Der venter os en overraskelse i Vor Frue Kirke. Kirkedørene er lukkede. Men inde fra kirkesalen bruser orglet livsbekræftende. Kirkegængerne er ved at nå til nadveren "til ihukommelse" om Jesu blod og legeme. På den måde er enhver gudstjeneste med nadver en påskegudstjeneste. Og det er også påskens budskab, der har ført os herhen.
LÆS OGSÅ:Himmel for en helt
Vi er her for at tale om en ny ungdomsroman, "Himmelhelten", der udspiller sig på Jesu tid som en slags påskekrimi med alle genrens gåder og store følelser som vrede og hævntørst, men også håb og kærlighed. Det er forfatteren Synne Garff, der står bag det ambitiøse bogprojekt, som Kristeligt Dagblads anmelder Birgitte Stoklund Larsen i går beskrev som "en vellykket bibelsk roman for store børn. Her er sans for både kristendom og spænding og en dygtig fortæller til at holde hus med det hele. Så altså, godt gået!".
Grundidéen med "Himmelhelten" er at formidle et kompliceret stof på en medrivende og fængende måde. For kendskabet til de bibelske fortællinger er og bliver en forudsætning for et ordentligt forhold til kristendommen, mener Synne Garff.
?Skulle jeg være lidt spids, er 'Himmelhelten' tiltænkt den konfirmand, der har det hele – undtagen tilstrækkelig bibelkundskab," forklarer hun.
Men romanen har på flere planer også været en lang rejse for Synne Garff. Og det er derfor, hun har foreslået, at vi mødes her, så hun kan fortælle den historie i sin egen kirke.
"Jeg sætter mig tit ind på bænken, hvis jeg har et møde i byen. Der er ikke noget så fredfyldt og opbyggeligt som kirkerummet, selvom det kan virke lidt monstrøst udefra," sagde Synne Garff, inden vi ankom, men det kommer bag på os begge, at Guds hus er i brug netop nu, så vi beslutter os for at vende tilbage senere og fortsætte samtalen imens.
Synne Garff har erfaring med at skrive spændingsromaner, og det er heller ikke første gang, hun giver sig i kast med det teologiske stof. Hun høstede for eksempel stor ros for at genfortælle bibelske fortællinger i "De Mindstes Bibel", men det har været sværere at skrive den nye roman, fortæller hun:
"I 'De Mindstes Bibel' genfortalte jeg hver enkelt fortælling. Det var små afgrænsede udfordringer. I 'Himmelhelten' er der et narrativt forløb, hvor det meste af Jesu liv oprulles sammen med en fiktiv historie," siger Synne Garff, der parallelt med den bibelske historie, der følger Jesus frem til påsken, har skrevet en spændingshistorie om den 14-årige hovedperson Sara.
"Det er en dramatisk historie, der foregår samtidig med, at Jesus rejser rundt i et år. Sara er fyldt af sorg og hævnlyst, efter at hendes mor og bror er blevet myrdet. Men hævntørsten møder større og større modstand, efterhånden som hun lærer Jesus at kende. Han kommer hele tiden med provokerende udsagn, eksempelvis at man skal elske sin fjende. Og hendes voldsomme historie forholder sig hele tiden til Jesu lignelser, så arbejdet med romanen har også givet mig en mængde teologiske overvejelser, som jeg har vendt med min mand, Joakim, der er teolog, og med Mogens Müller, som er professor i Det Nye Testamente. Jeg havde for eksempel først gjort Maria Magdalene til prostitueret, men efter en samtale med Mogens og hans hustru, Lisbet, der er ekspert på feltet, ændrede jeg tolkning. Maria Magdalene fremstår nu mere nutidig og er ikke prostitueret," siger Synne Garff, der også har omtolket den gængse opfattelse af Judas:
"Saras far er oprører og god ven med Judas, der jo ellers altid beskrives som en frastødende mand, så vi rigtig kan hade ham. Men jeg har helt bevidst beskrevet ham som en stolt og selvopofrende oprører, der tror på, at Jesus skal redde jøderne fra romerne. For Judas har nok regnet med, at når Jesus kunne gå på vandet, har han også med et snuptag kunnet jage romerne ud af landet. Man skal huske, at der var store spændinger i området. Når jeg hele vejen igennem beskriver Judas så sympatisk, at man forstår hans motiver, bliver forfærdelsen så meget større, når han pludselig forråder sin ven, Jesus. Jeg vil gerne have de unge mennesker til at tænke over, at hver enkelt af os kunne være som Judas."
