For klamt? Lektor Johannes Nørregaard Frandsen forklarer historien bag ordet klam.
- colourbox.com
Johannes Nørregaard Frandsen |
15. april 2011
Er det for klamt at lægge sin klamme hånd på noget? Sprogeksperten dykker i denne uge ned i sprogets mindre appetitlige gloser
Adjektivet klam betyder egentlig fugtig og kold på en ubehagelig måde og henviser i den form som regel til vejret, til rum eller fysiske genstande. Adjektivet har dog frigjort sig fra denne tilknytning til vejret eller til en fysisk tilstand og er i højere grad kommet til et betyde en person eller en persons handling, der er ubehagelig, utiltalende, ulækker eller frastødende.
LÆS OGSÅ: Et par solide rundtenommer"Hold kæft, hvor er du klam," kan unge mennesker sige til hinanden, eller det er godt nok en klam jakke, den person har på. For nogle dage siden bragte TV 2 en udsendelse med Bubber, der fortalte om såkaldt dyresex, og det udløste i dyngevis af læserbreve i aviserne. Her blev ordet klam i stor stil anvendt om det, der var foregået i udsendelsen.
Fødevarestyrelsen lancerede i 2010 en kampagne for bedre hygiejne i køkkenet og i håndteringen af madvarer under sloganet "clean eller klam", så slangordet er altså kanoniseret i en ministeriel kampagnes sprog. Brugen af adjektivet på denne måde, altså som en slags skældsord, er tilsyneladende ikke så forfærdelig gammel. Den Danske Ordbog medtager et eksempel på brugen fra 1992, og det passer nok meget godt, at det dukkede op i sprogbrugen i 80'erne eller 90'erne, men det er faktisk meget ældre.
Ordet har nemlig længe, i mindst halvandet hundrede år, optrådt i den faste vending "at lægge sin klamme hånd på noget". Dette udtryk betyder at beslaglægge, kvæle, lamme eller tilintetgøre noget, så det er jo faktisk en betydning, der ligger meget tæt på den moderne, slangprægede brug af adjektivet som en slags skældsord.
Ordet klam kommer fra det middelalderligt tyske klamm, der egentlig betyder snæver, tætsluttende eller trang. Ordet er i slægt med verbet at klemme, der også har middelalderlige rødder. På oldengelsk kunne clam betyde lænke eller greb, altså noget med at holde fast, og det ord findes endnu i moderne engelsk, men som navn på en stor musling, clam, og en musling er vel to skaller, der holder fast på et bløddyr i midten!
På ældre dansk kunne klam optræde som et substantiv og betyde luftrørskrampe, der vist i dag kaldes astma, men som blev oplevet som noget, der klemte eller virkede hindrende. Man kan i øvrigt finde udtrykket klem eller klam i gamle veterinærskrifter som betegnelse for stivkrampe hos heste, så her betegner det også en slags fastholdelse eller forhindring.
I sproget kan vi sætte en klamme, der er to rundede eller kantede tegn, som kan indhegne en sætning eller et ord. Det kaldes som bekendt også en parentes eller sågar en tuborg efter bryggeriet Tuborgs særlige logo, så her er øllet strømmet ind som en parentes i sproget. Vi har også begrebet hæfteklammer, der er ombøjede metalklemmer, som skal fastholde papirstykker.
Jo, klemmer og klammer, klem og klam, har tag i hinanden. Det sjove er, at den ældre betydning af, at noget er klamt, så at sige er kommet til ære og værdighed igen i udviklingen af slang- eller skældsordet: Du er klam! Faktisk skrev digteren Sophus Schandorff i 1850 om "en Skøges sjælløse, klamme Begær". Det er klamt, men der er intet nyt under solen.
sprog@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad