abort og homoseksualitet, og Centerpartiet sætter øget fokus på at skyde penge i provinsen.

"I Sverige og Danmark var der en anden afstandtagen, da de populistiske partier vandt frem, men De Sande Finner har fået et stærkt momentum, fordi de andre partier har accepteret deres mærkesager som helt normale og legitime. Det kan kaldes en politisk revolution, fordi det er første gang, et parti har vundet frem så hurtigt," siger Ann-Cathrine Junger.

Det er professor i statskundskab ved Helsinki universitet Jan Sundberg enig i. Han ser visse ligheder med nazisternes hastige vækst i 1930'erne efter datidens lignende verdensomspændende finanskrise.

"Portugals problemer er en gave til De Sande Finner, for mange finner finder det meget uretfærdigt, at sunde økonomier som den finske skal lide under forsømmeligheder fra Portugal, Irland og Grækenland. De Sande Finner er absolut ikke et nazistisk parti, men retorikken og fremstillingen af sig selv som folkets fortalere er den samme," siger han.

Han peger også på, at De Sande Finner som nazisterne har meget stort fokus på at vende tilbage til landets oprindelige kultur og mindske påvirkning udefra. De Sande Finner har som en del af deres principprogram, at de vil afskaffe den obligatoriske svenskundervisning i folkeskolerne, og at de vil indføre kulturkanon med fokus på guldaldermalere og fædrelandssange efter inspiration fra Danmark. Deres succes bunder i enkle budskaber, som fanger vælgerne, siger Jan Sundberg.

"Partiets grundfilosofi er en længsel efter frihed for Finland, en frigørelse fra ideen om økonomisk markedsliberalisme og en foragt for formyndersamfundet. De har formået at møde finnernes utilfredshed og mistro til de etablerede partier, og derfor er de en stor trussel mod de etablerede partier. Hvilken fremgang de reelt får, ser vi efter søndagens valg."

barslev@k.dk