Sorg er et andet stort tema i romanen. Synne Garff har selv oplevet alvorlig sygdom i familien de seneste år, og hun havde derfor sine egne tunge tanker med i bagagen, da hun tog til Israel med sin far, Ulrik Høy, som rejsekammerat for at lave research til bogen.
"Jerusalem er en overvældende by. Men den ligner naturligvis ikke Jerusalem på Jesu tid. Derfor besøgte jeg et museum uden for Jerusalem, hvor byen er rekonstrueret i miniatureudgave, så man får en fornemmelse af, hvordan den så ud dengang. Jeg tog billeder og studerede, hvordan tagene for eksempel har set ud, og hvor man mener, at Golgata har ligget. Jeg har gjort meget ud af, hvordan folk gik klædt, hvad de spiste og den slags for at forstå den stemning, der prægede byen. Men rejsen til Jerusalem var – ud over en spændende og farefuld færd – også en eksistentiel og religiøs rejse," siger hun og fortsætter:
"En aften gik jeg ned i tunnelsystemet under Jerusalem for at finde inspiration til romanen. Dernede i det lumske, fugtige mørke findes et sted ved Tempelmuren, hvor en lille gruppe jøder beder døgnet rundt. Jeg stoppede op, stillede mig med ansigtet mod muren, lukkede mine øjne og holdt højre hånd op mod muren, mens jeg bad om, at Gud måtte hjælpe min familie og mine venner med at klare de næsten ubærlige prøvelser, de var udsat for. Da jeg åbnede øjnene, stod en køn, ung kvinde lige ved siden af mig. Om sit højre øre havde hun en monstrøs bandage. Hun så mildt på mig, mens hun forsigtigt rettede på mit tørklæde. Så nikkede hun og smilede, som om hun ville sige: 'Det skal nok gå alt sammen'. Det var meget bevægende og overvældende."
Synne Garff bider sig let i læben:
"Det er i sådanne øjeblikke, at lyset slår revner i mørket og vælder en i møde, så man får fornemmelsen af, at der alligevel er et håb. Uden at det skal lyde for patetisk, kan man vel sige, at jeg selv har haft en religiøs rejse, mens jeg skrev romanen. Påskehåbet gav mere og mere mening for mig undervejs. For beretningen om Jesu opstandelse fortæller mig, at når tilværelsen virker allermest håbløs, sker det utroligste sommetider. Selv når man er overbevist om, at der ikke er flere muligheder tilbage, viser der sig en mulighed midt i mørket, så man får kræfter til at bære det, der virkede ubærligt. Det er påskehåbet, som Grundtvig lader komme til orde i min yndlingssalme, "Hil dig, frelser og forsoner", med linjerne: "Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde". Det er jo totalt grænseoverskridende, at Guds søn skulle opstå fra de døde på tredjedagen, men det viser, at der er et håb på trods. Og det har jeg selv oplevet."
Synne Garff sidder et øjeblik og tænker, så tilføjer hun:
"Det her er praktiseret teologi. Mit bønsliv er blevet mere levende for mig gennem de sidste år. I perioder har jeg været meget sorgfuld, men det har styrket mit bønsliv. Jeg har aldrig skældt Gud ud, men jeg har meget bestemt bedt ham om at bære byrderne sammen med mig, for jeg følte, at jeg blev tvunget i knæ af alle de triste begivenheder. Der var mange mennesker, jeg skulle holde modet oppe hos. Og man kastes så nemt tilbage på sin egen afmagt. Men på forunderlig vis hjælper det at bede. For mit indre øre hører jeg tit ordene fra Matthæusevangeliet: "Bank på, og der skal blive lukket op". Det handler om at turde hengive sig til noget større end sig selv. Det handler om at forstå, at det største i livet ikke udgår fra mig, men bliver skænket af Gud," siger Synne Garff, inden vi vender tilbage til kirken, hvor dørene er blevet åbnet.
"Himmelhelten" udkom i går, hvor den blev anmeldt i Kristeligt Dagblad.
LÆS ANMELDELSEN: Her