|
14. april 2006
Diskussionen om blasfemi er central for påsken
JESUS VAR EN GUDSBESPOTTER. Det var i hvert fald som sådan, han blev bedømt af jøderne. For dem var påstanden om, at Jesus var Kristus, Guds søn, blasfemi. Forestillingen om, at Gud var blevet menneske, blev anset for at være den rene gudsbespottelse. Ypperstepræstens råd tog Jesu egen påstand alvorligt, og han blev dømt derefter. Til døden.
Helt så alvorligt tager et flertal af danskerne ikke Jesus Kristus. Ifølge en meningsmåling, som Epinion A/S har foretaget for Kristeligt Dagblad op til påsken, mener 69 procent af de adspurgte, at Jesus fra Nazareth var en historisk person, mens 50 procent svarer ja til spørgsmålet, om Jesus Kristus er Guds søn. Når man spørger til selve kristendommens kerne, påstanden om, at Jesu opstod fra de døde, falder procenten yderligere, og nejsigerne kommer i overtal. Konklusionen på spørgsmålene om, hvordan danskerne ser på Jesus, er således ikke overraskende, at den historiske Jesus står stærkt, mens det ser knap så overbevisende ud, når man spørger til de guddommelige kvaliteter hos Jesus.
SPØRGSMÅLET OM BLASFEMI står centralt i påskens drama. For jøderne var det påstanden om, at Jesus var Guds søn. For de kristne er det vanskeligt at forestille sig en værre gudsbespottelse end korsfæstelsen, Gud på korset. Hvis der er grader af blasfemi, er dette dog den største, og et par håndfulde provokerende tegninger af en profet er for intet at regne i sammenligning.
Korsfæstelsen er den centrale begivenhed, der bør få kristne til at tage let på gudsbespottelsen. Vel at mærke, når det går ud over dem selv, eftersom intet kan måle sig med den fornedrelse, som Kristus blev udsat for på korset. Intet kan overgå den fornedrelse, som Gud udsatte sig selv for ved at lade sin søn korsfæste.
En vis konsekvens ville der derfor være i at afskaffe enhver lovparagraf om blasfemi, hvilket dog af andre grunde ville være en rigtig dårlig ide. Et forslag om afskaffelse af blasfemiparagraffen har været rejst fra både højre- og venstrefløj i Folketinget et par gange de senere år, men er hver gang blevet stemt ned. Ifølge den meningsmåling, som Kristeligt Dagblad har fået foretaget, går blot 22 procent af de adspurgte da også ind for en afskaffelse af blasfemiparagraffen, mens hele 61 procent går ind for en bevarelse.
Man skal vare sig for at drage forhastede konklusioner, når det gælder motiverne bag folks svar. Men man går næppe helt fejl, hvis man antager, at ønsket om en afskaffelse for hovedparten næppe bunder i en teologisk begrundet forståelse af, at med Jesus Kristus er enhver tale om blasfemi på en gang overtrumfet og afskaffet. Når 22 procent af danskerne mener, at blasfemiparagraffen bør afskaffes, er det snarere ud fra et sammensurium af forskellige argumenter, hvoriblandt man også finder en manglende forståelse for, at religion er en vigtig faktor i mange menneskers liv. Og præcis derfor er der en meget god grund til at fastholde blasfemiparagraffen også i et verdsligt samfund – samtidig med at der er en meget god begrundelse for ikke at tage den i anvendelse. Her er ikke brug for nærtagenhed.
TILBAGE TIL JESUS. Korsfæstelsen er jo kun den halve sandhed om påsken. Det handler også om opstandelse. Eller som digteren Simon Grotrian har udtrykt det i sin netop udgivne salmesamling: "Livet har en påskepakke/ som vi når med dødens hakke/ Kristus, Kristus vær vor frelse/ lad os bære englepelse."
Døden og fornedrelsen får ikke det sidste ord i påsken. Kristendommens centrale påstand er, at Gud blev menneske i Jesus Kristus. At han blev korsfæstet og døde, og at han på tredje dag opstod fra de døde. Det er påskens troværdige budskab, at vi har del i både død og opstandelse. At vi lever ikke alene med udsigt til døden, men med håbet om opstandelsen. Som Grundtvig udtrykker det i en af sine påskesalmer: "Sprængte er nu dødens bånd/ han er visselig opstanden/ og hans ord er liv og ånd!"
Glædelig påske!
bl
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad