Han henviser til, at Berlingske Tidende for nylig bragte en meningsmåling, hvor et flertal støttede, at indvandrere skal tilpasse sig danske normer.

Til gengæld synes han ikke, det er fair, når politiske modstandere fremhæver, at hans synspunkter er ensbetydende med, at han vil tvinge indvandrere til at spise svinekød og drikke fadøl:

"Det er ren idioti. Dansk kultur er meget mere end det. Det er en tusindårig kultur, som blandt andet har fostret H.C. Andersen, Kierkegaard og Bohr," lyder det fra Søren Pind.

Men hvad mener Søren Pind så med assimilation/integration, og hvad skal det midaldrende arbejdsløse tyrkiske ægtepar, der taler dårligt dansk, gøre for at få fodfæste i det danske samfund:

"Jeg mener, at det vigtigste er at få indvandrere til at blive danske i al dette begrebs bredde. Bertel Haarder (V) og jeg har tidligere skrevet en kronik, hvor vi brugte begrebet "demokratisk assimilation". De skal acceptere danske normer som demokrati, ytringsfrihed, kønnenes ligestilling og en adskillelse af politik og religion, men hvordan de så lever i det private rum, går jeg ikke op i," svarer Søren Pind.

Og hvad angår det arbejdsløse indvandrerpar, så lyder opfordringen fra integrationsministeren:

"De skal lære dansk og finde sig noget at bestille. Hvis man rejser til et fremmed land, så kommer man for at bidrage og tilegne sig det danske samfunds normer og kultur."

Men hvad hvis det er svært at finde arbejde og lære sproget?

"Der er mange ting, som er svært. De har jo også et hjemland, de kan rejse tilbage til. Men man må i det mindste prøve."

Søren Pind understreger samtidig, at dansk kultur ikke er nogen statisk størrelse:

"Der sker en form for fusion af kulturer i Danmark, men derfor gør det ikke noget, at vi som danskere statuerer ejendomsretten til Danmark."

Søren Pind skrev i 2003 en debatbog sammen med navnefællen Søren Krarup, hvor han slog til lyd for at åbne grænserne og lukke de sociale kasser for indvandrere. Et synspunkt, der til forveksling ligner Liberal Alliances holdning anno 2011. Otte år efter administrerer Søren Pind selv en stram udlændingelovgivning, men han afviser, at han har ændret holdning:

"Grundlæggende har jeg ikke forståelse for, at man skal have sociale ydelser i Danmark, når man ikke er statsborger. Vi kan sagtens gå meget længere i sociallovgivningen i forhold til at skelne mellem statsborgere og ikke-statsborgere, og i øjeblikket er jeg ved at afklare, om det kan lade sig gøre i forhold til Grundloven. Når det så er sagt, så er der en fattigdom i verden, som gør, at vi ikke bare kan åbne grænserne. Det ville betyde, at rigtigt mange fattige ville komme hertil, og det ville give et helt andet gadebillede med betleri og andet, og det ønsker jeg ikke," siger Søren Pind.

Når Søren Pind ser tilbage på de seneste 10 år, så mener han, at regeringens stramme udlændingepolitik har betydet store fremskridt for integrationen:

"Antallet af familiesammenføringer falder kraftigt. Til gengæld er der sket en tredobling i antallet af ressourcestærke vestlige indvandrere, som kommer til landet for at arbejde. 24-års-reglen har betydet, at unge piger i langt højere grad bestemmer, hvem de vil gifte sig med, og antallet af unge piger, der tager en uddannelse, er eksploderet. Det er fantastisk," lyder det fra Søren Pind.

Men det rokker ifølge ministeren ikke ved, at der stadig er store udfordringer:

"I forhold til den arv, vi har fra den tidligere regering i 1990'erne, er der nogle rigtigt tunge opgaver, som ikke kun er sociale, men også er kulturelle. Venstrefløjen har aldrig villet erkende, at der er en kulturel udfordring i forhold til de parallelsamfund, der er ved at udvikle sig. Vi bliver nødt til at tale om, at der er områder i Danmark, hvor 80 procent af nyhedsinformationen kommer fra al Jazeera, hvor 70 procent af kvinderne er holdt uden for arbejdsmarkedet, og hvor 40 procent af kvinderne ikke kan tale dansk. 38 procent af de tosprogede elever forlader folkeskolen uden at kunne læse eller skrive ordentligt, og vi har et særligt problem med drengene. Selvom indvandrerunges kriminalitet er faldende, så er den stadig meget højere end danskeres, og bandekriminaliteten vokser og vokser."

Den islamiske ekstremisme er en anden udfordring, som Søren Pind har tænkt sig at følge tæt i samarbejde med Integrationsministeriets særlige antiradikaliseringskontor:

"Jeg synes, det langt ude, at Det Islamiske Trossamfund kan få sig selv til at invitere Bilal Philips til Danmark, og jeg mener, at trossamfundet må tage afstand fra de holdninger, han repræsenterer."

Især mener Søren Pind, at bevægelsen Hizb ut-Tahrir er udtryk for en uhyggelig radikalisering, som man ikke skal forholde sig blåøjet til. Ministeren overvejer i øjeblikket med sig selv, om han synes, at organisationen skal forbydes:

"Bevægelsen er forbudt i mange lande, og efter min mening undergraver de demokratiet aktivt. Forudsætningen for et forbud er dog, at der er beviser for vold, og det har Rigsadvokaten hidtil ikke skønnet. Men de bevæger sig på kanten, og jeg anser dem for farlige."

Flere folketingspolitikere har i denne uge foreslået, at der iværksættes en nærmere undersøgelse af planerne om at bygge en shiamuslimsk moské på Vibevej i København, fordi de mener, at moskéen er støttet af det iranske præstestyre og kan blive et arnested for islamisk ekstremisme.

"Min forgænger skrev i et svar, at det er en byggesag, og det har hun ret i. Man skal tænke sig godt om, før man krænker religionsfriheden og ytringsfriheden," siger Søren Pind.

Han mener ikke, at det danske samfund kan forhindre, at Iran støtter en moské i København.

"Danmarks Kommunistiske Parti modtog adskillige millioner fra Sovjetunionen. Den militante islamisme kan de godt spare mig for, hvad enten det er den saudiarabiske eller den iranske form. Men igen har vi at gøre med noget, der må imødegås med ord eller egne penge. Og hvis danskerne mener det alvorligt, så kunne de for eksempel starte med at dyrke deres egen tro."

soendergaard@k.dk