Jeg har trænet mig i at bide tænderne sammen

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

– For mig er hjernen udgangspunktet for alting. Alt, hvad jeg gør, kommer fra min hjerne, og det er den referenceramme, som jeg kører alt ind i. Mit livssyn er lyst. En af de smukke ting ved menneskehjernen er, at alle mennesker vil det gode. Det, vi skændes om, er, hvad det gode er. Vi er født med en grundlæggende trang til at ville det gode.

– Mens jeg voksede op i 1970'erne og 1980'erne, var grundfornemmelsen, at mennesket var ondt, og at vi ville ødelægge verden med vores grådighed. De seneste 10 år har jeg tænkt meget over dette sortsyn, og perioden har været en frigørelse fra fornemmelsen af, at alt går galt lige om lidt. Hvis du ser, hvordan verden ser ud nu i forhold til for 200 år siden, må du konkludere, at udviklingen har været godartet.

– Jeg tror på, at vi alle har et ansvar. Da jeg gik i gymnasiet og efter, var jeg pacifistisk, men konflikten på Balkan i 1990'erne blev en principiel øjenåbner for mig. Her var fare, og noget måtte gøres, og jeg måtte tage mine pacisfistiske holdning til revision. Nogle gange har man også en ansvar for ikke at handle, siger han.

Hvad har formet dit livssyn?

– Jeg har ikke fået oplevelsen af at være født med en selvfølgelig ret til alt i tilværelsen. I min skole i Sorgenfri var der nogle, der havde det på den måde. Jeg var misundelig over, at livet bare faldt let for dem, for jeg har skullet slås for tingene.

– Jeg blev drillet i skolen, fordi jeg var langsom udviklet. Dem, jeg gik i klasse med, var nogle flotte typer, som alle så op til, og jeg har mange gange prøvet ikke at blive inviteret til fester og blive drillet. Mine forældre støttede mig op og kontaktede skolen for at få nogen til at gøre noget. Det var ubehageligt, mens det stod på, men man skal holde fast i modgangen og gennemgå den. Jeg har trænet mig i at bide tænderne sammen.

– I dag er jeg egentlig glad for den besværlige vej. Tilværelsens ulidelige lethed dækker over noget reelt. Hvis man har det for nemt i for lang tid, så bliver man irriterende. Så bliver man sådan lidt, "hvorfor spiser de ikke bare kage". Men så kommer de perioder, hvor tingene ikke rigtig kører, selvom man gør sig umage, og så bliver man lidt mindre høj i hatten. Jeg er ikke fætter Højbens fætter, siger Peter Lund Madsen.

Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?

– Både min mor og far kommer fra landet, så jeg er andengenerations forstadsdreng. Det vil sige, der er nogle, i ordets gode betydning, bondeidealer, som har præget mig: Man skal gøre sig umage, man skal ikke puste sig op og buse frem, og man må i hvert fald ikke slå på nogen, der ligger ned i ordets bredeste betydning.

– Det er fine grundholdninger, som jeg selv på mange måder slutter op om, selvom man nu om dage betaler penge for at komme på kurser og aflære den slags for at blive "sin egen vinder". Mine forældres bondeidealer kan disponere til mindreværdskomplekser, men som jeg ser det, så er det gode grundprincipper.

– Min mor var sygeplejerske, og min far ingeniør, og naturvidenskab var min verden. Jeg lavede kemiforsøg og drømte om at lave et nyt stof, og når jeg så tv, var doktor Lieberkind min helt (naturguru på DR TV). Jeg lærte at gøre mig umage og hjælpe. Fra jeg var lille, vidste jeg, at jeg ville være læge. Som mange andre børn og unge var jeg drevet af et ideal om at gøre noget vigtigt for andre.

Hvad tror du på?

– Lad mig ridse banen op. Jeg er både døbt og konfirmeret, og mine børn er døbt.

–Men først vil jeg kigge på menneskets kulturhistorie. I løbet af meget kort tid har vi udrettet ufattelige ting. Hvis man skal sige hvordan, så har viden været vores stærkeste middel i kampen for overlevelse. Det er viden, der beskytter os mod den sorte pest næste gang. Evnen til at opsamle viden er en af de mange ting, der adskiller mennesket fra dyrene. Inden for de seneste 200 år har naturvidenskaben revolutioneret og defineret vores verdensbillede i en grad, så det går hen over hovederne på de fleste. Fuldstændige absurde statements som, jorden er rund, vi nedstammer fra aberne og alt startede ved et kæmpemæssigt brag for fire milliarder år siden, er blevet generelt accepterede inden for de seneste 150 år. Naturvidenskaben har i en fuldstændig fantastisk grad bragt os i en ekstrem grad af sikkerhed. Det har aldrig været nemmere og mere behageligt at være menneske, end det er i Danmark lige nu.

– Men naturvidenskaben er ikke mere end en metode til at beskrive den del af virkeligheden, som vi kan erkende. Den beskæftiger sig med det, som man kan måle og veje, men der er en masse ting, som for altid vil være unddraget os erkendelse. Derfor må man sige, at der er noget metafysisk, som ligger ud over vores fatteevne. Jeg ser ikke nogen modstrid mellem forestillingen om det religiøse og den naturvidenskabelige sandhed.

– Jeg er fuldstændig enig i grundprincipperne i kristendommen. Der, hvor vandene kan skille, er, i hvor konkret grad man vil forholde sig til en gammel tekst som Bibelen. Jeg tror på en skabende og opretholdende Gud. Jeg tror også, at Jesus var en historisk person, men jeg kan slet ikke tro, at han skulle være Guds søn og opstå fra de døde. Det er alt for overnaturligt. For mig er påske sommerhuset på Sejrø og påskeæg. Det andet kan jeg ikke sætte noget i forbindelse med.

Hvordan gør troen en forskel i dit liv?

– Jeg er i kirke lige under jævnligt og bliver altid grebet af det. I kirkerummet har jeg haft nogle store oplevelser, for jeg bliver grebet af sproget, salmerne, stemningen og traditionerne.

– Når jeg siger, at der noget, jeg tror på, så har jeg også sagt, at der er noget, som er forkert. Kristendommens principper er rigtige.

– Sådan et begreb som fristelse og synd er et godt eksempel på, hvordan kristendommen kan være frigørende. Jeg bliver fristet til at gøre noget, som jeg skal holde mig fra. Fristelsen er ikke synd, men synd er at give efter for fristelsen. Alle besidder impulser, som ikke er gode. Hvis man tror, at man kan sidde hos en psykolog og tale de impulser væk, så løber man sig staver i livet. I stedet skal man bruge ens personlige ansvar til ikke at give efter for fristelsen og vide, at hvis man gør det, så er det synd.

Hvad betyder det for dig at Danmark er blevet mere multikulturelt?

– Når jeg ser på ikke bare Danmark, men verden i dag, kan jeg have en følelse af, at det er historien om Babylon, der nu finder sin slutning. Jordens folk blev spredt og fik forskellige sprog, men nu bliver verden mindre. Mennesket er et fuldstændig forunderligt dyr. Ved at få gode ideer har vi været i stand til at løfte os op over naturens begrænsninger. For 500 år siden finder vi på alt det med naturvidenskab og teknik.

– Da jeg gik i folkeskolen, havde alle ondt af Indien, nu er vi lidt bange for inderne, fordi de måske kommer og snupper vores job. Afrika er glemt, men flere og flere lande kommer med. Globaliseringen er fuldstændig rimeligt, for det betyder, at man kan konkurrere på lige vilkår, uanset hvor man bor.

Hvad vil du gerne give videre til dine børn?

– Gentleman-princippet. Det er en menneskelig kerneværdi at kunne sætte sig ind i, hvad der sker i bevidstheden hos andre og kunne føle andres lidelse. Det kan ikke siges for ofte, at vi skal lære at tage hensyn til hinanden og stræbe efter at behandle hinanden ordentligt. Og så er det vigtigt for mig, at de bliver fortrolige med naturen. De skal kunne kende forskel på træerne, vide lidt om meteorologi og kunne finde Karlsvognen.

Hvilke fællesskaber er vigtigst for dig?

– Familien er det sted, som jeg altid vender tilbage til. Min familie er sjov at være sammen med, og de er mit vigtigste fællesskab. Det er der, jeg vil gå hen, hvis jeg vil have en hyggelig dag. Jeg har altid haft det sådan med min kone, at jeg synes, hun er godt selskab. Mandeweekender og den slags har aldrig sagt mig noget. Jeg kan sagtens slå mig løs med min familie, og i øvrigt tror jeg, at vi er indrettet til at være gift i lang tid med den samme.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Peter Lund Madsen

45 år, læge dr.med. Student fra Virum Statsskole i 1979, 1987 læge fra Københavns Universitet. I 1993 forsvarede han sin doktordisputats om hjernens stofskifte under forskellige bevidsthedstilstande. Siden tog han til USA som gæsteforsker. I dag har Peter Lund Madsen orlov fra sin lægestilling og bruger sin tid på foredragsvirksomhed, og sammen med sin lillebror, journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen, er han ved at forberede et nyt teaterstykke, der skal følge op på den musikalske foredragsteaterforestilling "Mr. Nice Guy", der trak fulde hus på Bellevue Teatret i Klampenborg sidste år. Han er gift med Rinette, og sammen har de børnene Jacob og Daniel.